Prognose peger mest på klassisk efterårsvejr

Vejret i oktober, november og december tegner til at blive klassisk for årstiden med fronter, der passerer os med skyer, regn og blæst fra vestlige retninger efterfulgt af opklaring med byger og sol. Sidst i november kan højtryksområder i perioder tage plads i nærheden af Danmark. Det kan give mere tørt vejr, og når vi kommer ind i december måske også lidt koldere vejr, det er dog endnu for tidligt at spå om, hvorvidt kulden bider sig fast eller ej.

Vi står i en energikrise, og derfor er der stor bevågenhed om, hvordan vejret bliver hen over de kolde mørke måneder.

Det er dog et kapitel for sig at komme med en prognose, der rækker så langt frem i tiden, og selv det bedste bud bliver med en meget stor usikkerhedsmargin.

 

Efterårsvejret byder sig til i oktober
De tydeligste vejrsignaler finder DMI’s langtidsmeteorolog i oktober. Budskabet er, at vi skal indstille os på ret almindeligt dansk efterårsvejr med blæst, skyer og regn eller byger. I perioder kan oktobervejret blive ret blæsende, som det hører sig til for årstiden, men ind imellem er der også plads til enkelte pæne tørvejrsdage.

Samlet ventes oktober at byde på temperaturer omkring 10 til 16 grader i dagtimerne og 3 til 12 grader i nattetimerne – nogle nætter dog også let nattefrost.

Prognosen peger altså på, at temperaturen i oktober vil lande omkring eller lidt over det ’normale’, der henviser til temperaturgennemsnittet i oktober for perioden 1991-2020, som lyder på 9,4 grader, mens middeltemperaturintervallet (det interval som 50 procent af gennemsnitstemperaturerne befinder sig indenfor) er 8,7 – 10,7 grader.

Se alle detaljer i månedsprognosen her.

Se sæsonprognosen her.

Lavtryk og fronter passerer i november
I november antyder prognoserne, at lavtryk vil dominere vejret i Nordeuropa, mens højtryk vil dominere vest for kontinentet. Hvor langt mod nord højtrykkene i vest befinder sig, vil have stor betydning for vores vejr.

I det mest sandsynlige scenarie vil der generelt være højere tryk end normalt syd og vest for De Britiske Øer, og lavere tryk end normalt over Nordskandinavien. Det giver plads til, at omtalte atlantiske lavtryk med tilhørende fronter kan passere fra overvejende vestlige retninger med regn og blæst til følge, mens kortvarige højtryk eller højtryksrygge også kan komme på besøg, og give os dage med tørvejr og bedre solchancer, når eventuel dis og tåge brændt af hen på formiddagen.

Et andet muligt scenarie er, at højtrykkene ofte vil ligge længere mod syd eller vest, og i så fald vil lavtrykkene hyppigere tage en bane ind over Danmark. Det vil give os flere dage med skyer, regn og blæst, og efterfølgende også trække kold luft ned over os fra nordvest. Årstiden hører sig også til for efterårsstorme, når temperaturkontrasterne stiger mellem nordlige og sydlige breddegrader, men sådanne kan oftest først forudsiges mindre end en uge før tid.

Som helhed ser temperaturen og nedbørsmængderne ud til at ende omkring det normale for årstiden. Temperaturgennemsnittet i november for perioden 1991-2020 er til sammenligning 5,5 grader, mens middeltemperaturintervallet (det interval som 50 procent af gennemsnitstemperaturerne befinder sig indenfor) er 4,8 – 6,7 grader.

Lidt tørrere og måske lidt køligere december
Med de betragtelige usikkerheder, der foreligger på denne tidshorisont, er der svage tegn på, at den nordatlantiske lavtryksbane i perioder kan svækkes lidt og give plads til, at højtryk eller højtryksområder kan befinde sig i nærheden af landet.

Indfinder højtryk sig nord for landet, og vinden dermed går i øst, kan vi få lidt koldere vejr i en periode. Da vi sandsynligvis går ud af kalenderefteråret med lidt varmere havtemperaturer, end vi plejer, falder sandsynligheden for, at vi kommer til at opleve rigtigt koldt vintervejr i første omgang. Hvorvidt kulden kommer senere, skal vi tættere på for at kunne sige noget om. Som helhed er det derfor mest sandsynligt, at vi opretholder et lignende strømningsmønster som i november med en dominerende lavtryksbane nord for landet - og højtryk, der dominerer i vest og sydvest. 

Usikkerheden er stor, og derfor kan den næste opdatering af sæson-prognosen have tendenser til andre vejrscenarier, hvor vi enten har afskrevet den mulige kuldeperiode, eller har skruet op for vestenvindsmotoren med en våd, mild og blæsende december til følge.

Som helhed ser temperaturen ud til at ende omkring eller lidt under det normale. Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring eller lidt under de normale for årstiden.

Temperaturgennemsnittet i december for perioden 1991-2020 er til sammenligning 2,8 grader, mens middeltemperaturintervallet (det interval som 50 procent af gennemsnitstemperaturerne befinder sig indenfor) er 1,5 – 4,2 grader.

Fakta | Klimanormal (1991-2020)

Oktober

  • Middel af maksimumstemperatur: 12,3 grader
  • Middeltemperatur: 9,4 grader
  • Middeltemperaturinterval: 8,7 – 10,7 °C
  • Middel af minimumstemperatur: 6,4 grader
  • Nedbørssum: 83,2 mm
  • Frostdøgn: 2,2

November:

  • Middel af maksimumstemperatur: 7,6 grader
  • Middeltemperatur: 5,5 grader
  • Middeltemperaturinterval: 4,8 – 6,7 °C
  • Middel af minimumstemperatur: 3,1 grader
  • Nedbørssum: 70,3 mm
  • Frostdøgn: 6,0

December:

  • Middel af maksimumstemperatur: 4,7 grader
  • Middeltemperatur: 2,8 grader
  • Middeltemperaturinterval: 1,5 – 4,2 °C
  • Middel af minimumstemperatur: 0,4 grader
  • Nedbørssum: 70,9 mm
  • Frostdøgn: 12,2

*Alle værdier i denne opgørelse er beregnet som gennemsnitlige landstal for hele Danmark.

  • Middel af maksimumstemperatur: Gennemsnit af daglige maksimumtemperaturer for måneden
  • Middeltemperatur: Gennemsnit af daglige middeltemperaturer for måneden
  • Middeltemperaturinterval: Det interval som 50 % af middeltemperaturerne befinder sig indenfor
  • Middel af minimumstemperatur: Gennemsnit af daglige minimumtemperaturer for måneden
  • Nedbørssum: Summen af daglige nedbørværdier for måneden
  • Frostdøgn: Gennemsnit af antal dage for måneden, hvor middeltemperaturen er under 0 °C. Hvis der er et døgn, hvor kun en enkelt station i Danmark har negativ temperatur, udløser det ikke et helt frostdøgn. Hvis halvdelen af Danmarks areal har negative temperaturer, giver det 0,5 frostdøgn.
Fakta | Langtidsprognoser

Hver måned laver DMI’s langtidsmeteorologer en sæsonprognose, der kigger op til tre måneder frem tiden.

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. Prognosen kommer med et ’bedste bud’ på udviklingen i temperaturer og nedbør blandt andet baseret på analyse af en række globale vejrmodeller og sammenligninger med perioder, der har haft tilsvarende forhold i atmosfæren og i oceanerne.

På grund af usikkerheden over den lange tidsskala beskrives vejret i uger for den første måned og i måneder, når det lange lys er på – og der kigges tre måneder frem.

Månedsprognosen kommer generelt med et bedre bud på vejrudviklingen end klimatologien, der bygger på et gennemsnit af vejret over en 30 årig periode, mens sæsonprognosen er af mere eksperimentel karakter.

Af Steen Hermansen, langtidsmeteorolog og Mikael Scharling, klimatolog
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
21. september 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle