Danmark

Landsudsigt
7-døgnsudsigt
Månedsprognose

Udsendt den 3. december 2019 gældende til og med uge 52 (29. december).

Bliver det hvid jul i år? Kigger man ukritisk på langtidsprognoserne, er der ikke meget der tyder på det. Men sneen ligger ikke langt mod nord, og lavtryk trækker kulden med ned over landet med indslag af sne og slud i december - særligt i midten af december. Når vi går ind i de næste uger er temperaturen faldende, og vi vil få indslag af kolde solskinsdage med vinterlige byger, men også blæsende gråvejrsdage med regn. I sidste halvdel af december er der store usikkerheder. Prognoserne indikerer almindeligt gråvejr til juleferien, men usikkerheden i prognosen kan overraske og blive til fordel for dem, der elsker sne og hvid jul.

I uge 50 ser lavtrykkene ud til at tage en sydligere bane ned over Danmark end først forventet. Det giver regn, blæst og byger og de trækker koldere luft ned over landet. Dermed vil nedbøren veksle jævnligt mellem regn og sne. Nordjylland er det dog ikke utænkeligt, at det kan blive mere hvidt end vådt, og at sneen kan blive liggende i landskabet i perioder. 
Prognoserne er usikre omkring udviklingen – især temperaturen. Dagtemperaturerne vil mest sandsynligt ligge mellem frysepunktet og 5 graders varme, hvilket er lidt under normalen for årstiden – og der er risiko for en dag med dagsfrost.
Denne uge bliver også med mere nedbør end normalt for december. 

Uge 51 har ligeledes tendenser til et vestligt strømningsmønster, hvor atlantiske lavtryk ser ud til at trække lidt længere sydover, nærmere Danmark. Dermed fortsætter det ustadige, våde og blæsende vejr. Sandsynligvis bliver det med en del skyer og regn eller byger i perioder. Solen får kun lidt plads ind imellem, og der kan sagtens komme indslag af kulde med hvidt i nedbøren.
De typiske dagtemperaturer ventes imellem 1 og 7 grader og om natten kun lidt køligere - mest ned mellem 0 og 5 graders varme og tidvis nattefrost.     
Temperaturen i denne uge ser samlet ud til at ende omkring det normale, mens nedbørsmængderne sandsynligvis ender omkring eller lidt over det normale for årstiden. 
Det er værd at nævne, at enkelte prognoser giver udsving til en del mere vinterlig vejrudvikling i denne uge, hvor polarluften bliver trukket helt ned over Danmark med sne i frontsystemerne og risiko for dagsfrost, men det er meget usikkert.

I uge 52 bliver prognoserne generelt ved med at indikere almindelig vestenstrømning, som betyder passager af fronter med regn og skyer fra vest, og temperaturer der peger mere mod vådt og gråt vejr end hvidt. Til gengæld er prognoserne meget usikre og bare små ændringer kan forstyrre balancen og give udslag til en mere vinterlige side. Det er i hvert fald usikkert om de kan holde kursen mod de blæsende, våde og lune juledage.

Af langtidsmeteorolog Lisette Grenbom

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se f.eks. klimanormal for 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Månedsskema

Farverne beskriver usikkerheden i prognosen - jo mørkere farve jo højere usikkerhed. Farven under ugerne beskriver den normale usikkerhed i månedsprognosen, dvs. stigende usikkerhed jo længere frem i tiden.

Sæsonprognose

Udsendt 20. november - gældende for december, januar og februar.

Som helhed tegner vinteren lunere, vådere og mere blæsende, end vi plejer at se det. Som det ser ud nu skal vi formentlig hen i sidste halvdel af januar eller februar, før mere regulært vintervejr kan melde sig. Det udelukker selvfølgeligt ikke kortvarige kuldefrembrud, hvor vi kan få en forsmag på vinteren. Her følger et bud på de tre vintermåneder ifølge kalenderen.

December:

I december er der tydelige tendenser til lunt, ustadigt og noget vådt vejr som helhed. Mellem et dominerende højtryksområde over Sydeuropa og en meget aktiv lavtryksbane fra Atlanten til Skandinavien pumpes der det meste af tiden mild og fugtig luft op over landet fra sydvest. Det betyder, at julevejret er i stor fare for at blive mere gråt end hvidt. Dog skal man endnu ikke afskrive muligheden for en lokal hvid jul hvis kulde og snebyger en overgang trænger ned over landet fra nordøstlige retninger. I så fald vil de hvide byger især falde over de nord- og østvendte kyster. Hvis vi skal lykkedes med landsdækkende hvid jul, som kræver at 90 % af landet er dækket af mindst 0,5 cm sne kl. 16 juleaftensdag, så skal et kuldefrembrud med landsdækkende snevejr ramme landet op til d. 24. Chancen for dette er dog ret lille.
Generelt bliver december altså præget af besøgende fronter med regn, som jævnligt passerer ind over landet fra vest, dog i lidt mindre omfang i anden uge af december. Skulle et af de atlantiske lavtryk udvikle sig kraftigere nær Danmark kan vi tillige også få en storm. Forudsigelsen af en sådan er dog ofte svær langt ud i tiden og vil som oftest først kunne ses i prognoserne inden for en lille uges tid som det tidligste.

Det generelle vejrscenarie i december er altså vådt, blæsende og mildt, med temperaturer og nedbør noget over normalen.

Januar:

I januar er der trods tiltagende usikkerheder i første omgang ikke de helt store ændringer i strømningen på stor skala. Vi ser det meste af tiden fortsat ud til at hente luften fra det martime vestlige hjørne, hvor den som oftest er mild, fugtig og ustadig. Som måneden skrider frem, er der dog tiltagende sandsynlighed for kuldefrembrud, især i den sidste halvdel af måneden. Dette kan ske hvis højtryk forstærkes nord- eller øst for os og dermed blokerer for lavtrykkene fra vest. I så fald kan vi hente luften fra nordøstlige eller sydøstlige retninger, og der kan komme vinterlig nedbør - mest i bygeform, hvis vi er langt nok væk fra lavtryk og fronter. Eventuel sne eller slud vil ofte smelte igen, når vinden igen går over i det sydvestlige hjørne.
Som det også gælder for december, vil det i perioder også være blæsende med risiko for en storm, men det afhænger helt af, hvor tæt lavtryksbanen kommer på Danmark. 

Som helhed tegner januar altså fortsat noget våd og mildt, med temperaturer og nedbør noget over normalen. Risikoen for vinterligt vejr stiger dog noget sidste halvdel af måneden.

Februar:

Denne måned, som også rent klimatologisk er vinterens koldeste måned, har også den største sandsynlighed for at byde på regulært vintervejr. Bag det gamle ordsprog ”Når dagene længes, vinteren strenges” gemmer sig det faktum, at vi dels har fået vores omkringliggende farvande kølet godt af, mens den polare vinterkulde som oftest også er blevet mere veletableret og rykket lidt sydover. Med dette i mente, samt det faktum at stratosfærisk- atmosfæriske koblinger også kan spille med i Kong Vinters spil, må det siges at den præcise vejrudvikling endnu er meget usikker. Dog har vejret gennem et godt stykke tid udvist ganske fastlåste strømningsmønstre og de nuværende prognoser tyder altså på at dette fortsat er i spil.
Altså er det bedste bud et fortsat ret mildt vestenvindsscenarie som helhed, men at der også er mulighed for at Kong Vinter slår til i en lidt længere periode, dog uden at bide sig helt fast gennem længere tid. Med de betydelige usikkerheder, der hersker så langt frem i tiden er det naturligvis alt for tidligt at sige om - og i hvilket omfang den eventuelle vinterkulde måtte indfinde sig.

Februar har altså den største sandsynlighed for at ende kold og vinterlig, men som helhed er det på nuværende tidspunkt nok mere sandsynligt, at den ender omkring - eller lidt over normalt, både hvad angår temperatur og nedbør.

Af langtidsmeteorolog Steen Hermansen.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se også vejrdata for perioden 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Vejrkort og radar
Pollen

Dagens pollental. Få mere information om målingerne. Læs mere

Vandstand

Vandstand for målestationer i Danmark. Bemærk, at de automatiske prognoser kan afvige fra DMI´s varsler om forhøjet vandstand. Få mere information om grafikken. Læs mere

Vis tabel
Vis tidevand

Tidevandstabeller