Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 15. oktober 2025 – gældende for november og december. Næste prognose (for januar og februar) udgives 19. november.

Prognoserne er relativt enige om en dominerende mild vestlig luftstrøm over Nordeuropa i november og december med perioder af regn og blæst. Graver man dybere, finder man dog en mulighed for, at højtryk en overgang bygges op over Grønland, hvilket i så fald kan medføre en eller to perioder med nordlig luftstrømning, koldt og måske vinterligt vejr. 

December: Som helhed mild og noget ustadig, men med mulighed for en periode med koldt, tørt og roligt vejr.

Januar: Formentlig fortsat mildt og noget ustadigt, nok kun kortere perioder med koldt vintervejr.

Langtidsmeteorologens overvejelser Åbn open icon luk close icon

December:  Som helhed mild og noget ustadig, men med mulighed for en periode med koldt, tørt og roligt vejr.

De fleste prognoser peger på et højere lufttryk end normalt fra Atlanten via De Britiske Øer til Vesteuropa og Skandinavien, og at der vil optræde et lavere lufttryk fra den nordlige del af Nordatlanten op mod Nordskandinavien eller nord herfor.    

Det vil i så fald resultere i en overvejende mild vestlig eller sydvestlig luftstrøm, hvor de fleste lavtryk tager en bane fra Nordatlanten frem mod Skandinavien. Tilhørende fronter med skyer og regn vil fra tid til anden passere landet fra vest. De følges af opklaringer med plads til solen, bortset fra byger eller dage hvor vi kan have svært ved at slippe af med lave skyer eller tåge. Indimellem kan også lavtryk tage en bane ind over Sydskandinavien med en omgang regn og blæst til Danmark.

Der er også mulighed for, at et højtryk en overgang bygges op over Grønland, Norskehavet eller Ishavet. Det kan i så fald give os en kold periode, hvor arktisk luft baner sig vej ned over landet fra nordlige retninger. I det tilfælde kan vi få en periode med koldt vejr, udbredt nattefrost og mulighed for vinterlig nedbør. Det er ikke det mest sandsynlige scenarie men en mulighed, måske især i den første halvdel af december.

Temperaturen ser som helhed ud til at ende over den normale for december, dog med mulighed for en kortere kold og vinterlig periode.  

Nedbørsmængderne er meget usikre, de vil mest sandsynligt ende omkring de normale for december.

Klimanormal for december (1991-2020)

  • Middel af maksimumtemperatur: 4,7 grader
  • Middel af minimumtemperatur: 0,4 grader
  • Frostdøgn: 12,2

Januar:  Formentlig fortsat mildt og noget ustadigt, nok kun kortere perioder med koldt vintervejr.

Trods tiltagende prognoseusikkerheder tyder det fortsat på et lidt højere lufttryk end normalt fra havet omkring De Britiske Øer til Skandinavien, og at vi oftest må vente en dominerende lavtryksbane fra Nordatlanten op mod Nordskandinavien. Igen kigger vi ind i en overvejende mild vestlig eller sydvestlig luftstrøm på de fleste dage, der nogle gange kan blive til et kraftigt blæsevejr, når dybere lavtryk passerer tæt frem mod landet fra sydvest. I forbindelse med de tilhørende frontpassager kan vi igen vente forbigående regn og skyer fra vest efterfulgt af nogen opklaring med lidt solkig på bagsiden.

Som i december er der fortsat også mulighed for at koldere luftmasser kan bane sig vej ned over landet fra nordlige retninger med vinterligt vejr til følge, men det ser ikke umiddelbart ud til at blive langvarigt.

Temperaturen hen over måneden ser ud til at ende over den normale, mens nedbørsmængderne mest sandsynligt ende omkring de normale for januar.

Klimanormal for januar (1991-2020)

  • Middel af maksimumtemperatur: 3,6 grader
  • Middel af minimumtemperatur: 1,6 grader
  • Frostdøgn: 15,3

Langtidsmeteorolog Steen Hermansen

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret i den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Viden om vejr og klima

Se alle