Danmarks elnet er under forandring. Hvor store kraftværker tidligere holdt nettet stabilt, kommer en stadig større del af strømmen nu fra sol og vind. Det gør balancen i elnettet langt mere følsom over for vejret.
En stor sky kan få produktionen fra en solcellepark til at falde med 200-300 MW på få minutter, svarende til elektriciteten til omkring 200.000 husstande. Derfor har Energinet brug for langt mere præcise korttidsprognoser, end traditionelle vejrudsigter kan levere.
DMI er derfor i fuld gang med at udvikle en ny generation af solprognoser, hvor satellitbilleder og AI bruges til at følge skyerne næsten i realtid. Ved at analysere satellitbilleder, der opdateres hvert 10.-15. minut, kan forskerne beregne, hvor solen vil skinne de kommende timer – og dermed hvor meget strøm solcelleparkerne forventes at producere.
De første prognoser leveres allerede til Energinet hvert 15. minut og testes i øjeblikket. Målet er opdateringer hvert 10. minut.
De første resultater er lovende. I en podcast fortæller DMI-forsker Irene Livia Kruse om et konkret eksempel, hvor den satellitbaserede model opfangede en sky over Vestjylland, som den traditionelle vejrmodel ikke havde forudsagt, men som påvirkede produktionen fra flere store solcelleparker.
Mere præcise solprognoser kan gøre det lettere for Energinet at holde elnettet i balance. Det kan reducere behovet for dyre balanceringsydelser, styrke forsyningssikkerheden og på sigt bidrage til en billigere elforsyning. Projektet bygger videre på DMI's forskning i satellitbaserede solprognoser, og værktøjet udvikles som open source, så det også kan komme andre aktører i Europa til gavn.
Historien foldes ud i Ingeniørens podcast Transformator, hvor DMI-forsker Irene Livia Kruse og Energinets Jesper Abildgaard Nielsen fortæller om samarbejdet og teknologien bag: "Redning til elnettet fra uventet front: AI skal forudsige sol og skyer".
/DMI Kommunikation
