Efter flere år uden storm over Danmark fik vi igen naturens kræfter at føle. Weekenden bød nemlig på storm flere steder, vindstød af orkanstyrke og traditionen tro betød det også forhøjet vandstand i mange kystområder.
Stormen blev døbt Malik, efter det grønlandske drengenavn Malik, som meget passende betyder ’bølge’.
DMI skal som vejrmyndighed varsle de danske beredskaber, så liv og ejendom ydes bedst mulig beskyttelse.
- Som varslingsmyndighed er det uhyre vigtigt, at vores varsler passer. Det er vores varsler, som beredskaber, politi og samfund styrer efter, når vejret raser. Vores vindvarsling var overordnet set god, mens der var nogle enkelte hår i suppen, hvad angår vandstanden, siger beredskabschef Knud-Jacob Simonsen.
Malik – en national klasse 2 storm
DMI’s klimatologer har analyseret udbredelsen og voldsomheden af Malik og klassificeret den på DMI’s Stormliste
Fra lørdag eftermiddag til søndag morgen blev der målt storm i middelvind flere steder langs den jyske vestkyst, men også ved kysterne i det sydlige Kattegat og det nordligste af Bornholm.
Vindstødene, som på grund af deres pludselige og uregelmæssige natur ofte har det med at være mest ødelæggende, var til gengæld helt oppe omkring orkanstyrke mange steder.
Storm og vindstød af orkanstyrke er dog ikke nok til at afgøre, om en storm kan kaldes regional eller national. Her skal der også ses på, hvor stort et område af landet, der blev ramt af stormen. Hvis 10-30 procent af de kystnære områder rammes, klassificeres stormen regional, og hvis mere end 30 procent rammes, kaldes den national.
- For Maliks vedkommende er der målt storm i middelvind i lidt mere end 30 procent af de kystnære områder, hvilket gør Malik til en national storm. Som altid er der alligevel regionale forskelle, hvor især de nordvestvendte kyster i Jylland, på Fyn og Sjælland, har stået for skud, siger klimatolog Frans Rubek, og tilføjer:
- Det stærkeste vindstød på 40 m/s blev målt i Hanstholm, mens den højeste middelvind blev målt til 27,9 m/s på Røsnæs.
Med storm i middelvind blev Malik det, der kaldes en national klasse 2 storm på Stormlisten, og er dermed også den første storm siden stormen Urd, der hærgede Danmark i december 2016.
Vandstanden delte vandene
I kølvandet på en storm følger der altid forhøjet vandstand med. En størrelse, som alle husejere langs kysten i lavtliggende områder frygter, og ifølge DMI’s oceanograf Jacob Woge Nielsen gav Maliks størrelse og bane nord om Danmark anledning til forhøjet vandstand ’hele vejen rundt’
- Vinden begyndte i vest og nordvest og med den fulgte helt klassisk forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst. Her steg vandstanden til op mod 3,5 meter over normalen i Vadehavet og omkring 2 meter ved Hvide Sande og Thyborøn. Da vinden søndag drejede op i nord, flyttede vandet sig mod syd gennem Kattegat og lagde pres på kysterne i de indre danske farvande med forhøjet vandstand på op mod 150 cm – det der nærmer sig en 20-års hændelse i det område.
Som varslingsmyndighed skal varsler altid holdes op mod virkeligheden, og her er der både ris og ros at finde.
- For Vadehavet, Vestkysten og Limfjorden kunne varslerne ikke have været bedre - vi var mange steder inden for 5 cm af det forudsagte, hvilket er ret godt. Ligeledes var vandstande generelt godt forudsagt i Lillebælt og langs kyster ud mod Øresund. I det sydlige Kattegat (Nordfyn, Nordsjælland, Odense, Ise-, og Roskilde fjorde) havde vi øjnene på to omgange af forhøjet vandstand, og her overvurderede prognoserne til gengæld situationen noget på det ene maksimum søndag formiddagen. Det kaster et opklaringsarbejde af sig, som vi nu går i gang med for at undgå, at det sker igen.
Klimaændringernes indflydelse på storme og forhøjet vandstand
Spørger vi klimaforsker og faglig leder på DMI’s Klimaatlas, Mark Payne, om, hvad klimaændringer har af betydning for storme, er svaret ikke helt entydigt:
Klimaændringernes betydning for antallet og styrken af danske storme er et interessant spørgsmål, og der er mange, der forsker inden for det felt. Men de mange studier, giver ikke noget klart svar, idet der er mange ubekendte i den ligning – blandt andet en stor usikkerhed om, hvad der vil ske med jetstrømmen og dermed lavtrykkenes bane, når det bliver varmere i Arktis, fortæller Mark Payne, klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI.
Trods usikkerheder om mængden og styrken af storme over Danmark er der et andet og mere sikkert parameter: vandstanden.
- Vi er til gengæld ret sikre på klimaændringernes indflydelse på vandstanden. Det skyldes, at vi med stor sikkerhed ved, at den globale opvarmning, som går hårdt for sig i Arktis og Antarktis, kommer til at bidrage med en havniveaustigning. Og kun få centimeters havniveaustigning får en enorm effekt på, hvor ofte vi vil opleve forhøjet vandstand, som f.eks. en 20-års hændelse - grænsen for stormflod.
- Ifølge DMI’s Klimaatlas vil det, der i dag er en 20-års hændelse, som vi så flere steder i forbindelse med Malik, forekomme hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Den forudsigelse går dog på den antagelse, at den fremtidige globale udledning af drivhusgasser er høj, og det skal derfor med, at hvis vi får begrænset udledningerne af drivhusgasser, kan vi nøjes med at det ’kun’ går hen og bliver en 5- eller 10-årshændelse, afslutter Mark Payne.
Danske storme
På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er alle storme siden 1891 klassificeret.
Stormene inddeles i følgende fire klasser:
• Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 21 -24,5 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).
• Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
• Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,5 -28,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
• Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)
Hver klasse inddeles arealmæssigt som værende enten regional, hvis 10-30% af de kystnære områder er berørt eller national, hvis mere end 30% er berørt. Den dominerende vindretning under stormen angives også. I 2013 blev det besluttet at navngive danske storme.
Af Herdis Preil Damberg, DMI kommunikation
2. februar 2022
