Danmark

Udsendt 20. oktober 2021 – gældende for december og januar.

Sæsonprognose

Udsendt 18. november 2021 – gældende for januar og februar 2022.  

Frem mod slutningen af november og begyndelsen af december er der først tydelige tegn på en periode med vinterligt vejr. I løbet af december ser vi dog ud til at få en vestlig eller nordvestlig strømning af noget mildere luft, men der vil efterhånden også være mulighed for perioder med vinterlig koldluft fra nordlige retninger. De fleste prognoser indikerer, at vi i den anden halvdel af vinteren, især i februar – får en overgang til en sydvestlig eller vestlig strømning af mildere luft, der er dog et lille aber dabei, som giver mulighed for et markant kuldefrembrud.

Både prognoser og sammenligninger med tidligere år med lignende tilstande i atmosfæren og i oceanerne indikerer, at der igennem hele vinteren vil være gode muligheder for hyppige højtryks-blokeringer på nordlige breddegrader. De nordlige højtryk vil kunne svække eller i perioder stoppe den milde vestenstrømning med lavtryk fra Atlanten, hvorved koldere luft i perioder kan strømme ind over Danmark fra nordlige eller østlige retninger. 

Januar:

Flere prognoser viser tegn på, at et lavtrykstrug vil dominere over Nordatlanten og Vesteuropa, mens højtryk eller højtryksrygge kan dominere fra Vestrusland til Arktis.

Dette trykbillede vil betyde, at lavtryk med fronter ofte vil bevæge sig fra Atlanten og ind over Vesteuropa, og derefter mod nord eller nordøst. Fronter med regn, blæst og mild luft kan i flere omgange passere op over Skandinavien, men i perioder kan et højtryk over Nordøsteuropa holde fronter og mild luft vest for Danmark. Det medfører mest skyet, gråt og halvkoldt vejr med en luftstrømning fra mellem syd og øst.

Hvis højtrykket bliver kraftigt, øst eller nord for Danmark, kan betydeligt koldere luft en overgang strømme ind over landet fra øst eller nordøst med mulighed for solskin og vinterlige byger. 

Som helhed ser temperaturen i januar ud til at ende omkring det normale, mens nedbørsmængderne ser ud til at holde sig omkring eller måske lidt over det normale.

Februar:

Prognosen for februar er meget usikker. Det kan gå begge veje, det kan blive både mildt og koldt. De fleste prognoser indikerer højtryk over Central- eller Østeuropa, og lavtryk over Nordatlanten, Island og Norskehavet. Lavtrykkene vil derfor oftest tage nordlige baner langt nord for Danmark. Det betyder, at vi kan få flere dage med skyer, dis eller tåge og rolige vindforhold. Ind imellem kan svage fronter med regn passere fra vestlige retninger, efterfulgt af enkelte byger og lidt sol. 

­Kuldepol kan vende prognose på hovedet

For dem, der ønsker vintervejr i februar, er håbet dog ikke helt ude. Her skal vi have fat i den såkaldte kuldepol, højt oppe i atmosfæren over polarområdet (også kaldet den polare vortex), som holder de arktiske luftmasser i skak længst mod nord. Der er indikationer på, at den polare kuldepol kan blive ”angrebet” og meget svækket i løbet af januar og i begyndelsen af februar. Det vil betyde, at vinterkulden kan brede sig til sydligere breddegrader og påvirke ganske store områder, så februar bliver en kold og vinterlig måned.

Prognoserne kan dog ikke fange et eventuelt nedbrud af den polare kuldepol flere måneder i forvejen - det kan de typisk først 10-15 dage forinden nedbruddet finder sted, derfor er muligheden for nuværende blot et aber dabei. 

Som helhed ser februar ud til at ende med temperaturer lidt eller noget over det normale, dog med en mulighed (20-30%) for, at det bliver en del koldere end normalt - hvis den polar vortex går i stykker. Nedbørsmængderne ser ud til at blive omkring det normale, men det er også usikkert. 

Af langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

 

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, prognoserne fanger disse signaler i tide.

Statistik

Statistik for den aktuelle måned de sidste fem år sammenholdt med referencen for 2006-2015.

Gå til vejrarkivet

Viden om vejr og klima

Se alle