Fremtidens klima
Klimaet har allerede ændret sig. Vi har allerede oplevet en global opvarmning på mere end 1 grad. Omfanget af fremtidens klimaforandringer afhænger primært af fremtidige globale drivhusgasudledninger. Med Verdens landes nuværende klimapolitikker (2023) forventes en samlet global opvarmning i år 2100 på omkring 2,7 °C over det førindustrielle niveau (1850-1900).
Omfanget af fremtidens klimaforandringer afhænger primært af fremtidige globale drivhusgasudledninger
Med stigende global opvarmning forstærkes mange ændringer i klimasystemet proportionalt. Sagt på en anden måde vi klimaforandringerne på forskellige dele af kloden, f.eks. temperatur- og nedbørsændringer, i et varmere klima faktisk ligne de ændringer vi allerede har set frem til i dag. Men ændringer vil blive større i takt med øget udledning af drivhusgasser. Det er illustreret på figuren nedenfor. Den viser også at en bestemt stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører ikke til den samme opvarmning overalt på kloden – der er store regionale forskelle i temperaturstigningerne.
Generelt opvarmes landområder mere end havområder. Vand har en højere varmekapacitet, hvilket betyder, at der skal mere energi til at opvarme et kilo vand end et kilo jord. Derudover er omrøring i havenes øverste ca. 100 meter med til at sænke opvarmningen. Nordpolen opvarmes mere end resten af kloden, hvilket skyldes en række forstærkende eller positive feedback mekanismer i klimasystemet, særligt effekten af mindre is- og snedække.
Det er ikke kun gennemsnit i f.eks. nedbør og temperatur, der er under forandring. Faktisk vil de mest gennemsnitlige dage minde meget om det klima vi kender. Den store forskel i det vejr vi oplever i et varme klima er at det ekstreme vejr ændrer sig. Det gælder bl.a. hyppigere og kraftigere hedebølger – over land såvel som marine hedebølger – øget ekstremnedbør, og i visse områder tørke. Der forventes også en stigende intensitet af tropiske cykloner, fortsat afsmeltning af iskapper og gletchere samt en nedgang i havis, snedække og permafrost i takt med en stigende global opvarmning.
Uafhængigt af fremtidig udledning af drivhusgasser vil den allerede udledte mængde af drivhusgasser medføre klimaforandringer mange år ud i fremtiden. Særligt vil havniveauet fortsætte med at stige. Mængden af drivhusgas, der udledes fremover, afgør hvor meget og hvor hurtigt havniveauet stiger. Men det kommer til at stige uanset hvad på grund af de klimaforandringer der allerede er indtruffet i dag. Den langvarige eller forsinkede effekt skyldes at opvarmning af havene og afsmeltning af iskapperne er meget langsomme processer. Varmen cirkulerer gradvist fra havoverfladen ned i dybhavet, og den proces tager mange år. Tilsvarende er de store iskapper på Grønland og Antarktis nu smeltet særligt langs randen af isen. Derfor er de ikke længere i deres naturlige form, og vil langsomt indstille sig på det varmere klima. Det er også en proces der tager århundreder. Samlet set giver begge de to faktorer et bidrag til at stigningen i det globale havniveau vil fortsætte i århundreder, selv hvis udledningen af drivhusgasser stoppes helt i dag.
Temperaturstigninger
Da vi ikke kender den fremtidige udledning af drivhusgasser, er det nødvendigt at arbejde med forskellige udledningsscenarier, når fremtidens klima skal undersøges.
Den seneste hovedrapport fra FN’s klimapanel, IPCC, benytter fem udledningsscenarier fra de såkaldte Shared Socioeconomic Pathways (SSP). SSP’erne beskriver forskellige potentielle socioøkonomiske udviklinger frem mod 2100, der resulterer i forskellige udledningsscenarier.
Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil mindst midten af dette århundrede under alle fem udledningsscenarier (SSP’er).
Global opvarmning på 1,5 °C og 2 °C (set i forhold til perioden 1850-1900) vil blive overskredet i løbet af det 21. århundrede, medmindre der foretages markante reduktioner i drivhusgasudledninger i de kommende årtier. Med de nuværende politikker – der var på plads rundt om i verden i 2023 – forventes en opvarmning på omkring 2,7 °C over det førindustrielle niveau (1850-1900).
I det laveste udledningsscenarie vil den globale gennemsnitstemperatur i slutningen af århundredet (2081-2100) være steget omkring 1,4 °C, mens gennemsnitstemperaturen i det højeste udledningsscenarie vil være steget 4,4 °C – se figur nedenfor.
Havniveaustigninger
Det globale havniveau vil fortsætte med at stige gennem det 21. århundrede og længe efter.
I det laveste udledningsscenarie vil det globale havniveau i alt være steget 0,5 meter i slutningen af århundredet (set i forhold til havniveau i år 1995-2014). De nuværende klimapolitikker i verdens lande svarer omtrent til det mellemhøje udledningsscenarie, hvor den forventede stigning er 0,66 – 1,33 m. Skulle verdens udledning af drivhusgasser bliver højere end det forventede, giver det højeste udledningsscenarie en stigning på 0,98 – 1,88 meter. Særligt i det høje udledningsscenarie, der leder til stor opvarmning, er der store usikkerheder på de forventede ændringer. (0,98 – 1,88 m). Det skyldes begrænset forståelse af processer, der pludseligt kan accelerere afsmeltning eller massetab fra Indlandsisen i Grønland og fra de Antarktiske iskapper.
Pludselige ændringer kan for eksempel være hændelser, hvor varmt havvand trænger langt ind under en gletsjer langs bunden og dermed får den til at accelerere voldsomt, hvorpå den mister en meget stor mængde is ved kælving.
På længere sigt forventes havniveauet at stige i århundreder til årtusinder på grund af vedvarende opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper, da det vil tage lang tid, før iskapperne og havtemperaturerne er i balance med klimasystemet igen. Selv hvis vi stopper udledning af drivhusgas helt allerede i dag, vil havniveaet fortsætte med at stige i århundreder fremover.
Ekstremt vejr
Hyppigheden og intensiteten af ekstremt vejr vil stige i takt med stigende global opvarmning.
Højere gennemsnitlige temperaturer resulterer i hyppigere og kraftigere hedebølger.
De stigende temperaturer vil yderligere intensivere den globale hydrologiske cyklus, som er den kontinuerlige bevægelse af vand mellem havet, atmosfæren og landjorden. Drevet af solens energi fordamper vand, kondenserer til skyer og falder som nedbør, hvorefter det enten løber af på overfladen eller siver ned som grundvand og igen føres tilbage til havet. Cyklussen er afgørende for Jordens klima, da den fordeler varme, energi og fugt på tværs af kloden. Intensiveringen af den hydrologiske cyklus vil skabe større variationer i nedbør. Som tommelfingerregel bliver klodens tørre områder tørrere og våde områder vådere. Dog stiger hyppigheden og intensiteten af kraftige nedbørshændelser i hele Verden.
I troperne vil monsunernes kraftige nedbør også intensiveres.
Samtidig vil også hyppigheden, intensiteten og længden på tørkeperioder stige med øget risiko for skov- og naturbrande til følge.
Risiko for sammenfaldende hændelser – samtidige hedebølger og tørkeperioder eller ekstrem nedbør og stormflod på en gang – stiger desuden med øget global opvarmning.
Effekter af klimaforandringer
Klimaforandringer påvirker samfund og økosystemer over hele verden.
Klimaforandringer opleves direkte som forøgede varmeekstremer og tørkeperioder, øget risiko for naturbrand, intensiverede nedbørshændelser, øget risiko for oversvømmelse, afsmeltning af gletsjere og iskapper, havniveaustigning og havforsuring.
Disse forandringer medfører en række effekter på samfund og økosystemer, der allerede kan observeres i dag.
Klimaforandringer forringer menneskets adgang til vand og fødevareproduktion. Menneskers helbred påvirkes også ved bl.a. forøget risiko for smitsomme sygdomme og forøget risiko for hedeslag.
Derudover påvirkes vores infrastruktur, særligt ved flere og kraftigere oversvømmelser.
Klimaforandringer påvirker desuden økosystemer på land, i ferskvand og i havet, når f.eks. arter flytter sig efter på grund af det forandrede klima.
Forskellen på 1,5 °C og 2 °C opvarmning
De lande, der har tilsluttet sig Parisaftalen fra 2015, har forpligtet sig til at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C med et sigte mod 1,5 °C.
Den globale gennemsnitstemperatur er allerede steget 1,1 °C når man sammenligner gennemsnitstemperaturen i perioden 1850-1900 med perioden 2011-2020.
For enhver 0,1 grad stigning i den globale opvarmning bliver effekterne af klimaforandringerne større. Effekter ved 1,5 °C opvarmning er betydelige, men virkningerne vil således være værre for hver decimale stigning og være markant værre ved 2 graders opvarmning.
Kilder
- IPCC, 2021: Summary for Policymakers. In: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A. Pirani, S.L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 3−32, doi:10.1017/9781009157896.001
- Climate Action Tracker (2023). 2100 Warming Projections: Emissions and expected warming based on pledges and current policies. December 2023. Available at: https://climateactiontracker.org/global/temperatures/. Copyright ©2023 by Climate Analytics and NewClimate Institute. All rights reserved.
- Levin, Kelly, 2018. Half a Degree and a World Apart: The Difference in Climate Impacts Between 1.5˚C and 2˚C of Warming. World Resources Institute. Available at: www.wri.org/insights/half-degree-and-world-apart-difference-climate-impacts-between-15c-and-2c-warming
