DMI's lynpejlesystem

Det første egentlige forsøg på at give en mere kvantitativ beskrivelse af lynforekomster i Danmark blev gjort i 1965 med oprettelsen af et landsdækkende net af lyntællere.

De godt 20 målestationer var alene beregnet til at tælle antallet af lynnedslag inden for en mere eller mindre veldefineret afstand fra stationen. Det skete ved, at et tilsluttet tælleværk blev aflæst to gange i døgnet af en lokal observatør, og resultaterne skrevet ned i skema, der hver måned blev indsendt til Meteorologisk Institut.

lynpejlestation på Bornholm

DMI's lynpejlestation på Bornholm. Foto: DMI.

Siden er der imidlertid udviklet moderne lynpejlesystemer, der er i stand til ikke alene at lokalisere, men også at tidsfæste de enkelte lynnedslag. Dertil kan systemerne grafisk vise måleresultaterne praktisk taget samtidig med, at lynene forekommer.

Med henblik på at udnytte disse nye muligheder blev de gamle tællere i 1990 erstattet med et nyt lynpejlesystem. Der var fra forskellig side udtrykt stor interesse for lynpejlinger i Danmark, og resultatet blev, at DMI indgik i et formaliseret samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), ELSAM, ELKRAFT og de danske teleselskaber om at etablere et operationelt dansk lynpejlesystem.

DMI’s nuværende pejlesystem, der blev installeret i 2000, registrerer i princippet al lynaktivitet over Danmark. Det gælder både lyn som slår fra sky til Jord og fra sky til sky.

Når skylynene begynder i et område, kommer der med ret stor sikkerhed lynnedslag 10-20 minutter senere. Luftfarten er stærkt interesseret i disse sky-sky lyn.

I forbindelse med et lynnedslag genererer den kraftige lynstrøm en elektromagnetisk bølge, der som ringe i vandet udbreder sig i alle retninger væk fra nedslagsstedet/udløsningsstedet.

Det danske system er baseret på krydspejlinger og tidsstempling af disse elektromagnetiske signaler.

Lokaliseringen af lynene sker ved, at et net af pejlestationer registrerer lynudløsningerne samtidig. Stationerne står i Sindal, Bovbjerg, Rømø, Hellebæk, Gedser og Rønne.

Lynpejlingsprincip

Lynpejlingsprincip. Grafik: John Cappelen.

De enkelte pejlestationer registrerer hver især retningen til lynudløsningerne i forhold til geografisk nord, tidspunktet samt strømstyrken på lynene. Informationerne sendes herefter til en centralenhed hos DMI på Lyngbyvej i København.

Lynnedslag kan registreres med en nøjagtighed på 500-1000 meter.

Data fra systemet præsenteres på DMI’s hjemmesider og bliver ligeledes sendt ud til en række eksterne brugere, herunder driftskontrolcentre hos en række elselskaber.

Desuden gemmes data i DMI’s klimadatabase, fordi de kan være relevante for henvendelser fra f.eks. forsikringsselskaber og politiet. De skal også bruges til udarbejdelse af landsoversigter, klimastatistikker og forskning.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 27. juni 2018