Skyernes farve

Skyernes farver skyldes, at de spreder sollyset, når det passerer igennem atmosfæren.

Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre, men lyset, der når vores øjne fra disse, har rejst længere og er blevet modificeret mere.

Når Solen står tæt ved horisonten, bliver skyfarverne mere rødlige. Det skyldes, at lyset i den situation skal gå gennem et langt tykkere lag af Jordens atmosfære.

Da atmosfæren er bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe igennem.

Skyer med solnedgang

CM8 Altocumulus castellanus, altocumulus floccus. Farverne er rødlige ved solnedgang. Foto: R. Hinnerskov.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 3. juli 2018