Lynhurtige facts

Der er mange fakta omkring lyn, som du måske ikke er bekendt med. Her er et lille udvalg.

  • Når lynet springer, kan spændingsforskellen være op til flere hundrede millioner volt (MV), og strømstyrken kan være op til ca. 200 tusind ampere (kA).
     
  • Den samlede energi, der overføres i de mikrosekunder, hvor lynet slår ned, er forskellig fra lyn til lyn, men ligger i området fra 1 – 10 * 109 joule.
     
  • Fem 100 watts pærer, der brænder hele tiden i en måned, bruger 5 * 100 W * 3600 sekunder * 24 timer * 30 dage = 1.3 * 109 joule eller ca. 360 kilowatt-timer (1 kWh = 3.6 * 106 joule). Langt størstedelen af energien afsættes dog i lynkanalen. Kun ca. 107 - 108 joule afsættes, der hvor lynet slår ned. Det afhænger af den elektriske modstand i det ramte objekt.
     
  • Temperaturen i selve lynet er typisk fra 15.000 °C og helt op omkring 30.000 °C. Det er altså op til ca. fem gange varmere end Solens overflade.
     
  • Længden af et lyn vil normalt ligge mellem nogle få hundrede meter og op til 3 kilometer, men sky til sky lyn kan blive over 100 kilometer lange.
     
  • Tykkelsen af lynet er typisk nogle få centimeter, men der er observeret lyn på op til 15 centimeter.
     
  • Tordenbulder er chokbølger af lyd, der opstår som følge af den momentane og voldsomme opvarmning af luften omkring et lyn. Tordenen rumler pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige steder i lynkanalen.
     
  • Man kan bruge tordenskraldet til at anslå, hvor langt væk lynet er slået ned. Lydens hastighed er ca. 340 meter i sekundet ved havniveau. Det betyder, at for hver 3 sekunder, der går mellem lynglimtet og tordenskraldet, er lynet ca. 1 kilometer væk.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 27. juni 2018

 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...