De ti hovedslægter

Nedenstående ti hovedslægter er alle almindelige skyer i Danmark. De fleste har danske navne og kan fortælle om det kommende vejr. 

Cirrus (CH4) eller fjerskyer ligger 5-13 km oppe og består af iskrystaller. De er ofte et tegn på, at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig.

Cirrocumulus (CH9) eller makrelskyer er perlemorsagtige lagskyer med bølgeformet struktur i 5-13 km’s højde, der hyppigt optræder før og efter fronter. De består af iskrystaller. Hvis de øges i antal, nærmer en varmfront sig.

Cirrostratus (CH5) eller slørskyer er højtliggende tågeagtige skyer uden tydelig struktur. De befinder sig normalt i 5-13 km’s højde og består af iskrystaller. Øges de i antal nærmer en varmfront sig, og et regnvejr er forestående. Solen kan tit ses tydeligt igennem denne typer skyer, og lysets brydning i iskrystallerne danner til tider en halo.

Altocumulus (CM3) eller lammeskyer er mellemhøje lagskyer med bølgeformet struktur, der ligger 2-7 km oppe. De optræder tit ved fronter, men kan også være sammenfaldende cumulusskyer

Altostratus (CM1) er tågeagtige mellemhøje lagskyer uden tydelig struktur. De ligger i 2-7 km’s højde. De kan ligesom cirrostratus indikere at en varmfront nærmer sig.

Stratus (CL6) eller tågeskyer er diffuse lagskyer, der undertiden giver let finregn. De ligger i en højde af op til 2 km og består af vanddråber. De kan varsle at en varmfront er meget nær. Hvis de ligger på jorden kaldes de tåge.

Stratocumulus (CL5) er lave bølgede lagskyer med tydelig struktur, og deres undersige ligger lavere end 2 km fra jordoverfladen. De består af vanddråber og indikerer en opstigning af en stor fugtig luftmasse enten over et opvarmet landområde eller fra et frontsystem.

Cumulus (CL2) eller blomkålskyer er mere eller mindre optårnede skyer med tydelige konturer dannet i ustabil luft. Skyerne består af vanddråber og giver oftest ingen nedbør.

Nimbostratus (CM2) er høje regnskyer. De forekommer især i forbindelse med fronter og giver tit jævn dagsregn. Undersiden ligger i 1-3 km’s højde.

Cumulonimbus (CL9) eller bygeskyen opstår ved videreudvikling af cumulus. I toppen ses ofte en cirrusskærm, der også kaldes ambolten. De kan ved koldfrontpassager og på varme sommerdage give kraftige regnbyger, ligesom der er risiko for torden og hagl. Om vinteren giver de kraftige snebyger. De bliver meget høje og kan strække sig helt op til 20 km's højde, hvor de møder tropopausen.

Nedenstående skyplakat giver ligeledes et overblik over, hvordan de enkelte hovedslægter af skyer tager sig ud i virkeligheden. Den kan hentes her: Skyplakat A4 (pdf) / Skyplakat A1 (pdf).

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 3. juli 2018

 

Viden om vejr og klima

Se alle