Danmark
Månedsprognose
I uge 49 udgives månedsprognose først onsdag; dvs. den 6. december.
Udsendt 28. november (gældende fra 4. december til og med 7. januar)
Uge 49 byder på vintervejr med sne og kulde, men herefter truer mildere vinde. Sammen med lavtryk og fronter strømmer lidt lunere luft efterhånden ind over landet, og så kan vi vinke farvel til dagsfrosten – nattefrost er der stadig mulighed for. Er man til kulde og sne, gælder det altså om at nyde vejret de kommende dage, for mere mildt og ustadigt vejr er på vej, og hvid jul er for nuværende ikke særligt sandsynligt.
Uge 49 (4/12 – 10/12)
Et område med højere tryk end normalt ligger i begyndelsen af ugen over Norskehavet og Skandinaven, mens lavtrykkene tager en bane ind over det centrale Europa. Det betyder, at ugen åbner koldt med mulighed for sne eller snebyger i perioder, men også med lidt sol indimellem.
I ugens løb forskydes højtrykket mod øst til det vestlige Rusland, mens lavtrykkene efterhånden tager en bane fra Atlanten op mod Norskehavet og sender en smule mildere og mere fugtig luft op mod Danmark. De tilhørende fronter nærmer sig landet fra vestlige retninger med mange skyer, sne, slud og regn, men det er endnu noget usikkert, om nedbøren rent faktisk trænger ind over landet, før fronterne går i opløsning.
Temperaturen ventes at ende noget under det normale for årstiden med dagtemperaturer typisk mellem 2 graders frost og 5 graders varme, enkelte dage måske lidt lunere. Om natten temperaturer typisk mellem 6 graders frost og 2 graders varme, sidst på ugen lidt lunere.
Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring normalen, svarende til mellem ca. 12 og 22 mm.
Uge 50 (11/12 – 17/12)
Lavtrykkene tager kursen ind mod De Britiske Øer og Danmark, mens højtrykket over det vestlige Rusland rykker lidt længere mod øst. Rykker højtrykket langt østpå, vil lavtryk og fronter trænge ind over landet med skyer, nedbør og til tider blæst. Holder højtrykket sig tæt på Danmark, vil lavtrykkene sandsynligvis tage en bane fra Atlanten over De Britiske Øer mod Norskehavet, mens fronterne stadig kan nå landet, dog i svækket form.
Med lavtryk og fronter følger lidt stigende temperaturer, og nedbøren falder hovedsageligt som regn, men vinterlig nedbør kan ikke helt udelukkes. Som helhed må vi regne med, at skyerne får overtaget, og at vi ikke kommer til at se så meget til solen.
Temperaturen ventes at ende omkring det normale for årstiden med dagtemperaturer typisk op mellem 2 og 8 grader. Om natten typisk mellem frysepunktet og 6 graders varme, enkelte nætter lidt koldere.
Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring eller lidt over normalen, svarende til mellem ca. 14 og 21 mm.
Uge 51 (18/12 – 24/12)
Den præcise vejrudvikling er endnu usikker, men der er en tendens til, at lavtrykkene tager en bane ind over De Britiske Øer og Sydskandinavien. Enkelte højtryksrygge kan dog også tage turen hen over landet.
Alt i alt ser det derfor ud til, at vejret vil være præget af ustadigt og mild luft med regn og blæst, afbrudt af korte perioder med mere tørt og solrigt vejr med lidt køligere temperaturer.
Temperaturen ventes at ende omkring det normale for årstiden med dagtemperaturer typisk op mellem 2 og 8 grader. Om natten ventes typisk mellem frysepunktet og 6 graders varme, enkelte nætter lidt koldere.
Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring eller lidt over normalen, svarende til mellem ca. 14 og 21 mm.
Oversigt for uge 52 og 01 (25/12 – 7/1)
Prognoserne er som vanligt meget usikre, når vi kigger så langt ud i fremtiden. Dog indikerer mange af prognoserne, at lavtryksbanen i juleferien fortsat ligger fra Nordatlanten ind over Skandinavien. Det vil betyde overvejende mildt vejr med flere fronter, der passerer landet fra vest eller sydvest med regn og blæst.
Enkelte dage kan højtryksrygge give mere stabilt, tørt og lidt køligere vejr med større solchancer.
Både temperatur og nedbørsmængder er noget usikre, og det bedste bud for nu bliver derfor, at temperaturen ender omkring det normale, mens nedbørsmængden vil ligge omkring eller lidt over det normale for årstiden.
Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormal for 1991-2020).
Af langtidsmeteorolog Mette Zhang
Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.
Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.
