Danmark

Landsudsigt
Regionaludsigter
7-døgnsudsigt
Månedsprognose

Udsendt den 12. januar (gældende til og med 7. februar).  

De kommende uger går lavtryksbanen ind over eller tæt på landet, hvilket giver os meget vekslende vejr. Den ene dag bliver blæsende med nedbør og relativt milde temperaturer, mens vi andre dage får koldere og mere roligt vejr med kig til solen og mulighed for slud- eller snebyger, når vinden går i nordvest eller nord. Det er usikkert, om nedbøren falder som regn, slud eller sne, idet det afhænger af den præcise udvikling, men en hovedsagelig vestlig strømning sender typisk lidt mildere luft ind over landet, så chancen for et regulært snevejr er nok ikke så stor.

Uge 3 (18/1 – 24/1): Prognoserne indikerer, at lavtrykkene i denne uge bevæger sig ind over eller lige syd om Danmark fra vestlige eller nordvestlige retninger, og der er en let forøget risiko for en regulær storm. Det giver os hovedsageligt skyet vejr, og når fronter passerer landet, får vi blæst og regn eller måske slud. Mellem frontpassagerne trænger kold luft ned over landet fra nordvest eller nord og giver bedre kig til solen med mulighed for lokale slud- eller snebyger.
Dagtemperaturen ventes at ligge mellem 0 og 5 graders varme, nogle dage lidt koldere, mens vi om natten typisk når ned mellem 5 graders frost og 1 graders varme. På stille og klare nætter lokalt noget koldere.

Samlet set ventes temperaturen at ligge lidt eller noget under normalen for årstiden, mens nedbørsmængden forventes at ende omkring eller lidt over normalen. 

Uge 4 (25/1 – 31/1): Prognoserne for uge 4 ligner meget prognoserne for uge 3. Lavtryk og fronter ser fortsat ud til at trænge ind over Syd- eller Mellemskandinavien, og vi forventer at den overvejende grå vejrtype med mange skyer vil dominere, af og til suppleret af blæst og regn eller måske slud eller sne. Uge 4 byder dermed også på en forhøjet risiko for et stormvejr, ligesom der også forventes at der kan strømme koldere luft ned på bagsiden af lavtrykkene med bedre plads til solen og enkelte slud- eller snebyger.
I kortere perioder vil svage højtryksrygge give mere roligt og tørt vejr med nogen opklaring.   

Dagtemperaturen ventes typisk op mellem 1 og 6 graders varme, nogle dage lidt koldere, mens nattetemperaturen oftest når ned mellem 4 graders frost og 3 graders varme, på stille og klare nætter lidt koldere.

Samlet set ventes temperaturen at ende omkring eller lidt under normalen, mens nedbørsmængden forventes lidt over normalen.

Uge 5 (1-7/2): Prognoserne for denne uge er som vanligt meget usikre. Meget tyder dog på, at vi får samme vejrtype som i uge 3 og uge 4, dog med en lille mulighed for, at vi kan få et omslag til koldt og vinterligt vejr.
En af de faktorer, der kan give os regulært vintervejr, er en fortsat svækkelse af polarhvirvlen oppe i stratosfæren. Svækkes den tilstrækkeligt, og især hvis den går i stykker, kan kold arktisk luft trænge ned over vore breddegrader med kulde og måske sne til følge.

Ugen ventes at ende med temperaturer og nedbørsmængder omkring normalen, men med mulighed for store udsving i både temperatur og nedbør, alt efter hvilken vejrtype, der bliver den dominerende.

Af langtidsmeteorolog Mette Tilgaard Zhang

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se f.eks. klimanormal for 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Skema over den forventede vejrudvikling den kommende måned

Farverne beskriver usikkerheden i prognosen - jo mørkere farve jo højere usikkerhed. Farven under ugerne beskriver den normale usikkerhed i månedsprognosen, dvs. stigende usikkerhed jo længere frem i tiden.

Sæsonprognose

Udsendt 16. december 2020 – opdateret 7. januar 2021- gældende for februar og marts 2021.

Sandsynligheden er øget for, at vi får perioder med koldt og vinterligt vejr de kommende måneder.
I løbet af vinteren er en opvarmning højt oppe i atmosfæren over Nordpolen indtruffet. Opvarmningen kaldes en Sudden Stratospheric Warming (SSW), og den har det med at svække jetstrømmen. Jetstrømmen er meget afgørende for, hvordan vejret bliver på vores breddegrader, og en svækkelse af jetstrømmen øger muligheden for, at arktisk kold luft kan strømme ned over Skandinavien i perioder. Denne opdatering af langtidsprognosen for februar og marts belyser de mulige senarier for resten af vinteren ud fra, hvad vi ved nu.

Et par af de seneste sæsonprognoser peger nu på et højere lufttryk over Arktis i februar og marts og en generelt sydligere lavtryksbane end de forrige prognoser (fra december). Udviklingen er fortsat usikker, enkelte prognoser giver fortsat relativt mildt vejr, men sandsynligheden øges for, at vi får perioder med koldt og vinterligt vejr.

Den polare vortex
I vinterhalvåret dannes et meget koldt område højt over Nordpolen. Området kaldes den polare vortex og ligger i ca. 15-30 km’s højde – altså i det lag af atmosfæren, der kaldes stratosfæren. I løbet af vinteren er den polare vortex blevet kraftigt svækket og forskudt fra Nordpolen ned mod Svalbard. Forskydningen skyldes en pludselig opvarmning af stratosfæren i polarområdet, en såkaldt ’Sudden Stratospheric Warming’ (SSW).
En SSW har som oftest en effekt på vejret ved jordoverfladen 2-4 uger fremme i tiden, og udfaldet – om det bliver koldt eller forbliver mildt - har langtidsmodellerne ofte svært ved at fange. Langtidsprognoserne peger dermed stadig på, at vinteren i Danmark bliver til den milde side, mens SSW’en giver en øget sandsynlighed for, at det alligevel bliver koldere i perioder, og vinteren dermed ender knap så mild, som antaget i midten af december.

Februar:

Prognoserne viser nu en tendens til højere lufttryk over Arktis og lavere lufttryk over Vest- og Centraleuropa end normalt for februar måned. Det betyder, at sandsynligheden er øget for perioder med højtryk over Grønland, Nordatlanten, Nordskandinavien eller over det nordvestlige Sibirien, mens lavtryk fra Atlanten ser ud til at tage mere sydlige baner ind over Sydskandinavien eller Centraleuropa. Fronter med regn, blæst og ret mild luft kan fortsat bevæge sig ind over Danmark og Sydskandinavien, men ind imellem kan højtryk med kold luft nord eller nordøst for Danmark blokere for den milde vestenvind. I disse situationer kan fronter gå i stå over landet eller sydvest for landet, og give os vintervejr med en del sne eller slud. Vi kan altså forvente overvejende skyet vejr med perioder af både regn, slud eller sne og nogen blæst.
Risikoen for et stormvejr aftager i løbet af vinteren, men en sen storm kan ikke udelukkes helt.

Hvis et kraftigt højtryk får etableret sig over Skandinavien, kan vi også få en periode med rigtigt koldt og mere klart vejr med nogen sol, hvor lavtrykkene vestfra en overgang tager baner helt syd for landet.  

Det mest sandsynlige er, at temperaturen i gennemsnit ender omkring den normale for årstiden, dog sandsynligvis med ret store udsving mellem kolde og ret milde perioder. Sandsynligheden for at kulden får fat, og februar ender til den kolde side, er der stadig, men den anses for værende lille. Nedbørmængderne ser ud at blive omkring eller lidt over de normale for årstiden.   

Marts:

Der er fortsat en svag tendens til højtryk over Grønland, Nordskandinavien og det nordvestlige Sibirien samt noget lavere lufttryk over Centraleuropa.
Mindre lavtryk og svagere fronter med skyer og lidt regn kan ind imellem passere Danmark fra vest eller sydvest, men der vil sandsynligvis også være perioder med koldluft fra øst eller nordøst med mulighed for sne eller snebyger. Der vil efterhånden også være plads til mindre højtryksrygge, som giver mest tørt og stille vejr med nogen sol.
Det ser generelt ud at blive mindre blæsende og risikoen for et stormvejr vil være meget lav. 

Samlet forventes temperaturen at ende omkring normalen, dog med mulighed for markante skift mellem kolde og ret milde perioder. Nedbørsmængderne ser ud at blive omkring de normale for årstiden. 

Prognosen for hele perioden er som nævnt usikker, grundet den kraftigt svækkede polare vortex, hvilket øger sandsynligheden for koldere vejr og sne. Den svækkede polare vortex er dog ikke nogen garanti for rigtigt vintervejr, der er mange komplekse faktorer som spiller ind.  

Læs mere om hvad der spiller ind for Danmarks vintervejr i langtidsprognoserne.

Af langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år (se også vejrdata for perioden 2006-2015). Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til.

Vejrkort og radar
Pollen

Dagens pollental. Få mere information om målingerne. Læs mere

Pollentællingerne er stoppet for i år og genoptages i begyndelsen af 2021.

Vandstand

Vandstand for målestationer i Danmark. Bemærk, at de automatiske prognoser kan afvige fra DMI´s varsler om forhøjet vandstand. Få mere information om grafikken. Læs mere

Vis tabel
Vis tidevand

Tidevandstabeller

Statistik

Statistik for den aktuelle måned de sidste fem år sammenholdt med referencen for 2006-2015.

Gå til vejrarkivet