Når skyer befinder sig helt nede ved jorden, sænkes sigtbarheden markant. Det kan være potentielt farligt at møde en tågebanke, hvis man kører bil eller vandrer i naturen, da ens orienteringsmuligheder forringes markant.
Tåge og dis er skyer, der berører jordoverfladen. Hvis sigtbarheden er mindre end 1.000 meter kaldes det tåge, ellers taler man om dis. Når det er tæt tåge, er sigtbarheden under 100 meter. Hvis tågens temperatur er under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes rimtåge.
