En beregning af den historiske globale middeltemperatur, som troværdigt kan sættes i forhold til vore dages beregninger, kræver systematiske målinger over store områder. Det fik man i midten af 1800-tallet.
Allerede i starten af 1600-tallet, kort efter at termometeret var blevet opfundet, begyndte man at lave de første systematiske målinger af temperaturen.
I 1653 blev verdens første netværk af meteorologiske målinger oprettet i det nordlige Italien, og i 1669 udkom den første videnskabelige artikel baseret på temperaturmålinger.
Bortset fra et forsøg i Tyskland og omkringliggende lande fra 1780 til 1790 blev målingerne imidlertid først i 1850'erne sat i system i et omfang, der gør, at klimaforskerne tør sammenligne resultaterne fra dengang med resultaterne i dag.
Under Krim-krigen, den 14. november 1854, blev den fælles britisk-fransk-tyrkiske flåde ødelagt af en orkan i Sevastopols havn.
Det blev efterfølgende klart, at orkanen faktisk kunne have været forudsagt på baggrund af vejrobservationer fra andre områder i Europa, hvis man vel at mærke havde sørget for at telegrafere observationerne.
Derfor blev det besluttet dels at oprette nationale vejrtjenester, dels et internationalt system, hvor temperaturen blev målt og rapporteret af skibsfarten.
