Istider

Ændringer i klimaet er ikke kun noget, som er foregået de seneste par århundreder. Klimaet varierer faktisk ret dramatisk over lang tid, som for eksempel når der kommer istider. Jorden har både været varmere, men også betydeligt koldere, end den er i dag.

Jordens bane omkring solen

Jordens bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til svagt elliptisk (fladtrykt) med en periode på 95.800 år. Grafik: Bjarne Siewertsen.

I dag lever vi i en såkaldt mellemistid. Den seneste istid over Europa og Nordamerika sluttede for omkring 10.000 år siden.  Der er stadig nogen diskussion om, præcist hvordan istider opstår, og hvordan de igen ophører. Forskerne er dog enige om, at cykliske variationer i Jordens bevægelse rundt omkring Solen er en del af forklaringen. 

Disse cykler bliver kaldt Milankovitch-cykler efter en jugoslaviske geofysiker Milutin Milankovitch, og deres indflydelse på istiderne kaldes for Croll-Milankovitch-teorien.

Jordens bevægelse har tre cykliske variationer:

1. Ændring i jordbanens form omkring Solen (excentriciteten).

2. Ændring i jordaksens hældning (inklinationen).

3. Ændring i jordaksens retning (præcessionen).

De tre cykler gentager sig selv med en periode på henholdsvis 95.800 år, 41.000 år og 21.700 år.

Taget over et år, ændrer Milankovitch-cyklerne ikke Jordens samlede solindstråling ved toppen af atmosfæren. Landmasserne er dog ikke ligeligt fordelt over Jorden, og der er derfor en del mere land på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Jordens aksehældning

Retningen af jordaksens hældning ændrer sig med en periode på 21.700 år. Grafik: Bjarne Siewertsen.

Jordens aksehældning

Jordens aksehældning varierer med en periode på 41.000 år. Grafik: Bjarne Siewertsen.

Gletscher

På grund af den større landmasse har temperaturen og udbredelsen af iskapper på den nordlige halvkugle stor betydning for det globale klima. Foto: Jesper S. Jørgensen.

Samtidig er det sommertemperaturen, som bestemmer, om istider udbreder sig. Det er ikke så vigtigt om vintertemperaturen er -25 eller -15 grader, men for is er der stor forskel på, om temperaturen er -5 eller +5 grader.

Når den nordlige halvkugle på grund af Milankovitch-cyklerne får kolde somre, kan isen fra vinteren blive liggende. Dermed bliver en større del af solens stråler reflekteret, og der absorberes mindre energi. Dermed bliver det endnu koldere – også kaldet albedo-feedback-effekten.

Det kan være starten på en istid og på grund af den større landmasse på den nordlige halvkugle, falder den globale middeltemperatur.

Fra boringer i havsedimenter kan forskere se Jordens klima 3 millioner år tilbage. Dengang havde istiderne en periode på omkring 41.000 år – altså svarende til ændringen i jordaksens hældning. Samtidig var der et generelt fald i temperaturen på den nordlige halvkugle, og på et tidspunkt for godt 900.000 år siden, blev iskapperne liggende henover en hel periode.

Sidenhen har excentriciteten været styrende, og derfor kommer og går så istiderne med en periode på omkring 100.000 år – med mindre variationer i perioder på omkring 40.000 og 20.000 år. 

Ifølge FN's klimapanel, IPCC, kommer den næste kolde periode på den nordlige halvkugle om cirka 30.000 år. 

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 10. maj 2019