ForsideVejr og atmosfæreTemaforside: Lyn og tordenForholdsregler ved tordenvejr

Forholdsregler ved tordenvejr

Når man ser lyn og hører torden, er det vigtigt at tænke på følgende.

  • Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ, og heller ikke i et telt under et træ.
     
  • Prøv at undgå tårne, åbne pladser, sejlbåde og høje bjerge.
     
  • Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande – f.eks. hegn, rækværk, vandhaner, varmeapparater eller apparater forbundet til el- og telefonnettene.
     
  • Det er ret sikkert at være indenfor, men luk døre og vinduer og undgå som nævnt ledninger, telefonen og rørføringer. En lynafleder gør selvfølgelig huset mere sikkert, men der er aldrig fuld garanti for at den tager al strømmen.
     
  • Selv om telefonkabler i dag er nedgravede, er der eksempler på, at lyn har fundet vej flere meter ned i jorden og videre gennem kablet. Det er dog ret sikkert at tale i telefon i dag under et tordenvejr og selvfølgelig meget sikkert i de ledningsløse mobiltelefoner. Man skal blot huske på, at det stadig er en elektrisk ledende genstand, man har i hånden.
     
  • Det eneste, der faktisk er helt sikkert, er at sidde i et helt lukket, jordet metalbur (et såkaldt Faradays bur), hvor man ikke berører siderne. En bil med lukkede døre, vinduer og soltag er et sådant bur. Selvom dækkene er dårlige ledere, undslipper lynet via hjulene. Andre transportmidler såsom fly, toge og skibe, fungerer også som metalburer.
     
  • Cykling kan være farligt. Mange tror fejlagtigt, at dækkenes isolerende evne beskytter, men man skal altså sidde i et lukket metalbur for at være helt beskyttet.
     
  • I en båd med mast er der risiko for lynnedslag i masten. Hvis man bliver fanget på søen af et tordenvejr (ser lyn eller hører torden), er det altid en god regel at søge så langt væk fra masten som muligt, f.eks. bagerst i cockpittet eller i kahytten, og lade være med at røre elektrisk ledende genstande - heller ikke fiskestangen. Der kan bruges startkabler sat på stag eller vant (giver en slags bredmasket Faradays bur). I højrisiko-områder anbefales en rund mastetop i stedet for en spids. Læs her om en sejltur tværs gennem et tordenvejr (s. 33).
     
  • Undgå helst badning.
Lynnedslag med hus

Foto: Michael Christiansen.

Du skal heller ikke lade dig friste af den gode vind til at sætte drage op i tordenvejr. Det gjorde som bekendt Benjamin Franklin for flere hundrede år siden og erfarede, at den våde dragesnor virkede som en lynleder.

Når man bliver fanget i det fri af et tordenvejr, kan man vælge et af to onder:

Stå i tørvejr under et træ og dermed risikere at et lyn rammer både træet og dig (og det kan man altså dø af) eller sætte dig ned eller på hug med samlede fødder ude i det fri - i regnen - men have størst chance for, at lynene ikke finder dig. I denne stilling rager man ikke så højt op og man rører kun jorden ét sted. En liggende krop vil have større berøringsflade med jorden, og derved vil der også være større chance for at en strøm finder vej igennem én.

Når et tordenvejr er i nærheden, kan du af og til opleve, at dit hår stritter, som er det elektrisk. Det er faktisk præcist det, der er tilfældet, og det er også et sikkert tegn på, at luften snart kan blive “ladet med” lyn. Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn, og du bør søge nedad mod lavere liggende områder. 

Når du ser lyn og hører torden, skal du i øvrigt huske den gamle tommelfingerregel: For hver 3 sekunder, der går, mellem du ser lynet og hører tordenbraget, er lynet 1 kilometer væk. Når du ser et lyn tæl derfor langsomt (f.eks. 1 sekund, 2 sekunder, 3 sekunder...) indtil du hører braget. Så kan du nemt udregne afstanden til tordenvejret.

En historie om lynnedslag

At det er vigtigt at holde sig fra elektrisk ledende genstande, kan følgende øjenvidneskildring bekræfte:

“Fredag den 4. maj 2001 kl. 01:50 slog lynet ned på vores ejendom beliggende i Skævinge (tæt ved Æbelholt Kloster).

Vi står altid op og har stearinlys tændt, mens vi venter på at tordenvejret skal drive over. Vi bor nemlig på en bondegård med stråtag.

Efter ca. en times vedvarende lyn og torden, hvor vores HFI-relæ slog ud flere gange, var vi gået i seng igen for at få lidt søvn inden næste lyn- og tordenvejr kom ind over os – vi kunne allerede skimte det i horisonten mod vest.

Vi var begge to lige faldet i søvn, da et øredøvende brag – som hvis en skibscontainer falder til jorden – fik os ud af sengen inden nogen af os nåede at åbne øjnene. Vi så aldrig lysglimtet. Der var ingen tvivl om at det her var alvor.

Huset var igen totalt mørkelagt, og vi måtte endnu en gang en tur ud i stalden, hvor HFI-relæet sidder. Sikringerne i den ene gruppeafbryder var overophedet og sprængt, og vi kunne ikke få strømmen tilbage i halvdelen af huset. Vi kunne se skæret fra naboernes lygter, da de også var ude for at tjekke deres bygninger for skader.

Lynnedslag i Søborg

Lynnedslag i Søborg, juni 1997. Foto: Troels Sørensen.

Vi konstaterede, at vores telefon var helt død, men ellers så alle bygninger ud til at være sluppet fri af lynet. Vi måtte besigtige skaderne når det igen blev lyst – lige nu og her kunne vi intet stille op – blot stille de digitale ure i den del af huset, der stadigvæk havde strøm. Resten af natten forløb stille, vi så hverken lyn eller hørte mere torden. 

Næste morgen så tingene anderledes ud: Transformeren fra fårenes el-hegn var sprængt ud af væggen og lå 8 meter væk fra huset – kontakten var delvist smeltet. Det så ud til at lynet ”havde fundet vej” ind i huset via elskabet og herfra videre ind.

Første sted var drengenes værelse – to computerskærme og en videomaskine var kaput samt delvist en fjernsynsskærm. Få uger forinden var alle husets computere blevet koblet på netværk via et modem – dette modem var brændt sammen, ligesom den tilhørende computer, ISDN-boksen og vores telefonledning.

Først om eftermiddagen gik det endelig op for os, hvor lynet havde slået ned. Min mand fulgte el-hegnet hele vejen rundt om ejendommen, fordi der stadigvæk ikke var strøm på hegnet. Her opdagede han, at hegnets to øverste tråde var kappet over tæt ved en lille klat birketræet, der står i en lavning for at suge vand.

Lynet havde ramt det højeste birketræ, snoet sig ned ad stammen, hvor man kunne se barken var revnet på det øverste stykke og afsvedet på det nederste. Fra birkestammen var lynet ”sprunget” over i det elektriske hegn og derfra løbet to veje:
Et kort stykke over til vores maskinlade, hvor et hvidt strømførende el-bånd var smeltet. Her var 1 køleskab og 2 elarmaturer brændt af.
Og et langt stykke elhegn, hvor jordkablet simpelthen var pulveriseret og plastbeskyttelsen smeltet. Herfra gik turen hen til transformeren og så ind i huset som beskrevet.

Alle beboere på vejen havde i løbet af fredagen besøg af en el-installatør. Vi er næstsidste beboer på en stikvej med i alt 6 huse. Alle de andre beboere havde fået ødelagt deres oliefyr (motoren var brændt af) og forskellige elektriske apparater. Vi havde slukket vores oliefyr den 1. maj og gik således fri på det punkt.

Vi var heldige - vi slap med skrækken denne gang. Det var materielle skader, som jo kan erstattes på sigt. Vi slap således nådigt, og der gik ikke ild i nogle af vores ting. Børnene sov uforstyrret og dyrene var fuldstændig upåvirkede af hele situationen.

Anette Møller Danielsen”

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 27. juni 2018
 

Annonce
Vilde nedbørrekorder i Vestgrønland

13. august 2020. Et par fronter har kastet usædvanlig meget nedbør af sig fra Diskobugten og sydover langs den grønlandske vestkyst. Sisimiut topper med at have fået over fire gange så meget nedbør som normalt. Nabo-bygden Kangerlussuaq kommer lige i hælene og sætter også en markant nedbørrekord for juli.

Juli var efterårsagtig mod vest, men tør mod øst

3. august 2020. Juli 2020 vil for de flestes vedkommende huskes som værende ustadig og kølig, og det faktum understreges af, at vi kun fik to meteorologiske sommerdage. Et nærmere kig på julis tal fra vest mod øst, viser dog, at der har været store kontraster henover landet, og tørkeindekset over det østlige Danmark er relativt højt.

Nye klimatal for juli i perioden 1991-2020: Tilbage i det varme spor

3. august 2020. Nye klimatal viser, at juli er blevet 1,3 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juli. Vi kan hermed konstatere, at klimaet i alle årets første syv måneder, med undtagelse af juni, aldrig har været varmere i dansk vejrhistorie end nu.