Skyer på jorden - tåge og dis

Når skyer befinder sig helt nede ved jorden, sænkes sigtbarheden markant. Det kan være potentielt farligt at møde en tågebanke, hvis man kører bil eller vandrer i naturen, da ens orienteringsmuligheder forringes markant. 

Tåge og dis er skyer, der berører jordoverfladen. Hvis sigtbarheden er mindre end 1.000 meter kaldes det tåge, ellers taler man om dis. Når det er tæt tåge, er sigtbarheden under 100 meter.  Hvis tågens temperatur er under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes rimtåge.

Advektions- og udstrålingståge?

Tåge kan dannes på flere forskellige måder.

Advektionståge dannes, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunkttemperaturen. Det er den temperatur, hvor vanddampen fortættes.

Udstrålingståge dannes i klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til dugpunkttemperaturen. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften.

Udstrålingståge kan ofte give anledning til rim- eller isglatte vejbaner om vinteren.

Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at “mosekonen brygger”. Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.

Sigtbarhed

Tåge giver dårlig sigt, men sigtbarheden kan også nedsættes i andre situationer f.eks. i diset og lummert sommervejr. For sejlere har sigtbarheden ekstra betydning for navigation og sikkerhed. Derfor indgår sigtbarheden som en fast bestanddel i blandt andet DMIs farvandsudsigter.

Sigtbarheden opdeles normalt i 4 intervaller:

"Meget ringe sigt" = sigt under ½km

"Ringe sigt" = sigt mellem ½ og 2 km

"Moderat sigt" = sigt mellem 2 og 10 km

"God sigt" = sigt over 10 km

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 3. juli 2018

 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...