Halvt igennem sommeren er det tid til at gøre status over sommervejret 2019. De fleste husker formentligt de to seneste somre, som i øvrigt har udmærket sig på to vidt forskellige måder. Vi genopfrisker lige her for en god ordens skyld.
- Sommeren 2018 var både rekordvarm og rekordsolrig: Læs mere her.
- Sommeren 2017 var våd, kold og solfattig: Læs mere her.
For at tage temperaturen på denne sommer, har vi sammenlignet dette års halve sommer (fra den 1. juni til og med den 15. juli) med den tilsvarende periode i sommeren 2018, sommeren 2017 samt dekadenormalen 2006-15. Klimatologens bedømmelse af denne sommer er klar:
”Man kan vist rolig sige, at denne sommer er det, vi kunne kalde en klassisk dansk sommer… lidt sol, lidt regn, lidt vind – ikke noget at skrive hjem om,” lyder det fra Frans Rubek, som er klimatolog på DMI.
Selv om det ikke er værd at skrive hjem om, så tillader vi os alligevel at skrive lidt flere detaljer om sommeren 2019.