Den forhøjet vandstand har toppet og vinden er langsomt aftagende

En højtryksryg opbygges over Nordsøen og det giver de næste par dage tørvejr med gode solchancer og aftagende vinde.

Resten af mandagen vil man i store dele af landet få nogen eller en del sol, dog over de de sydvestlige egne vil der i perioder være flere skyer som vil skygge for solen. Vinden vil være let til frisk fra nordvest, ved kysterne op til hård vind, lokalt kuling, men vinden vil langsomt aftage i løbet af dagen. I aften ventes kun svag til jævn vind, ved kysterne dog endnu frisk vind. Temperaturen vil ligge mellem 14 og 15 grader.

Natten til tirsdag bliver med klart vejr og svage vinde, dog sidst på natten er der risiko for lokalt tåge og tågebanker særligt i Jylland og Sydsjælland, som kan drille i morgentrafikken i de tidlige morgentimer. Det bliver en kølig nat med temperaturer ned mellem 5 og 14 grader, koldest centralt inde i landet.

I morgen bliver en pæn efterårsdag med solskinsvejr og fortsat svage vinde, dog tidlige morgentimer kan den lokale morgentåge drille hvis den kommer. Temperaturen kan komme op mellem 15 og 19 grader, så det vil føles lunt at være udenfor.

 

Mandag: Vandstanden har toppet i især i Roskilde Fjord og er allerede faldende igen 

Vestenvinden har i weekenden skubbet store mængder vand fra Nordsøen ind gennem Skagerrak. Vinden har i løbet af natten drejet om i nordvest, og dermed skubbes vandet videre ned gennem Kattegat.

Det betyder, at der stuves vandmasser op i fjordsystemer med nordvendte udmundinger. Vandet presses ind, og særligt i bunden af fjordene kan vandstanden derfor få et ekstra nøk op.

Vandstanden har toppet og er allerede faldende igen. I de berørte områder blev følgende observeret som højeste vandstand; I Roskilde blev der observeret 94 cm over daglig vande, mens Jægerspris var 102 cm over daglig vande, mens Frederikssund kom op på 100cm. 

DINI's prognose for laveste temperatur i 2 meters højeste den 22. september 2026 kl 5.00 lokaltid.

Viden om vejr og klima

Se alle