Hver måned, hver sæson og hvert år gør DMI's klimatologer vejret op i Danmark. Hvor varmt og vådt har det været, hvor meget har det blæst, og hvor meget skinnede solen egentlig?

2020 blev det næstvarmeste år siden 1874

Året 2020 fik en middeltemperatur på 9,8°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er det næstvarmeste år, siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874. Med 10,0°C i gennemsnit er 2014 det varmeste år siden 1874. Det koldeste år er 1879 med 5,9°C.

Middeltemperaturen på 9,8 °C er 1,1°C over normalen for perioden 1991-2020, der er på 8,7°C.

Top-11 for årets middeltemperatur er angivet nedenfor:

1) 10,0°C (2014)

2) 9,8°C (2020)

3) 9,5°C (2007,2018)

5) 9,4°C (2006,2008,2019)

8) 9,3°C (1990)

9) 9,2°C (1989,2000,2002)

Årets højeste temperatur på 32,4°C blev målt på Frederiksberg den 9. august. Årets laveste temperatur på -8,2°C blev målt ved Horsens den 25. december. 

Varme- og hedebølger i juni og august

Der var lokale, regionale og landsdækkende varme- og hedebølger i løbet af juni og august. Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C på et sted, er der lokal varmebølge. Når mere end 50% af en regions areal opfylder denne betingelse, defineres det som en regional varmebølge. Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder betingelsen, defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definitioner gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28°C.

Få frostdøgn og ingen isdøgn

Antal frostdøgn i 2020 blev 29,8 døgn, hvilket er det laveste antal siden målingernes start i 1874. For at få et frostdøgn skal temperaturen komme under 0,0°C i løbet af et kalenderdøgn. Der var ingen isdøgn, hvilket heller ikke er sket siden målingernes start i 1874. For at få et isdøgn må temperaturen ikke komme op på 0,0°C i løbet af et kalenderdøgn. 

I 2020 var regionen Bornholm varmest med 10,3°C i gennemsnit. Nordjylland var koldest med 9,4°C i gennemsnit.

Nedbør på et 'normalt' niveau

I gennemsnit ud over landet faldt der 770,0 millimeter nedbør i 2020. Det er 11,0 millimeter eller 1% over normalen for 1991-2020 på 759,0 millimeter. Det vådeste år er 2019, hvor der faldt 905,3 millimeter regn, mens det tørreste år er 1947, hvor der blot faldt 466 millimeter regn. De landsdækkende nedbørsmålinger i Danmark startede i 1874.

Vinteren 2019-2020 blev den næstvådeste og februar 2020 den vådeste siden 1874

Mest nedbør kom der i regionen Midt- og Vestjylland med 967,3 millimeter i gennemsnit, mens der kom mindst på Bornholm med 530,3 millimeter for regionen i gennemsnit. Der var enkelte skybrud i løbet af foråret og efteråret, og mange i løbet af sommeren. Skybrud er defineret som mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.

 Antallet af snedækkedøgn blev rekordlavt med kun 0,3 døgn siden denne parameter første gang blev målt i 1961.

2020 bød på en god portion sol

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i 2020 i 1819,0 timer, hvilket er det syvendehøjeste antal solskinstimer, siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. Det er 150,1 timer eller 9% over normalen for 1991-2020 på 1668,9 timer. Det solrigeste år var i øvrigt 2018 med hele 1905,0 soltimer. Bundrekorden lyder derimod på beskedne 1287 soltimer i 1987.

Mest sol fik region Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster med 1967,5 timer i gennemsnit. I regionen Midt- og Vestjylland kom der mindst sol med 1716,4 soltimer i gennemsnit.

Fire blæsevejr i streg

Årets højeste vindstød på 36,4 m/s (orkanstyrke) blev registreret ved Kolding den 9. februar og højeste 10-minutters middelvind på 25,4 m/s (stormstyrke) blev registreret på Røsnæs den 25. februar og igen ved Hammer Odde på Bornholm den 12. marts. Fire blæsevejr kom på den danske Stormliste, og de blev alle registret i februar og marts nemlig den 9. februar, den 22-23. februar, den 25. februar og det navngivne blæsevejr ”Laura” den 12. marts.