De 27 skytyper gennemgået

Cumulus humilis. Det er en dag med vestenvind, hvor en højtryksryg passerer området. Der er ringe cumulusaktivitet og skyerne bliver ikke større end små vattotter.

Skyerne forbliver hvide grundet deres ringe tykkelse. Vinden på billedet kommer fra vest (man siger, at området ligger i 'vestlig strømning'). Derfor skal man spejde modsat billedet, nemlig mod sydvest, for evt. at øjne andre skytyper, som kan afsløre, om der er nye frontsystemer undervejs til næste dag.

Her bliver det resten af dagen pænt og solrigt vejr uden byger.

Cumulus congestus. Efter en nat med regn (der faldt 8 mm fra en sydfra kommende front), er luften fugtig og lettere instabil.

Der dannes cumulus congestus, cumulusskyer med stor vertikal udstrækning, som sædvanligvis har udvækster i form af kupler eller tårne. Det varsler byger i løbet af dagen, medmindre lufttrykket stiger, samtidig med at en højtryksryg er på vej ind over området. I så fald vil cumulusaktiviteten dø ud i løbet af dagen og vejret bedres.

Dette var ikke tilfældet her, idet et lavtryk var under dannelse tæt på Danmark. Juli 2007 blev i øvrigt et særdeles vådt bekendtskab.

På sådan en formiddag med store cumulusskyer skal man i øvrigt holde øje med skyernes underkant. Er den skarpt aftegnet, vil skyerne udvikles. Er underkanten derimod blød og vatagtig bliver skyerne formentlig ikke større.

Cumulonimbus calvus. Et område med byger trækker op syd fra. Et lavtryk under udvikling over den sydlige Nordsø nærmer sig området med byger og tiltagende vind.

Billedet viser nydannede bygeskyer, cumulonimbus, dog uden den store hvide skærm, som kaldes en ambolt. Der er bygeaktivitet i området, og her kl. 18.30 er bygerne stadig ved at udvikles.

Bemærk de veludviklede skyceller, som under ”normale” forhold ville gå i opløsning her sidst på dagen. Det bliver en fugtig aften, og bygerne kan, grundet lavtrykkets udvikling, fortsætte natten igennem, eventuelt med torden.

Stratocumulus comulogenitus. Efter en kølig dag med cumulusaktivitet og vestenvind, flader cumulusskyerne ud i takt med, at skydannelsen aftager mod solnedgang. Der dannes stratocumulus ved udbredelse af cumulus.

Skyerne opløses gradvis, og natten kan blive klar og kølig. Hvis dagen har budt på byger, og lufttrykket er stigende, er det sandsynligt, at der bliver færre af dem næste dag.

Stratocumulus. Det er stabilt vejr under et højtryk, som befinder sig tæt på Danmark. En fugtig luftmasse er trængt frem fra sydvest og giver nu anledning til dannelse af lave bølgede lagskyer.

Hvis lufttrykket derimod er lavt, og stratocumulus trækker op, kan det være varsel om regn og byger. Dette ses eksempelvis i varmsektorvejr før koldfronten. En himmel som denne kan blive rødfarvet over et stort område i forbindelse med solopgang eller solnedgang.

Vær på vagt! Farven varer lige så kort, som den er betagende.

Stratus nebulosus. I Påsken 2008 passerede et lavtryk fra nordvest, ledsaget af et markant vejromslag med sne og kulde.

Her har varmfronten passeret området med sne og slud, og vi befinder os i varmsektoren, hvor vinden er svag sydlig. Solen er ved at bryde frem, og muldjorden, der opvarmes af lyset fra solen, giver ”markrøg” (den hvide stribe lidt under midten af billedet).

Luften virker mild, og skyerne hænger lavt over landskabet, men sidst på dagen lurer omslaget, når koldfronten når frem fra nord med sne, blæst og frost.

Stratus fractus nimbostratogenitus. Et lavtryk passerede Danmark sydfra og gav området 35 mm regn i løbet af dagen. Her sidst på dagen begyndte skyerne at spredes i takt med at koldfronten passerer. Luften blev gradvist mere sigtbar og i horisonten ses koldfrontens bagkant under den begyndende opklaring.

Læg særligt mærke til, hvad der sker over skovområder lige der, hvor koldfronten slår igennem. Skovene er mættet med fugtig og relativt varm luft. Når den kolde luft passerer området ”slynges” den fugtige luft til vejrs med den virkning, at den omgående kondenserer til disse forrevne fractusskyer.

Skyerne er sædvanligvis beliggende under altostratus eller nimbostratus og undergår konstant ændringer, idet de løsrevne skydele opløses og gendannes i et væk.

Cumulus. Det er blevet opholdsvejr efter at en langsomgående front har passeret området med regn. Fractocumulus har nu dannet cumulusskyer, der ligger under et tæt lag af stratocumulus. Der er først udsigt til opklaring den følgende dag.

Cumulonimbus cappilatus incus. En dag med mange byger. Der ligger en kølig og instabil luftmasse over området. Denne type skyer kan i øvrigt give anledning til torden og evt. hagl.

Hen under aftenen er bygeaktiviteten aftagende, og mod vest (modsat billedet) ses allerede flere bygeskyer under opløsning. Rester af ambolte (cirrus spissatus) ses flere steder på himlen, og det kan ligeledes anes, hvordan begyndende stratocumulus dannes ved udbredelse af cumulus (bygerne synker sammen).

Den manglende belysning af skyens nederste dele skyldes, at andre skyer skygger for Solen. Dette giver denne del af bygeskyen et koldt og dystert, blåligt udseende.

Bygeskyen her er stadig i nogenlunde vigør. Det skyldes et lokalt sydsjællandsk fænomen, hvor vind fra vestlig retning (vestlig strømning) bringer bygerne ind over et meget bakket landskab (her områderne vest for Næstved). Det forlænger bygernes levetid, selvom den soldrevne aktivitet ophører sidst på dagen.

Landskabets påvirkning af skydannelsen betegnes 'orografisk' effekt.

Altostratus translucidus. Her ses et optræk af altostratus foran en varmfront på vej fra sydvest. Skyerne er overvejende så tynde, at Sol eller Måne ses sløret gennem skyernes tyndere partier. Derfor bruges betegnelsen translucidus.

Regnen begyndte kort tid efter billedet blev taget. Skyernes tæthed og det forhold, at de er sammenhængende mod horisonten, vidner om en markant front, som kan give en del regn.

Nimbostratus. Det ultimative regnvejr. Området har dagen igennem fået 46 mm, og det regner og blæser fortsat kraftigt. Vinden flår i buske, træer og vindmølle.

På billedet ses nimbostratus og fractostratus i forbindelse med det lavtryk, der som et af flere nærmest druknede Danmark i sommeren 2007. Skylaget er så tykt, at vejret mørkner, næsten som under en kraftig byge.

Altocumulus perlucidus. Efter passage af et lavtryk fra sydøst, ligger området i en lun nordøstlig strømning. Vejret er stabilt. Denne type skyer varsler normalt ikke vejrforandringer.

Hvis lufttrykket er lavt, kan opvarmningen i dagens løb gøre luften instabil, så eventuelle cumulusskyer formår at bryde gennem det stabile lag og danne egentlige byger. Er luften instabil i mellemstor højde, kan sådanne skyer udvikles til altocumulus castellanus.

Altocumulus lenticularis. Altocumulus i banker. Skyerne er lyse og delvist gennemsigtige. De har ofte facon som mandler eller fisk. De forekommer i et eller flere niveauer og er tilsyneladende under stadig forandring.

Her blæser en knastør og varm nordøstenvind ind over området. Der er ikke nedbør i sigte og ganske få skyer. Linseskyer ses ofte, hvor luft synker - enten ved koldfrontpassager, hvor luften er for tør til at give særlig nedbør, eller i forbindelse med føhn.

Altocumulus radiatus. Her ses optræk af altocumulus foran koldfront, som nærmer sig fra vest. Skyerne er ordnede i bånd eller danner et eller flere temmelig sammenhængende lag. Skyerne bliver som helhed gradvis tættere.

Fronten er ved at gå i stå i østlige Nordsø og svækkelsen viser sig ved et ikke sammenhængende skydække. Der faldt da også kun spredt regn efterfølgende.

Altocumulus cumulogenitus. Et område med byger trækker op syd fra. Et lavtryk under udvikling over sydlige Nordsø nærmer sig området med byger og tiltagende vind.

Billedet viser cumulus congestus og cumulonimbus, som er kendetegnet ved faldstriber i horisonten. Luften har et relativt stabilt lag i mellemstor højde, som 'banker' skyerne flade, og her dannes altocumulus, som breder sig udad i et mørkegråt lag fra de enkelte skyceller.

Når disse skytyper er tiltagende, kan man forvente vådt vejr, idet de stabile lag viser tegn på indmarch af frontsystemer fra et lavtryk. Dette var da også forløberen for et kraftigt regnvejr, som satte Danmark under vand i det følgende døgn.

Altocumulus. Det er stabilt vejr nær et højtryk, som befinder sig tæt på Danmark. En lidt fugtig luft, som er trængt frem fra sydvest, ligger over området og giver anledning til dannelse af disse skyer. Skyerne er normalt stedvis ugennemsigtige.

Altocumulus castellanus og altocumulus floccus. Skyerne befinder sig i yderkanten af et større tordenvejr, der passerede over den vestlige Østersø sydøst for området.

Der var tilløb til kaotisk tordenhimmel. Vejret var præget af varm og meget fugtig vind fra sydvest, og allerede kort tid efter solnedgang havde markens planter store dugdråber på bladspidserne.

Altocumulus castellanus om aftenen kan være tegn på et muligt tordenvejr om natten fordi luften er instabil i mellemstor højde. Hvis instabiliteten er tilstrækkelig kraftig, kan der udvikles højtliggende cumulus congestus og endda cumulonimbus, som kan give svag nedbør og måske torden.

Billedet illustrerer også meget godt de rødlige farver, der ses når Solen står tæt ved horisonten.

Altocumulus castellanus, lenticularis radiatus, floccus og perlucidus. Dette var en dag med en stor forekomst af altocumulus castellanus (C_M8) og tordenvejr tæt på området. Her ses en såkaldt kaotisk himmel med mange forskellige altocumulusskyer.

Området var præget af hastig tilstrømning af varm, instabil luft fra syd. Skyerne bevægede sig hurtigt fra venstre mod højre i billedet. En nærmere analyse af billedet frembringer følgende former: 

Midt i billedet ses altocumulus lenticularis radiatus, som er mellemhøje lagskyer af form som linser eller fiskekroppe, ordnet i lange parallelle bånd.

Til højre i billedet ses altocumulus castellanus og altocumulus floccus.

Helt til venstre halvvejs oppe ses et område med altocumulus perlucidus.

Cirrus. Fjerskyer over området primært bestående af kondensationsstriber fra fly. Luften i stor højde er forholdsvis fugtig. Området ligger i en lun sydvestlig strømning med dagtemperaturer på 4 – 8 °C.

Der ses ikke tegn på dårligt vejr under optræk, men de tydelige kondensationsstriber og den måde, de udvider sig på, viser alligevel, at den fugtige luft i stor højde kan være tegn på en generel tilstrømning af mild luft. Den kan i dagene efter føre dårligere vejr med sig.

Cirrus spissatus. Her ses cirrus spissatus i banker eller sammenfiltrede bundter, som almindeligvis ikke tiltager i mængde. De viser en vis tilstedeværelse af fugtig luft i stor højde. Der befinder sig en svag varmfront vest for landet.

I øvrigt er vejret stabilt, og der er ikke tegn på store regnmængder. Da varmfronten i det efterfølgende døgn omsider svingede ind over området, gav den blot 0,1 mm i form af finregn.

Cirrus spissatus cumulonimbogenitus. Bag et lavtryk over Sydsverige er køligere, instabil maritim luft fra Norskehavet strømmet ind over området. Efter en dag med en del byger, går skyerne gradvis i opløsning, og vejret klarer efterhånden noget op, mens lufttrykket stiger. 

Foroven i billedet ses her ved solnedgang orangefarvede cirrus spissatus cumulonimbogenitus, som er rester af amboltcirrus fra uddøde bygeskyer. Tilsvarende skyer ses i horisonten.

Under cirrusskyer ses stratocumulus dannet ved udbredelse af cumulus, ligeledes rester af uddøde byger. Den foranliggende mørke rulle af lavtliggende bølgeskyer viser tendens til dannelse af kastelskyer, stratocumulus castellanus.

Cirrus uncinus. Her er der tale om et optræk af cirrus foran en varmfront fra vest. Denne form for skyer er et sikkert tegn på fronter og nedbør. Optrækket går normalt over i tætte cirrus, som i et sammenhængende lag af cirrostratus, slørskyer, vil dække hele himlen.

Nederst i billedet ses cumulusskyer, som gradvist vil flades ud og gå i opløsning, når varmfronten nærmer sig.

Cirrostratus fibratus. Slørskyer, som fra horisonten breder sig fremadskridende over himlen.

Optrækket kom forud for en kraftig varmfront fra nordvest. Et lavtryk bevægede sig fra Norskehavet ned mod Danmark og gav i det efterfølgende døgn ca. 20 mm i området. Det kraftige vejrsystem kan allerede spores på dette tidspunkt. Skyerne bliver sædvanligvis tættere samtidig med at de breder sig. Her er de sammenhængende optrækskyers forreste kant mindre end 45 grader over horisonten.

Cirrostratus nebulosus. Efter nattens regnvejr, som kom op over Danmark sydfra og gav 18 mm i Glumsø, klarer det nu op, fordi koldfronten har passeret. Der ses cirrostratus mod den blå himmel, og øverst oppe i det grå område ses altostratus. I horisonten er der enkelte fractocumulus, som dannes i den fugtige luft bag koldfronten.

Cirrostratus nebulosus. Forud for optrækket kommer ofte cirrus, som undertiden har form som lange bånd (polarbånd). Skyerne bliver sædvanligvis tættere samtidig med, at de breder sig.

Her er de sammenhængende optrækskyers forreste kant mere end 45 grader over horisonten, men himlen er endnu ikke helt dækket af cirrostratus. Det er typisk for november, at der kommer nogle dage med frost og sne. November 1989, hvor billedet blev taget, var ingen undtagelse, men kulden bider sig sjældent fat, og det var heller ikke tilfældet her.

Efter nogle kolde dage var mildere luft på vej fra nordvest med nedbør. I første omgang som sne, men senere slud eller regn.

Cirrostratus nebulosus. En varmfront er på vej og cirrostratus dækker himlen. Under dækket ses enkelte cumulus fractus. Slørskyerne afløses af mellemhøje lagskyer, hvorefter de egentlige regnskyer følger.

På billedet her ventes regnen indenfor ganske få timer. Sol eller måne ses tydeligt gennem cirrostratus og er ofte omgivet af halo (dog ikke her).

Cirrosumulus lacunosus. Her ses cirrocumulus (makrelskyer) i en varm og lettere instabil østlig strømning. Der er dog ikke udsigt til nævneværdig nedbør.

Hvis skyerne optræder i en vestlig strømning, kan de være varsel om at en koldfront eller et trug af bygeskyer er på vej.

Selvom man systematisk på alle måder har godt styr på skyerne, findes der i virkelighedens verden dog utallige variationer af mere eller mindre rene typer og sammenblandinger.