Skyet og tåget start, senere også plads til solen

Dagen starter, som så mange dage før, med skyet vejr og tåge. I de nordlige og østlige egne er der ikke mange skyet, hvilket har givet plads til dannelse af tåge mange steder. Lokalt kan tågen blive tæt i de tidlige morgentimer, hvilket medfører betydeligt nedsat sigtbarhed og kan give problemer for morgentrafikken.

Morgenen vil også være kold med temperaturer mellem 2 og 6 grader mange steder.

Mod sydvest vil dagen for de fleste fortsætte i de grå nuancer og forblive skyet. Men over de nordlige og østlige egne kan der derimod efterhånden komme nogen eller måske en del sol når tågen brænder af.

Temperaturen vil stige til mellem 7 og 10 grader, og vinden bliver svag til let fra østlig retning.

Weekendens vejr byder fortsat på tørt vejr med både skyer og plads til solen, og om natten og i de tidlige morgentimer kan der stedvis dannes dis eller tåge, og lokalt er der risiko for nattefrost. 

 

Af Hans Peter Wandler

Satellit kl. 05.30 viser et grønt tæppe af lave skyer over det meste af landet. I de nordlige og østlige egne er der kun få skyer, hvilket giver plads til tågedannelse flere steder. Lokalt kan tågen blive tæt.

Viden om vejr og klima

Se alle