Udsendt 21. september 2022 – gældende for november og december 2022.
Sæsonprognosen peger på, at vejret i november og december bliver klassisk for årstiden med fronter, der passerer os med skyer, regn og blæst fra vestlige retninger efterfulgt af opklaring med byger og sol. Sidst i november er der tegn på, at højtryksområder i perioder kan tage plads i nærheden af Danmark. Det kan give mere tørt vejr, og når vi kommer ind i december måske også lidt koldere vejr, det er dog endnu for tidligt at spå om, hvorvidt kulden bider sig fast eller ej.
Lavtryk og fronter passerer i november
I november antyder prognoserne, at lavtryk vil dominere vejret i Nordeuropa, mens højtryk vil dominere vest for kontinentet. Hvor langt mod nord højtrykkene i vest befinder sig, vil have stor betydning for vores vejr.
I det mest sandsynlige scenarie vil der generelt være højere tryk end normalt syd og vest for De Britiske Øer, og lavere tryk end normalt over Nordskandinavien. Det giver plads til, at omtalte atlantiske lavtryk med tilhørende fronter kan passere fra overvejende vestlige retninger med regn og blæst til følge, mens kortvarige højtryk eller højtryksrygge også kan komme på besøg, og give os dage med tørvejr og bedre solchancer, når eventuel dis og tåge brændt af hen på formiddagen.
Et andet muligt scenarie er, at højtrykkene ofte vil ligge længere mod syd eller vest, og i så fald vil lavtrykkene hyppigere tage en bane ind over Danmark. Det vil give os flere dage med skyer, regn og blæst, og efterfølgende også trække kold luft ned over os fra nordvest. Årstiden hører sig også til for efterårsstorme, når temperaturkontrasterne stiger mellem nordlige og sydlige breddegrader, men sådanne kan oftest først forudsiges mindre end en uge før tid.
Som helhed ser temperaturen og nedbørsmængderne ud til at ende omkring det normale for årstiden.
Lidt tørrere og måske lidt køligere december
Med de betragtelige usikkerheder, der foreligger på denne tidshorisont, er der svage tegn på, at den nordatlantiske lavtryksbane i perioder kan svækkes lidt og give plads til, at højtryk eller højtryksområder kan befinde sig i nærheden af landet. Indfinder højtryk sig nord for landet, og vinden dermed går i øst, kan vi få lidt koldere vejr i en periode. Da vi sandsynligvis går ud af kalenderefteråret med lidt varmere havtemperaturer, end vi plejer, falder sandsynligheden for, at vi kommer til at opleve rigtigt koldt vintervejr i første omgang. Hvorvidt kulden kommer senere, skal vi tættere på for at kunne sige noget om. Som helhed er det derfor mest sandsynligt, at vi opretholder et lignende strømningsmønster som i november med en dominerende lavtryksbane nord for landet - og højtryk, der dominerer i vest og sydvest.
Usikkerheden er stor, og derfor kan den næste opdatering af sæson-prognosen have tendenser til andre vejrscenarier, hvor vi enten har afskrevet den mulige kuldeperiode, eller har skruet op for vestenvindsmotoren med en våd, mild og blæsende december til følge.
Som helhed ser temperaturen ud til at ende omkring eller lidt under det normale. Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring eller lidt under de normale for årstiden.
Af Langtidsmeteorolog Steen Hermansen
Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).
Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.
