Danmark

Landsudsigt
Regionaludsigter
7-døgnsudsigt
Månedsprognose

Udsendt 19. oktober (gældende til og med 30. november).

Der er for alvor taget hul på efteråret og i de kommende uger står vejrmenuen fortsat på de klassiske ingredienser, som hører årstiden til. Regn og rusk afløst af solstrejf og byger, i en generel mild, ustadig og blæsende vejrtype. Et ordentlig blæsevejr der måske kan udvikle sig til et decideret stormvejr kan heller ikke udelukkes.

Når vi kommer et stykke ind i november, kan vi dog forhåbentlig begynde at spejde efter lidt mindre ustabilt vejr. Det skyldes tendens til, at højtryksrygge eller højtryk kan bygge op i vores nærhed. Afhængig af placeringen kan vi få forskellige luftmasser på besøg.

En styrende strømning fra vestlige retninger vil betyde fortsat mildt og fugtigt vejr, mens kontinentale luftmasser vil betyde køligere vejr med solkig – og risiko for nattefrost.

Uge 43 (25/10 – 31/10)
De nordatlantiske lavtryk tager en bane fra De Britiske Øer og frem mod Syd- og Mellemskandinavien, hvilket betyder, at vi får ustadigt mildt og vådt vejr, med risiko for en ordentlig gang blæst midt og sidst på ugen. Fronter vestfra passerer fra tid til anden med skyer, regn og blæst, og efterfølges af perioder med lidt sol, drivende skyer og byger.

Dagtemperaturerne ventes generelt mellem 10 og 14 grader, mens vi om natten oftest når ned mellem 5 og 10 grader, og der er kun en mindre risiko for lokal nattefrost.

Samlet set ender ugen med temperaturer og nedbørsmængder lidt eller noget over det normale.

Uge 44 og 45 (1/11 – 14/11)
Uge 44 åbner i store træk som uge 43 sluttede, men fra sidst på ugen er der efterhånden tendenser til at højtryk eller højtryksrygge bygger op i vores nærhed. I så fald er der udsigt til mindre vådt og knapt så mildt vejr afhængig af, hvor højtrykket i gennemsnit vil placere sig.

Henter vi luften fra retninger mellem nord og øst til sydøst kan koldere luft i kortere perioder bane sig vej ind over landet. I så fald kan vi nære begrundet håb om at se lidt mere til solen på disse dage, men vi skal også forberede os på risiko for lokal nattefrost. En fortsat dominerende vestenvind vil derimod betyde fortsat mildt og gråt vejr, dog efterhånden mindre vådt. Hvilken vejrtype, der kommer til at dominere er endnu usikkert, men der er nok størst chance for lidt mere stabilt vejr i uge 45.

Dagtemperaturerne ventes overvejende mellem 9 og 13 grader, mens kan i tilfælde af den omtalte koldere vejrtype falde til mellem 5 og 10 grader samt med risiko for lidt mere udbredt nattefrost på stille og klare nætter. Ellers når vi som oftest når ned mellem 3 og 8 grader

Samlet set ser ugen ud til at ende med temperaturer lidt over normalen, samt med nedbørsmængder omkring eller lidt over det normale.

Udsigt for resten af november (15/11 – 30/11)
Trods betydelige usikkerhed udspiller der sig ikke umiddelbart de store ændringer i forhold til den første halvdel af november, i hvert fald ikke når man kigger på de rent numeriske prognoser.

Der er imidlertid en række andre atmosfæriske indikatorer, som kombineret med en Stillehavsfænomenet La Niña antyder, at et noget kraftigere højtryk vil sende en del koldere luft ned over os fra mellem øst og nord, og sker det, kan vi få en lidt overraskende tidlig begyndelse på vinteren med byger, der over det endnu relativt varme havvand vil kunne vokse sig store og nedbørrige. Man skal dog samtidig huske på, at statistikken som helhed peger på relativt normale vestenvindsforhold i gennemsnit.

Vi må derfor vente at se hvad prognoserne vil vise i den kommende tid.

Af langtidsmeteorolog Steen Hermansen

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormal for 1991-2020)

Månedsskema

Farverne beskriver usikkerheden i prognosen – jo mørkere farve des højere usikkerhed. Farven under ugerne beskriver den normale usikkerhed i månedsprognosen, dvs. stigende usikkerhed jo længere frem i tiden.

Sæsonprognose

Udsendt 20. oktober 2021 – gældende for december og januar

Med det gennemgående milde vejr, vi oplever for tiden, kan man komme til at tvivle på, om vi nogensinde får rigtigt vintervejr igen. Det kan imidlertid sagtens lade sig gøre, og i år er der faktisk svage tegn på, at vi især først på vinteren kan komme til at stifte nærmere bekendtskab med Kong Vinter.

Det kan synes som et paradoks, at vi i en tid med stigende globale temperaturer kan få besøg af Kong Vinter, men regionalt set opleves det hvert år at forskellige områder af planeten har kolde vintre. Blot er der på tilsvarende vis endnu flere steder, der år efter år oplever støt stigende temperaturer, som afspejles i den stigende temperaturkurve.

En af hemmelighederne bag dette fænomen ligger gemt højt oppe i atmosfæren, hvor den såkaldte kuldepol (også kaldet den polare vortex) befinder sig og holder de arktiske luftmasser i skak længst mod nord. Når den er stærk, oplever vi som regel mildt, blæsende og vådt vejr. Til gengæld vil en svækkelse betyde, at vinterkulden kan brede sig til sydligere breddegrader og påvirke ganske store områder. En lang række atmosfæriske og oceanografiske indikatorer spiller dog også ind i det samlede regnestykke på, hvordan vejret udvikler sig.

Vores umiddelbare forventninger er derfor, at vi et stykke ind i december kan opleve en kold og potentiel vinterlig periode, mens noget taler for, at det det i januar igen kan blive lidt mildere.

December
Flere prognoser peger på et gennemsnitligt højere lufttryk i et bredt bælte fra Grønland over Nordatlanten til dele af Skandinavien samt Vest- og Centraleuropa. I de tilfælde, hvor et højtryk etablerer sig nord eller øst for os, vil vi i perioder kunne få tilført kold og gennemgående tør arktisk luft, hvilket vil give os koldt og klart vejr samt nattefrost.

Andre prognoser indikerer dog også, at et lufttrykstrug eller lavtryk over Nordeuropa kan give os ret koldt og ustabilt vejr. Det ville så betyde mest skyet vejr og perioder med regn, slud, elle sne, der vil kunne falde meget ulige fordelt med store regionale forskelle, hvad angår mængder og udbredelse. Mange har sikkert hørt om de såkaldte Kattegatbyger som også kan være på spil i denne måned:
Vejrudsigt: Kold luft + varmt hav = masser af sne | DMI

Det er dog værd at bemærke at det normale vestlige strømningsmønster med mildt og gråt vejr nok vejer næsten lige så tungt på den samlede vægtskål i forhold til, hvad der måtte blive det samlede udfald. Set i det lys må vinterentusiasterne nok hellere indstille sig på en ustadig, mild og grå vejrtype og så vente med tålmodighed på mere klare signaler om, at kulden melder sig.
Som helhed er det mest sandsynligt, at december ender med temperaturer omkring eller lidt under normalen, mens nedbørmængderne nok samlet set holder sig omkring det normale for årstiden med en halvvåd start og en mere tør afslutning.

Januar
Hvordan måneden falder ud afhænger nok en del af om vi får en reel kuldeperiode af længere varighed eller ej i julemåneden. Sker det sidst på måneden, kan kulden godt bide sig fast til et godt stykke inde i januar – især hvis vi får et nedbrud af den polare vortex. Man vil så på enkelte dage kunne finde kælk eller langrendsski frem, hvis man er heldig at bo i de dele af landet, hvor snemulighederne er bedst. Her vil især Kattegat- og Østersøbyger men også reelle snevejr kunne bidrage.

Dog peger de fleste prognoser på, at vi efterhånden skal have gang i vestenvindsmotorvejen igen og som helhed opleve en måned med relativt mildt, gråt og fugtigt vejr, afbrudt af fortrinsvis kortere kuldeudbrud med mulighed for solskin og vinterlige byger.

Skulle vi opretholde den milde og fugtige vestenvindsstrømning det meste af tiden, vil der samtidig være en forhøjet risiko for storm eller i hvert fald for flere blæsende dage.
Som helhed er det mest sandsynligt, at januar ender med temperaturer og nedbør omkring eller lidt over normalen.

Af langtidsmeteorolog Steen Hermansen

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, prognoserne fanger disse signaler i tide.

Vejrkort og radar
Pollen

Dagens pollental. Få mere information om målingerne. Læs mere

Vandstand

Vandstand for målestationer i Danmark. Bemærk, at de automatiske prognoser kan afvige fra DMI´s varsler om forhøjet vandstand. Få mere information om grafikken. Læs mere

Vis tabel
Vis tidevand

Tidevandstabeller

Statistik

Statistik for den aktuelle måned de sidste fem år sammenholdt med referencen for 2006-2015.

Gå til vejrarkivet