Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 16. oktober 2024 – gældende for december og januar 2025.

Prognosemodellerne er relativt enige. Vejret i julemåneden og januar ser overvejende mildere og tørrere ud end normalt og med knap så megen blæst. Dog kan et højtryk over Grønland skubbe vinterlig kold luft ned over Skandinavien og Danmark i december.

Langtidsmeteorologens overvejelser Åbn open icon luk close icon

December: Mere tørt end normalt og mest mildt, dog med mulighed for en kold periode
Prognoserne er relativt enige og indikerer, at højtryk eller højtryksrygge vil dominere over Vest- og Centraleuropa, og i perioder op over Norden. Det vil i så fald betyde, at de atlantiske lavtryk generelt vil tage meget nordlige baner, oftest op over Norskehavet, Nordkalotten og Ishavet. Holder den fordeling af højtryk og lavtryk, får vi overvejende mildt vejr med overvejende svage vindforhold og en del mindre nedbør end normalt.

Relativt svage fronter vil indimellem passere Danmark fra vest, men de vil oftest give små nedbørsmængder.

En overgang kan højtryk lægge sig over Skandinavien og give os en periode med vindstille og koldere vejr. Med det følger nattefrost og risiko for tåge eller rimtåge, men også lidt sol.

Selvom prognoserne peger på en overvejende mild vestlig luftstrøm over Danmark, så indikerer en del statistiske prognoser (baseret på tidligere år med lignende tilstande i atmosfæren og havet), at et højtryk kan bygges op over Grønland og Arktis.

Det kan i så fald sende kold arktisk luft ned over Nordeuropa og give os en overgang koldt og vinterligt vejr med frost og snebyger.

Det kolde scenarie ser i skrivende stund dog ikke ud til at være det mest sandsynlige.

Temperaturen ser ud til at ende over den normale for december måned, dog med mulighed for en kold periode.

Nedbørsmængderne er lidt mere usikre, men ender mest sandsynligt under det normale for årstiden.  

Januar: Overvejende mildt og mindre nedbør end normalt
Den længere tidshorisont til trods er prognoserne relativt enige om, at højtryk vil dominere over nordøstlige Atlanten og Vesteuropa, og flere kørsler indikerer også perioder med højtryk op over Nordeuropa.

Holder prognoserne, vil de fleste atlantlavtryk tage nordlige baner, mest via Island og op over Nordkalotten eller Ishavet.

Det vil i så fald give os overvejende mildt vejr med mindre nedbør og blæst end normalt.

Indimellem kan ret dybe lavtryk passere over Nordskandinavien, og de tilhørende fronter vil i så fald give os kortere perioder med regn og blæst.

En overgang ser højtrykket ud til at kunne lægge sig over Skandinavien og Danmark og give os en periode med vindstille og lidt koldere vejr med nattefrost og risiko for rimtåge, men også lidt sol.

Muligvis kan højtrykket en overgang placere sig nordøst for Danmark, hvilket i så fald vil medføre en periode med en østlig eller sydøstlig vind og mere koldt og ret klart vejr.

Temperaturen ser ud til at ende over den normale for januar måned, dog med mulighed for en noget koldere periode.

Nedbørsmængderne er lidt mere usikre, men ser ud at holde sig under de normale for årstiden.  

Klimanormal for december (1991-2020)

  • Middel af maksimumtemperatur: 4,7 grader
  • Middel af minimumtemperatur: 0,4 grader
  • Frostdøgn: 12

Klimanormal for januar (1991-2020)

  • Middel af maksimumtemperatur: 3,6 grader
  • Middel af minimumtemperatur: -0,7 grader
  • Frostdøgn: 15

Af langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret i den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Viden om vejr og klima

Se alle