Den 2. juli er det 15 år siden, et historisk skybrud satte store dele af København under vand. Veje blev til kanaler, kældre blev oversvømmet, og kritisk infrastruktur kom under pres.
Skybruddet kostede godt seks milliarder kroner. Og det blev en tydelig illustration af, hvordan ekstrem regn påvirker vores samfund. Det handler også om kloakker, veje, bygninger, hospitaler, beredskab og økonomi.
Siden har kommuner, forsyninger og myndigheder arbejdet mere systematisk med klimatilpasning. Den er blandt andet understøttet af, at DMI og forskningsmiljøerne har fået bedre viden om ekstrem regn og fremtidens klima. Skybrud er meget lokale fænomener, og det er videnskabeligt set vanskeligt at forudse, præcis hvor og hvornår de opstår. Men over de sidste 15 år er der udkommet omfattende ny viden om, hvor ofte de i gennemsnit rammer forskellige dele af Danmark, og ikke mindst hvordan fremtidens nedbør kan blive i et varmere dansk klima.
Et af de vigtigste værktøjer, der er kommet til, er DMI’s Klimaatlas. Her kan kommuner og alle andre se, hvordan klimaet ventes at ændre sig lokalt, og hvor meget mere ekstremregn de skal planlægge efter.
– Skybruddet i 2011 viste, hvor sårbar en moderne by kan være, når meget vand falder på kort tid. Klimaatlas kan ikke fortælle, hvor det næste skybrud rammer. Men det giver et fælles fagligt grundlag for at planlægge efter et vådere klima, siger Mark Payne, der driver Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI.
Se meteorolog Lars Henriksen forklare om skybrud.
Forventer 40 procent flere skybrud
DMI’s klimaforskere forventer, at Danmark får flere skybrud i takt med den globale opvarmning. Frem mod slutningen af århundredet forventes antallet af skybrudsdøgn stige med 40 procent, med de drivhusgasudledninger vi i øjeblikket forventer. Samtidig forventes de kraftigste nedbørshændelser at bringe større mængder regn med sig, end de gør i dag.
Forskning fra Københavns Universitet og DMI har også vist, at menneskeskabt opvarmning fordoblede risikoen for skybruddet i København i 2011. Det blev gjort ved hjælp af en slags ’kunstig vejrprognose’, der beregnede, hvordan den samme vejrsituation kunne have udviklet sig i et koldere eller varmere klima.
– Klimaforandringerne er ikke noget, der kommer en gang i fremtiden. Allerede i 2011 kunne vi se, at klimaforandringerne alt andet lige havde øget sandsynligheden for de voldsomme regnmængder skybruddet gav over København. Kraftige nedbørshændelser sker og er sket historisk i Danmark, men det er en type vejrhændelser, vi skal forstå bedre og forberede os på, fordi risikoen vokser i et varmere klima, siger Rasmus Anker Pedersen, afdelingschef for DMI’s Vejrforskning, der deltog i studiet af 2011-skybruddet.
Noget at regne på
Nye nationale beregninger fra DTU viser samtidig, at klimatilpasning kan betale sig. Oversvømmelser fra skybrud og stormfloder kan give meget store skader i Danmark over de næste 100 år, hvis der ikke klimatilpasses yderligere.
Men beregningerne viser også, at investeringer i klimasikring i mange tilfælde kan være lavere end de skader, de forebygger.
Samtidig peger forskning fra DMI på, at erfaringer efter oversvømmelser kan mindske skaderne næste gang. Borgere flytter værdier væk fra kældre, kommuner ændrer planer, forsyninger bygger om, og beredskaber bliver bedre forberedt.
– Erfaring virker først, når den bliver omsat til handling. Den vigtigste læring fra 2011 er ikke, at vi kan undgå alle skader. Den er, at vi kan blive bedre forberedt, siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra NCKF.
