ForsideVejr og atmosfæreTemaforside: Decemberorkanen 1999Bringer fremtiden flere decemberorkaner?

Bringer fremtiden flere decemberorkaner?

Vil fremtiden bringe ændringer i hyppighed og/eller intensitet af storme? Her må vi ty til klimamodeller, der fodres med den forventede udvikling i koncentrationen af drivhusgasser.

Det er selvfølgelig en usikker affære, og resultaterne repræsenterer scenarier (mulige udviklinger) snarere end forudsigelser.

På globalt plan viser mange nyere klimamodeller, at der sker en mindre svækkelse af ikke-tropiske storme - altså dem vi oplever på vores breddegrader - frem mod år 2100.

På den anden side er der også en temmelig generel tendens til, at der netop i Nordsøområdet - som et af de få steder - vil ske en vis intensivering af stormene. Både hvad angår hyppighed og styrke.

Det hænger sammen med, at vestenvinden generelt intensiveres i den nordlige del af Nordatlanten. Det betyder så igen, at der sker en forskydning af stormbanerne mod syd og øst i Atlanten i fremtiden. Herved bliver Nordsøen - og dermed Danmark - mere udsat.

Højeste middelvind i Danmark om 100 år

Den højeste middelvind vil gennemsnitligt blive ca. 10% højere i Danmark om 100 år.

Modellerne viser, at den højeste middelvind gennemsnitligt bliver ca. 10% - eller omkring 3 m/s (10 km/t) - højere i Danmark om 100 år (figur).

Umiddelbart lyder det ikke af meget. Men sammenholdt med den svagt forøgede hyppighed af stormene betyder det, at vindhastigheder, som vi i dag kun oplever i snit én gang i hvert århundrede, bliver væsentligt hyppigere i fremtiden.

For Danmark betyder det, at vi får noget, der ligner det vindklima, der er i Skotland i dag.

Det skal understreges, at fremtidens ekstreme vindforhold netop er et af de steder, hvor klimamodellerne har de største usikkerheder.

Hvorvidt vi får en decemberorkan med i gennemsnit 30, 10 eller 5 års mellemrum i slutningen af det 21. århundrede er altså et vigtigt område for fremtidig forskning. Mange af de konstruktioner vi bygger i dag, skal helst designes, så de kan holde også i år 2100.

Temaansvarlig John Cappelen
Bidrag fra Søren Olufsen, Mads Hvid Ribergaard, Jacob Woge Nielsen, Torben Schmith og Niels Hansen
Opdateret 25. juni 2018

Annonce
Dagbog fra MOSAiC-ekspeditionen: Uvished om hjemrejse og lys i horisonten

20. februar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis.

Ny klimarapport for Ilulissat: Mere varme, mere nedbør og mere ekstremt vejr

20. februar 2020. Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser i Grønland. DMI har i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia lavet en klimarapport med den nyeste viden om, hvordan klimaet i Ilulissat ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. På den måde hjælper klimarapporten borgerne og samfundet med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.

Rekordvarm vinter 2019/2020

18. februar 2020. Med knap to uger tilbage af vinteren, og temperaturer der nærmer sig tocifrede plusgrader, er DMI’s klimatologer ret sikre på, at vinteren 2019/2020 ender med at blive rekordvarm.