Kornmod

Der er et bestemt lynfænomen, der går under det spøjse navn 'kornmod'.

Kornmod er fjerne lyn, som man ikke kan se direkte - man opfatter mere de store glimt fra dem. Man kan heller ikke høre dem, fordi de er så langt væk. Som et fjernt søslag uden lyd.

Kornmod forekommer, når det er mørkt, og det opleves hyppigst i høstmåneden august, når kornet er modent; derfor navnet.

Det, at det foregår om natten og næsten kun i august, kan godt virke lidt mystisk, men det er der en naturlig forklaring på. Her i sensommeren er havvandet netop så varmt, at tordenbyger dannet om dagen kan “overleve” ude over vandet, selv når Solen går ned. Energien til overlevelse kommer fra det varme vand, når Solens energi forsvinder.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 27. juni 2018

 

Viden om vejr og klima

Se alle