Dagen derpå

Lørdag den 4. december 1999 vågnede Danmark op til et land, som i høj grad var præget af orkanens rasen. De største tragedier var naturligvis de menneskelige.

Syv omkom som følge af orkanen, og flere end 800 blev kvæstet i en sådan grad, at de måtte have lægehjælp. Dertil kom de materielle skader.

Forsikringsselskaberne anslår, at værdien af de skader, som orkanen forårsagede, løb op i 13 milliarder kroner. I løbet af lørdag eftermiddag - dagen efter orkanen - havde Falck modtaget mellem 6.000 og 7.000 opkald om stormskader.

I dagene efter december-orkanen så en opgørelse over stormfaldet (træer, som stormen blæste omkuld) således ud. Det blev skønnet, at stormfaldet udgjorde ca. 3,4 millioner kubikmeter fastmasse. I tiden efter blev dette tal justeret, så det nærmede sig 4 millioner kubikmeter. Se tabel nedenfor.

Landsdel Nåletræ, m3 Løvtræ, m3 I alt, m3
Sydjylland 2.300.000 250.000 2.550.000
Øvrige Jylland 100.000 0 100.000
Fyn 300.000 25.000 325.000
Sjælland 300.000 125.000 425.000
I alt 3.000.000 400.000 3.400.000

Orkanen forårsagede først og fremmest et massivt stormfald - primært hvad nåletræer angik. Størstedelen af stormfaldet fandt sted i Sønderjylland. Men også elmaster led under stormen, og nedfaldne elledninger gav ophav til over 200 brande landet over.

Det betød også, at flere tusinder el-kunder måtte opleve december-orkanen og dagene efter uden strøm. De hårdest ramte i den sammenhæng var godt 20.000 nordsjællændere, som næsten bogstaveligt fik en uge i vintermørket.

Væltede træer var også en del af forklaringen på, at togtrafikken i flere dage efter orkanen var delvist lammet. Det samme var tilfældet for mange mindre veje.

Utallige tagsten, tage, huse og andre konstruktioner bukkede under, og med dem fulgte andre ødelæggelser som for eksempel kvaste biler.

Af mere spektakulære ødelæggelser kan nævnes kæmpekranen på Lindø-væftet, der væltede ned over et skib under konstruktion og derved ødelagde for 200 millioner kroner.

DMI var hurtig på pletten for at hjælpe de skaderamte. Helt ekstraordinært blev samtlige vindmålinger for hele orkanens passage, og for hele landet, lagt ud til fri afbenyttelse på dmi.dk.

Temaansvarlig John Cappelen
Bidrag fra Søren Olufsen, Mads Hvid Ribergaard, Jacob Woge Nielsen, Torben Schmith og Niels Hansen

Opdateret 25. juni 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...