Ny rapport fra FN’s klimapanel– havisen smelter, og havene bliver varmere med foruroligende hast

FN’s klimapanel IPCC har i dag udgivet en særrapport om hav og is. Rapporten opsummerer den nyeste klimaforskning og laver en tværfaglig vurdering af, hvordan ændringer i hav og is påvirker dyr, planter, samfund og mennesker over hele kloden. Hvilke ændringer har vi observeret indtil nu, hvordan kan fremtiden komme til at se ud, og hvad kan vi gøre for at forberede os på og tilpasse os til kommende klimaforandringer? Et er sikkert ifølge rapporten: Havet og kryosfæren - de frosne dele af planeten - spiller en kritisk rolle for livet på Jorden.

Billede af et glad IPCC-panel, da rapporten kunne kaldes færdig

Glæde hos IPCC-panelet over færdig rapport om klimaforandringer og hav & is. Foto: Tilde Vejen Jespersen.

DMI har de seneste dage deltaget i Klimapanelets møde i Monaco, hvor rapporten blev færdiggjort.

Mere end 100 forskere, fra 36 forskellige lande har samlet den nyeste viden om klimaforandringer relateret til hav og is. De har sammenfattet indholdet fra 6981 videnskabelige artikler til en videnskabelig rapport på over 800 sider. Over de seneste dage har repræsentanter fra hele verden været samlet i Monaco for at skrive et sammendrag af rapporten, som er målrettet politikere og beslutningstagere.

”Rapporten opsummerer den nyeste klimaforskning, og kommer med en tværfaglig vurdering af hvordan ændringer i hav og is påvirker dyr, planter, samfund og mennesker over hele kloden. Den beskriver hvilke ændringer vi har observeret indtil nu, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, og hvad vi kan gøre for at forberede os på og tilpasse os til kommende klimaforandringer,” siger DMI’s klimaforsker Rasmus Anker Pedersen.

Ved mødet er Danmark repræsenteret af tre delegerede fra DMI, som er Danmarks kontaktpunkt til IPCC.

”Både denne rapport om hav og is, og rapporten fra august måned om klimaforandringer og landsektoren, bliver præsenteret på COP25 i Chile i december, som et videnskabeligt indspark til beslutningstagere på både lokalt, nationalt og globalt plan,” siger Tina Christensen, Danmarks Focal Point til IPCC og klimavidenskabelig rådgiver hos DMI.

Rapportens hovedbudskaber:

Landjordens kryosfære er reduceret
På grund af global opvarmning er kryosfæren (vand i frossen form) over de seneste årtier svundet ind på grund af massetab fra iskapper og gletsjere, reduceret snedække, reduceret tykkelse og udbredelse af havisen i Arktis og optøning af permafrost.

Havene stiger og bliver varmere
Verdenshavene er blevet stadigt varmere siden 1970 og har optaget mere end 90% af den overskydende varme i klimasystemet. Siden 1993 er hastigheden af opvarmningen mere end fordoblet. Marine hedebølger forekommer dobbelt så ofte som i 1982 og bliver stadig mere intense. Fordi havet absorberer mere CO2, undergår havet forsuring og også ilttab ned til en kilometers dybde. Det globale havniveau er steget med tiltagende fart de seneste årtier, forsaget af stigende afsmeltning af Indlandsisen og Antarktis’ iskappe og kombineret med fortsat afsmeltning fra gletsjere og varmeudvidelse. Ekstreme vandstandshændelser, kysterosion og farlige vejrhændelser i kystområder er forøget på grund af et stigende havniveau kombineret med kraftigere vinde og større regnmængder fra tropiske cykloner og ekstreme bølger.

Bæredygtig udvikling afhænger af omfattende emissionsreduktion
Bæredygtig udvikling og muligheden for at være forberedt og modstandsdygtig over for kommende klimaforandringer afhænger af hurtig og omfattende reduktion af drivhusgasudledninger kombineret med koordineret, varig og stadig mere ambitiøs klimatilpasning. Nøglen til at kunne implementere effektive løsninger i havene og kryosfæren er et intensiveret samarbejde og øget koordination mellem aktører på forskellige niveauer på tværs af arenaer. Undervisning og forståelse for klima, monitering, klima- og vejrprognoser, brug af alle typer videnskilder, data-, informations- og videndeling, finansiering, indtænkning af social lighed samt institutionel støtte er også essentielt.

Havniveaustigningerne er større end tidligere antaget
Havniveauet stiger i stadigt højere tempo. Mange steder på kloden, forventes ekstreme vandstandshændelser, der i øjeblikket er sjældne (forekommer en gang per århundrede) at forekomme oftere (mindst en gang om året) uanset udledningsscenarie; specielt i troperne. Den øgede hyppighed af forhøjet vandstand kan have alvorlige konsekvenser i mange områder, især i udsatte områder. Havniveaustigningerne forventes at fortsætte efter år 2100 uanset udledningsscenarie. For det høje udledningsscenarie RCP8.5, er den forventede stigning i havniveau større end i IPCC’s femte hovedrapport på grund af et større bidrag fra Antarktis. Frem mod år 2300 forventes der i det høje udledningsscenarie (RCP8.5) havniveaustigninger på adskillige centimeter per år, hvilket i alt fører til flere meters havniveaustigning. Det lave udledningsscenarie (RCP2.6) indikerer, at havniveaustigning i år 2300 begrænses til ca. 1 m. Ekstreme vandstandshændelser og farlige vejrhændelser i kystområder bliver yderligere forstærket af en forventet stigning i styrken af og nedbøren fra tropisk cykloner. De forventede ændringer i bølgehøjde og tidevand varierer regionalt, og kan både forstærke og afdæmpe de nævnte risici i kystområder. Den forventede havniveaustigning i perioden 2081-2100 er 0.39 m (0.26-0.53 m) i RCP2.6 scenariet, og 0.71 (0.51-0.92 m) i RCP8.5 scenariet. Den forventede stigning i RCP8.5 scenariet er dermed 0.1 m højere end estimatet fra IPCC’s femte hovedrapport.

Forandringerne i Verdenshavene vil fortsætte
I løbet af det 21. århundrede forventes verdenshavene opnå en hidtil uset tilstand med højere temperaturer yderligere forsuring, ilttab og ændret netto-primærproduktion. Marine hedebølger og ekstreme El Nino og La Nina hændelser forventes at forekomme stadigt oftere. Det forventes at (varmetransporten fra) Atlanterhavets havcirkulation/Atlantic Meridional Overturning Cirkulation (AMOC)svækkes. Hastigheden og størrelse af disse forandringer vil være mindre under lavere udledningsscenarier.

Havenes og kysternes økosystemer påvirkes
Som følge af opvarmning af havene, ændringer i havisdække og biokemiske forandringer (f.eks. iltsvind), er der siden 1950erne sket geografiske forskydninger blandt mange marine plante- og dyrearter. Både geografisk, og i deres årstidsvariation. Det har haft konsekvenser for arternes sammensætning, udbredelse og produktion af biomasse over hele kloden, fra Ækvator til polerne. Arternes ændrede vekselvirkning, har haft en række konsekvenser for økosystemer, der forværrer hinanden. I nogle økosystemer er arter påvirket af både fiskeri og klimaforandringer. Kystnære økosystemer mærker konsekvenser af havets opvarmning, herunder kraftigere marine hedebølger, forsuring, iltsvind, ændringer i saltindhold og havniveaustigninger, samtidig med menneskeskabte miljøpåvirkning både på land og til vands. Man kan allerede nu se effekten af disse ændringer komme til udtryk i forandringer i arters levesteder og biodiversitet og for økosystemers funktionalitet og økosystemtjenester.

Kystområder er særligt udsatte
Kystområder er udsat for en række klimarelaterede hændelser, herunder tropiske cykloner, ekstreme vandstandshændelser, oversvømmelser, marine hedebølger, tab af havis og tøende permafrost. Der eksisterer allerede, verden over, en bred vifte af klimatilpasningstiltag; de fleste tiltag er igangsat som følge af ekstreme hændelser, men der findes også tiltag der tager højde for forventede fremtidige havniveaustigninger.

Økosystemer i ferskvand og på landjorden påvirkes
Ændringer i kryosfæren (reduceret sne- og isdække samt optøning af permafrost) og relaterede hydrologiske forandringer har påvirket økosystemer i polare områder og bjergområder, både på landjorden og i ferskvand. Disse forandringer har forskudt årstidsvariationerne for plante- og dyreliv, og påvirker både antal og udbredelse af arter som har en stor miljømæssig, kulturel og økonomisk betydning. Det forstyrrer økosystemers funktionalitet.

Vandressourcer og risikoen for naturkatastrofer påvirkes
Fremtidige ændringer i ismassen på land forventes at påvirke vandresurser (til brug for f.eks. vandkraftværker og vandingslandbrug) i og omkring bjergområder samt leveforholdene i Arktis. Infrastruktur og aktiviteter relateret til kultur, turisme og rekreation forventes en forøget risiko for at blive påvirket af oversvømmelser, laviner, jordskred og destabilisering af jordoverfladen.

Forandringerne har negative samfundsmæssige konsekvenser
Indskrænkning af kryosfæren i Arktis og i bjergområder har siden midten af det 20. århundrede haft primært negative konsekvenser for fødevareforsyningssikkerhed, vandressourcer, vandkvalitet, levevilkår, sundhed, infrastruktur, transport, turisme og rekreation og samfunds kultur. Dette især for oprindelige folk. Fordele og ulemper er ulige fordelt mellem befolkningsgrupper og regioner. Klimatilpasningstiltag har draget nytte af at inkludere viden fra oprindelige folk og lokalsamfund.

Kystnære samfund vil i fremtiden rammes af klimaforandringer i hav og is- behov for tilpasning
Stigning I det gennemsnitlige havniveau, verdenshavenes opvarmning og forsuring forudses at forværre risici for samfund I lavtliggende kystområder. I lavtliggende samfund i Arktis (hvor der ikke er markant landhævning) og på atol-øer vurderes det at der er moderat til høj risiko, også for at nå grænsen for tilpasning, selv ved lave udledningsscenarier. Ved et højt udledningsscenarie forventes floddeltaer og ressourcestærke kystbyer at at opleve moderat til høj risikoniveauer efter 2050 hvis tilpasningsniveaet forbliver som nu. Ambitiøs tilpasning, herunder tilpasningsparate beslutningstagere, forventes at reducere risici, men med kontekstspecifikke fordele.

Konsekvenserne af klimaforandringer rammer skævt
Konsekvenser af klimaforandringer for hav og is er stadigt mere udfordrende for beslutningstageres indsats for at udvikle og implementere tilpasning på alle skalaer fra det lokale til det globale. I nogle tilfælde når tilpasningsmulighederne grænsen for hvad der er muligt. Mennesker der er mest udsat og mest sårbare, er oftest dem, der har ringest mulighed for at imødegå udfordringerne.

Der findes værktøjer der kan hjælpe til løsninger for kystområder
I forbindelse med havniveaustigninger står kystnære samfund står overfor udfordrende dilemmaer ved at skabe kontekstspecifikke og integrerede løsninger, der omhyggeligt balancerer udgifter, fordele og ulemper ved de mulige løsninger og som kan justeres over tid. Alle former for løsninger, inklusiv beskyttelse, tilvænning, økosystembaseret tilpasning, fremskudte indsatser eller tilbagetrækning fra lavtliggende områder hvor det er muligt, kan spille en vigtig rolle i integrerede løsninger.

Link til IPCC

Kommunikation 25. september 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv