Udsendt 18. januar 2022 – gældende for marts og april 2023.
I marts indikerer de fleste prognoser, at vi får flere perioder med højtryk eller højtryksrygge i vores nærhed, som giver mere stabilt, men også koldt og tørt vejr i begyndelsen af måneden. Senere bliver det sandsynligvis mildere og vådere. I den anden forårsmåned forventes typisk dansk aprilsvejr med skiftende og ret normalt vejr for årstiden.
Marts – sandsynligvis lidt koldere og tør begyndelse, mild og lidt vådere afslutning
Især først på måneden er der mulighed for, at et større højtryk kan opbygges fra Grønland over Island til Mellemskandinavien. Det vil i så fald medføre, at kold luft kan trænge ind over os fra øst. Ellers ventes der en overvejende normal- eller lidt svagere, vestlig strømning over landet. Dette skyldes lavtryks- og frontpassager af og til. Lavtrykkene ventes i hovedsagen at tage en bane syd om Grønland via Island til Mellem- og Nordskandinavien.
Som helhed vurderes temperaturer og nedbør at ende omkring eller lidt under normalen, men med stor usikkerhed og variation hen over måneden.
April – blandet aprilsvejr
Vejrudviklingen er særdeles usikker i april måned. Måneden er ofte præget af omskifteligt vejr, hvor vi kan få alt fra udbredt nattefrost og vinterlig nedbør til tocifrede plusgrader og høj sol. I skrivende stund er der en svag tendens til, at et højtryk placerer sig nær De Britiske Øer. Det kan derfor betyde en kold start på måneden med ustabil luft med lokale haglbyger, der strømmer ned over Danmark fra nordvest. Alt i alt er signalerne dog meget utydelige for hele måneden, og er det bedste bud er derfor, at vejret lander omkring klimanormalen, der beskriver det gennemsnitlige vejr over 30 år.
Som helhed vurderes temperatur omkring normalen og nedbør omkring normalen.
Af Langtidsmeteorolog Steen Hermansen
Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).
Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.
Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.
Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.
Statistik for den aktuelle måned de sidste fem år sammenholdt med referencen for 2006-2015.
