Vejret over Europa gik i stå i sidste uge. Højt oppe i atmosfæren snoede de kraftige luftstrømme sig i et mønster, der lignede det græske bogstav omega: Ω.
I midten af omegaet lå et stort og næsten ubevægeligt højtryk. På dets vestlige side blev meget varm luft ført fra Sahara og Middelhavsområdet op over Europa og videre til Danmark.
Lørdag 27. juni nåede temperaturen 37,0 grader ved både Ødum nord for Aarhus og Beldringe nord for Odense. Dermed blev den danske varmerekord fra 1975 på 36,4 grader slået. Målingerne er de højeste, siden de landsdækkende temperaturmålinger begyndte i 1874.
– Omegablokeringen virkede som en lås på Europas vejr. Højtrykket blev liggende, og strømmen af varm luft fortsatte dag efter dag. Det gav solen og varmen tid til at bygge sig op, siger Martin Stendel, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
En flod, der begynder at bugte sig
Vejret på vores breddegrader styres i høj grad af jetstrømmen – et bælte af meget kraftig vind højt oppe i atmosfæren. Normalt bevæger lavtryk og fronter sig fra vest mod øst langs jetstrømmen.
Men jetstrømmen kan begynde at bugte sig som en flod. Bliver én af dens bølger stor og sejlivet, kan vejrsystemerne næsten gå i stå. Ved en omegablokering rejser en højtryksryg sig mellem to lavtryk og danner et mønster, der minder om Ω. Mønstret kan blive liggende i flere dage.
Placeringen afgør, hvilket vejr Danmark får. Ligger vi under eller vest for højtrykket, kan resultatet blive sol, tørke og varme. Havner vi under et af lavtrykkene, kan det samme mønster give køligt vejr og gentagen regn.
– Et fastlåst vejrmønster er ikke i sig selv usædvanligt. Det usædvanlige er, at det nu udspiller sig i en verden, som allerede er blevet markant varmere. Derfor kan en naturlig vejrsituation løfte temperaturen til niveauer, vi ikke tidligere har målt i Danmark, siger Martin Stendel.
Blokeringen leverer vejret – klimaet skruer op
Forskerne har endnu ikke et entydigt svar på, om klimaforandringer vil gøre omegablokeringer hyppigere eller mere langvarige. Atmosfærens bevægelser er komplekse, og forskellige mekanismer kan trække i hver sin retning.
Allerede i weekenden op til uge 28 begynder en ny blokering at sætte sig længere mod vest uden at påvirke Danmark.
– Hedebølger er ofte forbundet med blokeringer, altså vejr, men klimaforandringerne gør, at de kommer oftere og bliver varmere. Hedebølger er således ikke længere sjældne ekstreme hændelser. De er ved at blive en fast del af den europæiske sommer, og den næste hedebølge ses allerede i weekenden. Men denne varme luft når ikke til Danmark, men holder sig længere mod vest, siger Martin Stendel
Der er til gengæld ingen tvivl om, at den globale opvarmning gør hedebølger varmere og øger sandsynligheden for temperaturrekorder. Når en blokering fører varm luft mod Europa, begynder varmen i dag fra et højere niveau end tidligere. En ny analyse fra World Weather Attributions af den aktuelle europæiske hedebølge konkluderer, at temperaturer på dette niveau ville have været yderst usandsynlige i et køligere klima.
– Blokeringen forklarer, hvorfor den varme luft nåede frem og blev hængende. Klimaforandringerne forklarer, hvorfor varmen kunne blive så voldsom. Det er samspillet mellem vejret her og nu og den langsigtede opvarmning, der flytter rekorderne, siger Martin Stendel.
