Prognosen – bedste bud på vejrets udvikling

Prognosen er nu klar, og er resultatet af præprocesseringen, analysen og utallige udregninger både i geografisk udstrækning og tidslig udstrækning.

Prognosen er det bedste bud på, hvordan atmosfærens tilstand – og dermed også vejret er, på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Dette "bud" ændrer sig fra prognose til prognose og bliver somregel mere nøjagtigt, des kortere tidshorisonten er. Sagt med andre ord. Vejrudsigten for i morgen er somregel mere korrekt end den er for dag fem. Usikkerheden stiger altså med tiden og varierer i øvrigt fra vejrsituation til vejrsituation.

Men hvordan skal man beskrive, hvor sikker prognosen er? Brugere af vejrprognoser har i stigende omfang ønsker om at få oplysninger om usikkerhed for en prognose.

Hvad spiller ind, når prognosen er usikker?

Af flere grunde vil prognosen aldrig være helt præcis: Dels er analysen ikke eksakt fordi mængden og kvaliteten af observationerne er begrænset, og dels er modellen og beskrivelsen af de fysiske processer ikke fuldstændig nøjagtig. Dette skyldes at nogle processer foregår på så små rumlige skalaer, at modellen ikke kan beskrive korrekt.

Det er dokumenteret i  den såkaldte kaosteori, at for et ikke-lineært system som atmosfæren, kan selv den mindste usikkerhed i prognosens begyndelsesbetingelse vokse med tiden til en betragtelig usikkerhed senere i prognosen.

Dette kaldes også for ’sommerfugleeffekten’, da selv en lille forstyrrelse undertiden kan føre væsentlige ændringer med sig. Det betyder, at en prognose altid vil være forbundet med en vis usikkerhed.

Sandsynligheder frem for én præcis prognose

Da usikkerheder ikke er til at komme uden om, når man snakker om vejrforudsigelser, er det i princippet mere korrekt at beskrive prognoser i form af sandsynligheder for de mulige udfald, i stedet for at beregne én (mere eller mindre unøjagtig) prognose.

Det er grunden til, at vi forsøger at estimere prognoseusikkerheden ved at køre en såkaldt ensembleprognose. Ensembleprognose består af en række prognoser, der alle er gyldige på samme tidspunkt, og som alle beskriver en mulig vejrudvikling.

Prognoserne, eller medlemmerne i ensemblet, afviger fra hinanden ved at være startet fra atmosfæretilstande, som afviger en anelse fra hinanden, samt ved anvendelse af forskellige sammensætninger af den måde, som modellen arbejder på.

DMI anvender ensembleprognoser på tidsskalaer fra timer til uger og måneder.

DMI's eget ensembleprognosesystem, som hedder COMEPS (Continuous Mesoscale Ensemble Prediction System)  er baseret på HARMONIE-modellen og kører i en avanceret opsætning to døgn frem i tiden ( se nedenfor). Ensemblet består af 25 prognoser (medlemmer). 

Baseret på ensembleprognoserne beregnes sandsynligheder som primært anvendes i forbindelse med varsling af farligt vejr, såsom skybrud, middelvind og vindstød af storm- og orkanstyrke samt kraftigt snefald og snestorm.

Tidligere var det forbeholdt de største meteorologiske centre at køre ensembleprognoser, da det selvsagt kræver meget regnekraft, men med udviklingen indenfor supercomputere er det på det seneste også blevet muligt for nationale meteorologiske institutter at køre lokale ensembleprognoser i høj opløsning (finmaskede), og det kan forventes at produkter baseret på ensembleprognoser vil blive mere og mere udbredte.

Temaansvarlig Bent Hansen Sass
Opdateret 4. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle