Intet problem med varme byer

Man hører sommetider, at den globale opvarmning er ikke virkelig, men blot forårsaget af urbaniseringen, og faktisk måtte klimaforskerne i mange år leve med, at størrelsen af denne varmeø-effekt ikke var kendt præcis. Problemet blev dog endegyldigt løst i 2004.

Ligesom for alle andre områder af samfundet spiller økonomi og praktiske hensyn også en rolle for meteorologer. Derfor er der en tendens til, at der ligger flere målestationer i nærheden af byerne – hvor de fleste meteorologer og andet godtfolk bor – end ude på landet.

I byerne er der varmere end på landet. Det skyldes blandt andet, at de mørke hustage holder mere på strålingsvarmen fra Solen i forhold til jordens overflade i gennemsnit.

Og om natten, når bygningerne afgiver en stor del af deres varme til omgivelserne, er temperaturforskellen mellem land og by ekstra stor.

Med andre ord kunne man risikere at få en lidt for høj værdi af den globale middeltemperatur på grund af tendensen til, at der er flest målestationer i områder med byer.

Videre kunne man forestille sig, at denne fejl – som forskerne kalder urban-effekten – kunne øges med årene i takt med, at byerne vokser.

Mørker hustage til at holde på varmen

Mørke hustage holder på varmen og er en af årsagerne til, at der er varmest i tæt bebyggede områder.

For eksempel lå Danmarks Meteorologiske Institut på landet, da det blev oprettet i 1872, men er for længst blevet opslugt af København.

I mange år måtte klimaforskerne leve med denne usikkerhed, men i 1990'erne lykkedes det den britiske klimaforsker David Parker og hans kolleger at føre bevis for, at en kendt metode til at korrigere for urban-effekten faktisk løste problemet.

I 2004 offentliggjorde de en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature. Artiklen overbeviste endegyldigt de øvrige klimaforskere over hele verden om, at metoden giver en korrekt korrektion for urbaniseringseffekten.

"Alle forskere er i dag enige om, at man for det første er nødt til at udføre den korrektion, som Parker og hans kolleger har foreslået, og for det andet, at problemet dermed til gengæld også er løst," siger seniorforsker Martin Stendel, afdeling for Klima og Arktis, DMI.

Ud over at korrigere for unøjagtigheden lykkedes det David Parker og hans kolleger at fastslå, hvor stor en fejl urbaniseringseffekten gav anledning til. Nemlig 0,003°C højere global middeltemperatur.

"Selvom urbaniserings-effekten har stor lokal betydning for storbyer, så var det under alle omstændigheder en meget lille fejl set i forhold til den ændring på cirka 0,7°C, som vi har set i den globale middeltemperatur siden midten af 1900-tallet. Og nu er den altså fjernet,” kommenterer Martin Stendel.

københavn med skyer

De fleste målestationer er placeret i nærheden af byer, da det er her, de fleste forskere og meteorologer opholder sig.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018