Nyt satellitnetværk kan bidrage til sikrere sejlads i isfyldt farvand

Sejlads i isfyldte farvande er farligt, og der stilles derfor store krav til at kende vejr-, hav- og havis-forholdene i havet omkring Grønland. Et nyt globalt netværk af kommunikationssatellitter giver på sigt mulighed for at udveksle detaljeret information langt hyppigere end i dag mellem skibstrafikken og DMI’s Istjeneste. På den lange bane kan det hjælpe skibstrafikken til en mere sikker sejlads og gavne det grønlandske miljø og samfund.

Sejlads i isfyldte farvande

Havis er en dynamisk størrelse. Isen er konstant under forandring, når den skiftevis fryser, smelter og flytter sig med vejr, vind og strøm. Det medfører, at havområder, der kunne besejles i går, kan være lukket i dag.

Det er derfor altafgørende for skibstrafikken i og omkring isfyldt farvand konstant at have den nyeste viden om havisens tilstand.

Nyt netværk af kommunikationssatellitter med potentiale

Et nyt netværk af satellitter, der er monteret med et særligt kommunikationssystem kaldet VDES, vil på længere sigt give mulighed for at optimere kommunikationen mellem skibstrafikken og Istjenesten. Projektet går under navnet ’MARIOT’ og er et samarbejde mellem DMI, Gatehouse, Space Inventor, Satlab, Sternula og Aalborg Universitet med støtte af Innovationsfonden.

Læs mere her.

Her skal DMI demonstrere potentialet i VDES teknologien - og der er spændende muligheder med projektet, men det kommer til at tage tid før teknologien er udbredt.

DMI’s Istjeneste og farlig is

DMI’s Istjeneste forsyner løbende skibstrafikken i udvalgte grønlandske farvande med viden om vejr, hav, havis og isbjerge i Nordatlanten og tæt på Grønlands kyst. Især de sydgrønlandske farvande præges af voldsomt vejr og barske isforhold, som øger besætningens behov for hyppige og detaljerede oplysninger om farlig is.

’Satellitkommunikation med skibe er blevet betydeligt forbedret de senere år, men alligevel giver den eksisterende teknologi begrænsninger for udveksling af information med skibene. Vi ved, at de søfarende i isfyldte farvande efterspørger information, som opdateres hurtigt og hyppigt i høj opløsning. VDES har bestemt potentiale for skibe med alle mulige typer behov for tovejs kommunikation, og med udsigt til flere skibe i isfyldte områder vokser behovet, ‘ forklarer seniorrådgiver i DMI’s Istjeneste Keld Qvistgaard – og fortsætter:

’VDES systemet er dog ikke obligatorisk for skibe, så der går formentlig mange år inden det er udbredt, men det bliver spændende at følge udviklingen.’

FAKTA OM VDES

VDES (VHF Data Exchange System)

VDES er et forbedret kommunikationssystem, der inkluderer AIS standarden, som i dag benyttes af mere end 200.000 skibe til deling af positions-data mellem skibe og kystradio-stationer.

VDES tilbyder en mere effektiv deling af store mængder data, hvilket giver mulighed for at forbedre maritime services og at udvikle nye services.

Projektet udnytter, at der i november 2019 blev tildelt globale radio-frekvenser til satellit-baseret VDES. Dette åbner muligheden for at lave de første prototyper på et satellitnetværk designet til VDES.

Gavner sikkerhed, samfund og miljø

Det nye netværk af kommunikationssatellitter har store perspektiver for sikkerheden i Det Arktiske Ocean, men også for det grønlandske samfund.

‘Klimaforandringer medfører, at den arktiske havis tynder ud, og det kan åbne for nye skibsruter. Skibene kan altså spares for mange tusinde kilometers sejlads i forhold til de traditionelle interkontinentale ruter.  Hovedformålet med at forbedre kommunikationen er selvfølgelig øget sikkerhed, men der bliver også mulighed for bedre ruteplanlægning, hvilket forbedrer muligheden for at navigere i isfyldte farvande.’ forklarer Till Soya Rasmussen, som er forsker i havis.

I første omgang har MARIOT fokus på det arktiske område. Her er de nuværende muligheder for kommunikation kostbar og med begrænset båndbredde.

VDES vil på sigt forbedre formidlingen af almindelige sikkerheds- og navigations-tjenester som fx farvandsefterretninger og kystovervågning. Derudover vil systemet kunne benyttes til forskellige industrielle tjenester, herunder løbende overvågning af kritisk udstyr som eksempelvis skibsmotorer.

FAKTA OM MARIOT-PROJEKTET

  • MARIOT-projektet skal vise, at små satellitter i lav højde kan levere en billig og bedre data-forbindelse og dækning til maritime sikkerheds- og navigations-tjenester.
  • Projektet ledes af den nyligt etablerede satellit-operatør-virksomhed, Sternula.
  • Virksomhederne GateHouse, Space Inventor og Satlab skal udvikle de tekniske komponenter i projektet, mens Aalborg Universitet vil bidrage med teknologi og viden på baggrund af deres mange opsendelser af såkaldte ”cubesats” igennem de seneste 20 år.
  • DMI deltager med konkrete is services, der skal tilpasses VDES-teknologien, så den kan modtages ude på skibene.
  • MARIOT-projektet støttes af Innovationsfonden med 20 millioner kr. og vil danne grundlag for en betydelig styrkelse af den danske maritime informations- og kommunikationsteknologi (IKT-sektor) samt rumindustri.
  • Udover at udvikle den tekniske løsning i form af en satellit og det bagvedliggende netværk, så ønsker partnerne at opbygge en generel platform, som andre tjeneste-udbydere kan anvende til deres maritime løsninger.
  • Danmark har i forvejen verdens 5. største handelsflåde og en førende position inden for maritime IKT-løsninger, hvilket udgør gunstige rammer for danske projekter inden for denne industri.

DMI's Istjenestes rolle

  • Det skal undersøges om projektets resultater kan føre til effektivisering og udvidelse af disse tjenester. DMI har stor erfaring indenfor brug af satellitter til observation af havis og isbjerge omkring Grønland og i Arktis, dels via den daglige operative overvågning og dels gennem deltagelse i en lang række internationale forskningsprojekter.

Af Till Soya Rasmussen, Keld Qvistgaard og Anja Fonseca
26. marts 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram