Blev DMI klogere af decemberorkanen?

Selv om ordet ORKAN kunne læses i DMI's vejrudsigter allerede dagen før den 3. december 1999, måtte vi bagefter sande, at orkanen var kommet bag på Danmark.

Efter orkanen kunne det konstateres, at der var plads til forbedring. DMI tog derfor kontakt til beredskabsmyndighederne og allerede ved den næste storm 14 dage senere, var der indført procedurer, så beredskabsmyndighederne modtog vejrinformation direkte fra DMI.

En af problemstillingerne omkring orkanen var faktisk, at mange ikke vidste, hvor voldsom en orkan kan være. Det gjorde formidlingsopgaven særlig vanskelig.

Det blev fulgt op året efter, hvor DMI begyndte at udsende særlige varsler til befolkningen og beredskabsmyndighederne. F.eks. kom der blinkende lamper på DMI's hjemmeside, når der var voldsomt vejr i vente.

Udvikling af vejrmodellerne

Samtidig arbejdede udviklerne af vejrmodeller ved DMI på at finde ud af, om orkanen kunne forudsiges næsten perfekt. Det viste sig, at der kunne opnås en meget fin prognose, selvom afstanden mellem modellens gitterpunkter var ca. 15 km, når modellen kørte på et tilstrækkeligt stort geografisk område med input fra gode vejrdata fra atmosfæren. 

En mere finmasket model er dog en fordel, når der skal beregnes nøjagtige vinde i kystområder, fordi vinden ændrer sig meget mellem hav og land.  Det er en af årsagerne til, at vejrmodellerne i dag er mere finmaskede end i 1999.  Den langt større computerkraft i dag har gjort denne udvikling mulig.

Træ væltet over bil

Vejrprognoser, som er mere præcise og sikre, er meget vigtige, hvis man vil begrænse de skader, som f.eks. orkaner kan forårsage.

I dag er afstanden mellem modellens beregningspunkter 2,5 km (2018). Dette kan sammenlignes med de ca. 15 km, som blev anvendt i 1999, så der er sket meget siden.

Desuden kan der i dag udføres flere prognoser med kort tids mellemrum, f.eks. hver time. Prognoserne er lidt forskellige, fordi de tager hensyn til forskellige usikkerheder - både i vejrmodellen og i kendskabet til atmosfæren, når vejmodellen skal starte sin prognose.

Den bedste forudsigelse får man derfor ved at samle flere prognoser (et ensemble), så man kan tage højde for flere usikkerheder på en gang. En sådan serie (ensemble) af prognoser gør det også muligt at sige noget om, hvor sikre prognoseberegningerne er.

Orkaner er heldigvis sjældne fænomener, og vi kan ikke med sikkerhed sige, at den næste vil blive forudsagt perfekt, men alt i alt er der betydeligt bedre muligheder i dag end i 1999 for at forudsige og advare om en orkan til medier og befolkning.

Temaansvarlig John Cappelen
Bidrag fra Søren Olufsen, Mads Hvid Ribergaard, Jacob Woge Nielsen, Torben Schmith og Niels Hansen

Opdateret 25. juni 2018