Bølger i himlen

Skyer som ligner bølger? Endnu en nød blev samlet op og knækket af Vejrets Detektiver.

Hans Henrik Pedersen har sendt os et foto af himlen søndag den 15. juli og spørger: Hvad er det? Det ligner bølger.

Et interessant foto, som fortæller historien om den varmfront, der lå over os.

"Både jeg og min med-detektiv Leif Rasmussen var ude og betragte himlen den aften. Leif kiggede blandt andet på de pågældende skyer fra Humlebæk", fortæller DMI's klimatoglog, John Cappelen.

Ifølge de to vejrdetektiver drejer det sig om tykke og ikke særlig højtliggende altocumulus-skyer.

Leif Rasmussen bemærkede, at skyerne, som lå oppe i varmluften, bevægede sig med stor hast. I koldluften underneden - ved jordoverfladen - var der derimod vindstille. Her er forklaringen på bølgerne.

"Bølgedannelserne opstår i frontfladen og skyldes den betydelige forskel i vindhastighed over og under grænsen", forklarer han.

Fænomenet hedder Kelvin-Helmholtz bølger og bliver synligt, når der f.eks. er skyer eller støv til stede i atmosfæren.

Senere søndag aften passerede et voldsomt tordenvejr fra vest mod øst over Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Et uvejr som allerede kunne læses i skyerne.

"Her og der ses tendens til konvektion. Det viser sig som cumulus-lignende udvækster fra skylaget, ofte kaldet castellanus eller kastelskyer. Castellanus røber, at den varme luft er instabil og giver på den måde et forvarsel om uvejr. 'Tordenforkyndere' er den gamle betegnelse for skytypen, henkaster Leif Rasmussen".

"Instabiliteten udløses ved varmluftens opglidning over koldluften og det blev jo særdeles mærkbart i aftenens og nattens løb", slutter John Cappelen og lukker endnu en sag for vejrets detektiver.

For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation på 39 157 500 eller via webmail.

Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 12. november 2020

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...