Når varme sommerdage rammer København, slipper varmen ikke nødvendigvis med solnedgangen. Byens asfalt, tage og mursten lagrer solens energi i løbet af dagen og afgiver den langsomt igen om natten. Resultatet er, at temperaturen i byen kan være mærkbart højere end i områderne udenfor.
Analyser af temperaturdata viser, at forskellen på varme nætter typisk ligger omkring to grader mellem byen og det åbne land. Resultatet fremgår af forskningsartiklen ‘Added Value for Urban Heat Island Quantification from Machine Learning Downscaling of Air Temperatures’, hvor forskere fra DMI har undersøgt varmeøer i de største danske byer.
– Selv i en by på størrelse med København kan temperaturforskellen mellem by og opland være tydelig. På varme nætter kan byen holde på varmen, mens temperaturen falder hurtigere uden for byen. De varmeforskelle bliver ikke mindre i et varmere klima, så dem skal storbyens klimaaktører håndtere, siger klimaforsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra DMI.
Viser forskelle i bydelene
I forskningsarbejdet kombinerer forskerne flere typer data for at kortlægge temperaturerne i byen. Satellitobservationer, lokale vejrstationer og klimamodeller bruges sammen til at beskrive lufttemperaturen i byerne.
Temperaturdata nedskaleres i projektet til meget høj opløsning. Det gør det muligt at analysere temperaturforskelle inden for den enkelte by.
De nye temperaturkort viser, at varme ikke fordeler sig ens i København. Tætte byområder er generelt varmere, mens grønne områder, større trædække og nærhed til vand kan trække temperaturen ned lokalt.
– Når vi kombinerer satellitdata, modeller og lokale målinger, får vi et langt mere detaljeret billede af temperaturen i byen. Det gør det muligt at se forskelle mellem bydele, som tidligere ikke kunne kortlægges. Det kan byplanlæggerne bruge i tilpasningen til et fremtidigt varmere klima, siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup.
Kan ikke komme af med varmen
Den urbane varmeø opstår især fordi asfalt, beton og bygninger absorberer varme fra solen. Samtidig er der mindre vegetation til at køle luften gennem fordampning.
Når solen går ned, køler landlige områder hurtigt af. I byen frigives varmen langsomt fra de hårde overflader, og derfor bliver temperaturforskellen mellem by og land ofte størst om natten.
– De største temperaturforskelle ser vi typisk om natten. Det er også her, varme kan blive mest belastende for mennesker, fordi kroppen ikke får samme mulighed for at køle ned, siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup.
Træer og vand dæmper varmen
De nye temperaturkort viser, at varmen ikke fordeler sig ens i byen. Nogle områder bliver tydeligt varmere end andre.
Grønne områder, træer og vand kan lokalt sænke temperaturen, mens tætte byområder ofte er de varmeste. De detaljerede temperaturkort gør det muligt at identificere områder med særlig høj varmebelastning.
– Den detaljerede kortlægning gør det lettere at se, hvor grønne områder eller andre tiltag kan have størst effekt. Det giver et bedre grundlag for klimatilpasning i byerne, siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup.
Fakta | Urbane varmeøer
- En urban varmeø er et område i en by, hvor temperaturen er højere end i omgivelserne.
- Effekten opstår især fordi asfalt, beton og bygninger lagrer varme.
- Forskellen mærkes ofte mest om natten.
- I København kan forskellen på varme nætter være omkring 2 grader.
- IPCC’s sjette hovedrapport, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, peger på, at antallet af dødsfald og mennesker i risiko for varmestress i Europa vil stige med 2-3 gange ved 3 °C global opvarmning sammenlignet med 1,5 °C.
Fakta | Metode og datakilder
Analyserne bygger på en kombination af:
- en højopløst dansk klimareanalyse (DANRA)
- satellitdata fra bl.a. Landsat og Sentinel
- lokale private Netatmo-vejrstationer
Data samles og kvalitetssikres, før de indgår i analyserne.
- Ved hjælp af maskinlæring nedskaleres temperaturdata til en opløsning på omkring 150 × 250 meter. Det gør det muligt at kortlægge temperaturforskelle mellem forskellige dele af byen – for eksempel mellem tætte byområder, parker og områder nær vand.
- De nedskalerede temperaturdata findes i tre-timers intervaller for perioden 2019-2023, hvilket gør det muligt at analysere både gennemsnitlige forhold og de varmeste dage.
- ‘Added Value for Urban Heat Island Quantification from Machine Learning Downscaling of Air Temperatures’ er publiceret hos Urban Science
