Danmark

Landsudsigt
7-døgnsudsigt
Månedsprognose

Udsendt den 14. januar 2020 gældende til og med uge 6 (9. februar).

Sidste halvdel af kalendervinteren kommer mildt fra start og byder ikke på større variationer i forhold til, hvad vi har været vant til de sidste mange uger. Vejrmenuen står overvejende på mildt, ustadigt og blæsende vejr i de kommende fire uger og bliver kun afbrudt af kortere perioder med lidt koldere vejr og bedre plads til solen. Enkelte dage kan vi også få nogle lokale vinterlige byger.

uge 4 befinder et højtryk sig lige sydvest for De Britiske Øer, og flere lavtryk bevæger sig ind over Mellem- og Nordskandinavien fra vest. Det betyder, at Danmark får en hovedsagelig vestlig strømning af mild luft med fronter, der passerer landet vestfra. Skyer kommer derfor til at dominere vejret, og i perioder får vi også regn og blæst, måske også et døgn med udbredt kuling og vindstød af stormstyrke, især langs Vestkysten. Når vinden går i nordvest efter en koldfront, kan vi kortvarigt få en mere klar og kølig luftmasse ned over landet med bedre solchancer, og helt lokalt kan der måske komme lidt hvidt i bygerne. Dagtemperaturerne ventes oftest op mellem 5 og 9 graders varme, og om natten falder temperaturen til ned mellem 2 og 6 graders varme. I klart vejr vil nattefrost også kunne forekomme. 

Samlet set ender ugen med temperaturer, som ligger 2 til 3 grader over normalen, mens nedbørsmængderne ventes en smule under normalen for årstiden.    

uge 5 henover månedsskiftet ser det ud til, at højtrykket fortrænges til Sydeuropa, hvilket blot medfører en lidt sydligere lavtryksbane end i uge 4 og dermed også stort set uændrede vejrforhold. Det kan blive en smule vådere og knapt så mildt, og der er en svagt forøget risiko for en vinterstorm. Hvis vinden lejlighedsvist sendes rundt i det nordvestlige hjørne, kommer der lidt flere solskinstimer, da luften er mere tør. Nedbøren falder som oftest i mere spredt bygeform, og den kan indeholde lidt hvidt.

Vi kan vente os temperaturer typisk i spændet mellem 3 og 8 graders varme om dagen, mens nattetemperaturene kommer til at ligge mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Generelt ventes ugen at byde på gennemsnitlige temperaturer et par grader over normalen og nedbørsmængder lidt over normalen.

Prognoserne for uge 6 er som vanligt meget usikre, men de fleste prognoser antyder ikke nogle større ændringer. Det er dog ikke helt utænkeligt, at det hidtil ret så fastlåse strømningsmønster kan ændre sig til et mere vinterligt et af slagsen, når vi kommer hen sidst på ugen og i særdeleshed senere på måneden. Mere om det i vores næste måneds- og sæsonprognose.  

Afslutningsvis forventes ugen som helhed fortsat at ende lidt over normalen og med nedbørsmængder i omegnen af, hvad vi plejer at få. 

Af langtidsmeteorolog Steen Hermansen  

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se f.eks. klimanormal for 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Månedsskema

Farverne beskriver usikkerheden i prognosen - jo mørkere farve jo højere usikkerhed. Farven under ugerne beskriver den normale usikkerhed i månedsprognosen, dvs. stigende usikkerhed jo længere frem i tiden.

Sæsonprognose

Udsendt 17. december - gældende for januar, februar og marts.

Den nordatlantiske varmepumpe er i storform og sender i første omgang en lind strøm   af lavtryk og fronter ind over Nordvesteuropa. Det betyder, at vi næppe får reelt vintervejr før tidligst i slutningen af januar eller i februar. Her kan Kong Vinter til gengæld sagtens slå til med både kulde, sne og frost, men om det sker i en eller flere omgange, og hvor længe det kan vare er endnu for tidligt at sige. Kommer det først sent, er det værd at minde om, at især starten af marts ofte kan være vinterlig med sne og frost, og måneden er som helhed kun en anelse lunere end december. Det skyldes primært, at der er en forsinkelse på solens opvarmning af det endnu vinterkolde hav og land særligt først på måneden.
Opsummeret for januar, februar og marts, indikerer vejrprognoserne en vejrtype, der tegner lidt lunere, vådere og mere blæsende, end vi plejer at se det med betydelige usikkerheder fra især februar og i begyndelsen af marts, hvor vinteren kan slå til.

Januar (se også månedsprognose, som overlapper med sæsonprognosen): 
Mellem et dominerende højtryksområde over Sydeuropa og en meget aktiv lavtryksbane fra Atlanten til Skandinavien strømmer overvejende mild og fugtig luft ind over landet fra sydvest og vest. I kortere perioder kan dette mønster dog blive afbrudt af en noget koldere strømning fra nordlige retninger, særligt efter evt. meget kraftige lavtryk, som tager en sydligere bane tættere på landet. I så fald er det heller ikke utænkeligt med en vinterstorm, da der er rigtig meget energi tilstede i atmosfæren, på grund af store temperaturkontraster mellem nord og syd.
Vi kommer generelt til at få besøg af fronter med regn, som jævnligt passerer ind over landet fra vest, efterfulgt af delvis opklaring med byger, og en varig stabilisering med kulde og sne ligger ikke i kortene i første omgang.

Det mest sandsynlige vejrscenarie for januar er altså fortsat noget vådt, mildt og til tider blæsende med temperaturer og nedbør lidt over normalen. 

Februar
Selvom februar er den måned, der har størst sandsynlighed for at byde på vintervejr, er der trods tiltagende usikkerheder ikke de store ændringer at spore i strømningen på stor skala. Dette bud er dog baseret på det gennemsnitlige vejrmønster over flere uger, og det vil være særdeles overraskende, hvis vi ikke får en portion sne og kulde på et tidspunkt.
Alt tyder derved på, at vi fortsat henter luften fra det martime vestlige hjørne, hvor den som oftest er mild, fugtig og ustadig, og vinterlige indslag ser ud til kun at være kortvarige.

Februar har den største sandsynlighed for at ende kold og vinterlig, men som helhed er det på nuværende tidspunkt mere sandsynligt, at den ender omkring eller lidt over det normale både hvad angår temperatur og nedbør. Sandsynligheden for vinterligt vejr er størst sidst på måneden.

Marts:
Ifølge prognoserne er der ikke de store signaler for marts. Kalenderforåret har dog klimatologisk oftest vist sig at begynde vinterligt, og hvis kulden slår til sidst i februar, vil den næppe give sig frivilligt først i marts måned. Det kan derfor medføre at sneplovene en overgang må mere hyppigt ud på vejene, men med den betydelige usikkerhed, der hersker tre måneder frem i tiden, er det indtil videre dog tæt på ren klimatologi. Som ofte set før kan vi især sidst på måneden igen regne med, at vi vil hente vejret og forårsfornemmelserne fra de relativt milde vestlige og sydvestlige retninger.

Marts ventes, indtil vi ser tydeligere signaler i prognoserne, at ende tæt på de klimatologiske normalværdier.

Af langtidsmeteorolog Steen Hermansen.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se også vejrdata for perioden 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Vejrkort og radar
Pollen

Dagens pollental. Få mere information om målingerne. Læs mere

Vandstand

Vandstand for målestationer i Danmark. Bemærk, at de automatiske prognoser kan afvige fra DMI´s varsler om forhøjet vandstand. Få mere information om grafikken. Læs mere

Vis tabel
Vis tidevand

Tidevandstabeller