Klodens temperatur skal tages for syvende gang

FN’s Klimapanel, IPCC, vedtog i Istanbul januar 2024 køreplanen for den næste intense granskning af klimavidenskabens resultater med det formål at vurdere klimaets udvikling, konsekvenser og mulige handlinger

Efter intense forhandlinger mellem regeringer fra verdens lande om arbejdsprogrammet og i særdeleshed tidsplanen ligger planen for 2023–2029 klar. FN’s Klimapanel er klar til den syvende gennemgang med tusinder og atter tusinder siders klimavidenskabelige udredninger, rapporter, analyser og artikler, der skal samles og analyseres og siden udgives i en nøje defineret rækkefølge.

Det skete på IPCC’s 60. plenarmøde i Istanbul 16.-19. januar.

Over 300 delegerede fra 120 lande deltog. Danmark var repræsenteret ved en delegation fra DMI, som er det danske kontaktpunkt til IPCC.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsprogrammet var der stort fokus på Parisaftalens evaluering, som kaldes Global Stocktake og finder sted hvert femte år, næste gang i 2028.

– Det var svært at blive enige om en rapport af begrænset omfang, der kunne favne tilstrækkeligt bredt til at dække alle emnerne i Parisaftalen, og derfor endte vi med at blive enige om at lade være med at lave en Særrapport til Global Stocktake, og i stedet komme tidligt i gang med at skrive en syvende hovedrapport, siger Tina Christensen DMI’s kontaktpunkt for IPCC.

Nåleøjet skrumper
Fremgangsmåden følger tidligere planer: tre arbejdsgrupperapporter, der behandler først den naturvidenskabelig forståelse for ændringerne, dernæst konsekvenser og tilpasning og til sidst løsninger til begrænsning af klimaforandringer. Endelig en synteserapport som prikken over i’et.

Dertil kommer en særrapport om Klimaforandringer og Byer, som tidligere er blevet besluttet. Samt et par meget tekniske rapporter om rapportering af drivhusgasudledninger, blandt andet rapportering af spåkaldt negative udledninger.

– Vi står ved en korsvej i forhold til om vi i dette årti formår at leve om til Parisaftalens ambition om at holde klodens temperaturstigning godt under 2 grader, helst 1,5 grader, og derfor er IPCC’s klimavidenskabelige indspil vigtige. Det nåleøje, politikerne verden over skal bruge til at tilpasse sig til klimaforandringerne og reducere den globale opvarmning, bliver hastigt mindre. Det store diskussionspunkt i IPCC er følgelig, hvordan vi kan levere hurtigere rapporter som passer til den globale planlægning, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI, der deltog i Istanbul-mødet som delegationsleder.

IPCC’s Bureau (en slags bestyrelse) vender tilbage med en mere detaljeret tidsplan, som panelet kan drøfte ved næste møde til sommer. Når arbejdet med de forskellige rapporter sættes i gang, vil det blive muligt for danske eksperter, at melde sig til forfatterholdene via det danske IPCC kontaktpunkt hos DMI.

Fakta | FN’s Klimapanel
  • FN’s Klimapanel, IPCC, blev etableret i 1988.
  • IPCC er en forkortelse for Intergovernmental Panel on Climate Change – på dansk FN’s Klimapanel.
  • Det mellemstatslige samarbejde har 195 medlemslande.
  • Klimapanelet offentliggør ca. hvert 6. år en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer.
  • IPCC forsker altså ikke selv, men indsamler viden og forsyner verden med en videnskabelig vurdering af klimaforandringer og konsekvenser baseret på et repræsentativt og troværdigt udsnit af videnskaben fra verdens førende eksperter inden for klimaforskning.
  • Panelet beskriver løsninger på, hvordan vi imødegår klimaforandringer – men kommer ikke med anbefalinger. Det er op til politikere og beslutningstagere at handle på den viden, som IPCC forsyner dem med.
  • IPCC har tre faste arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe I beskæftiger sig med den fysiske videnskabelige basis for klimaændringer. Arbejdsgruppe II dækker påvirkninger, tilpasning og sårbarhed. Arbejdsgruppe III fokuserer på reduktion af klimaændringer. Endelig arbejder en gruppe med metoder til måling af emissioner og fjernelse.
Fakta | IPCC arbejdsprogram 2023-2030
  • Særrapport om klimaforandringer og byer tidligt i 2027.
  • Metoderapport om emissionsopgørelser for Short-Lived Climate Forcers i 2027.
  • Metoderapport om emissionsopgørelser for Carbon Dioxide Removal Technologies, Carbon Capture Utilization and Storage i 2027.
  • IPCC Syvende Hovedrapport
  • Arbejdsgruppe 1 rapport: Observationer og fremskrivninger
  • Arbejdsgruppe 2 rapport: Sårbarhed og Klimatilpasning
  • Arbejdsgruppe 3 rapport: Reduktionstiltag
  • Tillæg til Arbejdsgruppe 2 rapporten, der reviderer og opdaterer ’1994 IPCC Technical Guidelines on impacts and adaptation’
  • Afsluttende Synteserapport sent i 2029
Fakta | FN’s Klimapanel i Danmark
  • DMI er IPCC’s kontaktpunkt i Danmark. Det betyder, at DMI er bindeled i kommunikationen mellem FN’s Klimapanel og den danske regering.
  • DMI koordinerer regeringshøringer af udkast til IPCC-rapporter. Høringerne skal sikre, at teksten er balanceret, objektiv og relevant for beslutningstagere, at rapporten er skrevet i et forståeligt sprog, samt at figurer og tabeller er forståelige.
  • DMI nominerer eksperter til IPCC’s forfatterhold bag de forskellige rapporter samt til at medvirke i ekspertmøder og andre ekspertroller.
  • DMI rådgiver klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik om IPCC’s rapporter og konklusioner.
Fakta | Mellemstatsligt klimasamarbejde
  • UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992 med det formål at mindske udledningen af drivhusgasser – en slags forløber for Kyotoaftalen.
  • Kyoto-aftalen er en international aftale om at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af drivhusgasser.
  • Efter konventionen trådte i kraft i 1994, har staterne haft årlige partsmøder (Conferences of the Parties – COP) for at evaluere og for at forhandle bindende aftaler.
  • Mest kendt er Parisaftalen fra COP21 – en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 °C og godt under 2 °C i slutningen af dette århundrede i forhold til det førindustrielle niveau i 1850–1900.
  • I 2023 fandt COP28 sted i Dubai, i november 2024 mødes landene til COP29 i Aserbajdsjan.

Af DMI Kommunikation
29. januar 2024

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle