Har man kigget udenfor i dag, så har den blå himmel trådt i karakter. Det lyder jo ganske normalt, men hvis du har syntes, at den var bare lige lidt mere blå i dag, så kan der være noget om snakken.
50 shades of “blå himmel”
Selvom himlen altid har noget blå i sig, så varierer farven ganske meget fra dag til dag. Fra dybblå til mælkehvid. Og så får himlen en helt anden farve ved solopgang- og nedgang, men det er en anden historie.
Himlen får sin blå farve, da luftens molekyler spreder det kortbølgede blå lys mere end alle de andre farver. Det hvide lys fra solen bliver altså strippet noget af sit blå lys på sin vej gennem atmosfæren. Og det blå lys kastes ud i alle retninger og giver himlen sin blå farve.
Men der kan være andet i luften end luft. Hvis der er meget vanddamp til stede, så får himlen et helt andet udseende. Vanddamp spreder nemlig alle solens farver stort set lige meget. Derfor bliver himlen mere hvid i det. Og hvis der er meget vanddamp i luften, så får himlen den mælkehvide farve, hvor man har svært ved at blive enig med sig selv om, hvorvidt der er skyer eller ej.
I dag er himlen meget blå, og det må så betyde, at luften er tør. Men står der ikke i vejrudsigten, at der kommer byger? Hvordan hænger det lige sammen med tør luft?
Luftsøjlen over Danmark er altså ganske tør, men luften ved overfladen er fugtig. Det skyldes havene omkring os og fordampning af de sidste dages regn fra jordoverfladen. Denne fugtige luft nær overfladen bliver i dag sendt højt til vejrs og danner de store cumulonimbus-skyer, der giver os bygerne. Men luften omkring dem er stadig tør. Derfor den flotte kontrast på himlen.
Men hvad farve har en sky?
Skyer kan være både kridhvide, grå eller helt mørke. Men nu kommer hemmeligheden. Skyer består af enten vanddråber eller iskrystaller. Og de har i sig selv ikke nogen farve. De reflekterer blåt solens lys. Så alle skyer er hvide, hvis solen skinner på dem. I mørke er alle skyer sorte. På billedet herunder, taget fra Østerbro i København her til eftermiddag. Der er skyer i mange forskellige nuancer. Og det hele handler om, hvor meget solen skinner på dem, eller hvor meget sollys, der trænger igennem den enkelte sky.
Billedet er taget i modlys, så de tykkeste af skyerne blokerer en del sollys. Deres underside er blevet mørkere, da solens lyst simpelthen er blevet bremset på sin vej ned gennem skyen. De tynde skyer er til gengæld helt hvide. Der er masser af sollys tilbage til selv bagsiden af skyen.
Så når du ved højlys dag ser en meget mørt underkant af en sky, så ved du straks, at den er flere kilometer høj. Og den vil kunne give en ordentlig byge. Hvis din makker kigger på himlen om aftenen og pludselig siger: “Der kommer nok regn, prøv at se hvor mørke skyerne er”. Så kan du jo lige brillere med, at skyer ikke har deres egen farve. De reflekterer blot lys.
Skrevet af Meteorolog Jens Lindskjold
