Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 18. november 2025 – gældende for januar og februar 2026. Næste prognose (for februar og marts) udgives d. 18. december.

Prognosemodellerne er som ofte relativt uenige om udviklingen på den længere tidshorisont. Der er dog flere prognoser, der peger på en vinter med hyppige nordlige højtryk, ofte mellem Grønland og Nordeuropa. Det vil i så fald give os flere og måske længere perioder med tørt og ret roligt vejr, og med den rigtige placering af højtryk også koldt vintervejr.  

I februar tyder det på at højtrykket trækker sydpå, mens lavtryksbanen kommer tættere på Danmark – formentlig fra Nordatlanten til Norskehavet eller Skandinavien. Det vil i så fald betyde, at vi generelt får mildere og vådere vejr. Enkelte prognoser peger modsat på, at højtrykket over Nordeuropa eller Arktis får lov at blive liggende, hvilket kan betyde at det kolde vintervejr vender tilbage i løbet af februar.

Langtidsmeteorologens overvejelser

Januar: Generelt mere tørt og roligere end normalt, og i perioder koldt vintervejr

Flere prognoser peger på højere lufttryk end normalt fra Grønland og Island til Skandinavien, nok især i den første halvdel af måneden. Det vil i så fald medføre hyppige højtryk over eller vest for Skandinavien, og dermed en svag lavtryksaktivitet fra Nordatlanten til Nordeuropa. 

Højtryk i nærheden af Danmark vil medføre generelt mere tørt og roligt vejr end normalt for januar og gode muligheder for vintersol. I perioder, når højtrykket placerer sig nordvest eller nord for Danmark, vil kold luft strømme ned over landet med frost og mulighed for snebyger. 

I løbet af den anden halvdel af måneden ser højtrykket over Nordeuropa ud til at svækkes. Dermed kan lavtryk og fronter fra Nordatlanten trække ind over Skandinavien med mildere luft og nedbør – som nok mest vil falde som regn. Hvis det højtryksprægede vejr fortsætter kan vi se ind i perioder af koldt og vinterligt vejr.  

Temperaturen er også usikker, men ser ud til at ende omkring eller lidt under den normale med både kolde og milde perioder. 

Nedbørsmængderne ser ud til at ende under de normale for januar, dog med mulighed for mere normale mængder, hvis lavtryksaktiviteten kommer i gang senere i måneden.

 

Februar:  Formentlig mere ustadigt, mildt og vådt vejr, med en mulighed for koldt vintervejr i løbet af måneden

Flere prognoser indikerer højtryk på sydligere breddegrader, mest fra Azorerne til Sydvesteuropa og i perioder over Østeuropa. Det vil i så fald betyde en mere aktiv lavtryksbane fra Nordatlanten til Skandinavien og dermed mere ustadigt, mildt og vådt vejr. 

I perioder vil fronter formentlig passere Danmark med regn og blæst, men derimellem kan højtryksrygge give flere dage med tørt og mere roligt vejr. 

Prognosen for februar er per definition vag. Dels ser vi langt frem i tiden, og dels viser historikken, og enkelte prognoser, at højtryk over Arktis eller Nordeuropa af og til kan blive hængende længere end ventet og dermed får kulden bedre fat.

Polarhvirvlen har høj indflydelse på vores vintervejr. Og her taler flere prognoser for en svag polarhvirvel i stratosfæren, hvilket i så fald vil øge sandsynligheden for koldt vintervejr med mulighed for sne.  

Temperaturen er usikker men ser ud til at ende over eller omkring den normale, dog med en mulighed for et koldere scenario. 

Nedbørsmængderne er også usikre men vil mest sandsynligt ende omkring eller over de normale for februar.

 

Klimanormal for januar (1991-2020):

Middeltemp.: 1,6 grader

Middel af maksimumtemp.: 3,6 grader

Middel af minimumtemp.: -0,7 grader

Nedbørssum: 65,3 mm

Frostdøgn: 15,3

 

Klimanormal for februar (1991-2020):

Middeltemp.: 1,5 grader

Middel af maksimumtemp.: 3,7 grader

Middel af minimumtemp.: -0,9 grader

Nedbørssum: 50,3 mm

Frostdøgn: 14,8

Langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret i den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Viden om vejr og klima

Se alle