DMI's vejrmodel

Der findes flere forskellige vejrmodeller. DMI bruger den der hedder HARMONIE.

DMI’s vejrmodel HARMONIE findes i forskellige setups. Generelt arbejdes der på, at modellerne skal være mere og mere finmaskede. På den måde kan processer i atmosfæren på små skalaer opfanges, og usikkerheden bliver dermed mindre.

Der arbejdes også hen mod, at modellerne opdateres oftere og oftere. Dette gøres med henblik på at skabe bedre service og kvalitet til DMI’s mange brugere af vejrprognoser.

Modellen har fokus på begivenheder, som finder sted på lille skala, men med potentielt alvorlige følger, såsom ekstrem nedbør som skybrud (konvektiv nedbør) og hurtigt udviklende stormlavtryk.

De to vigtigste modelopsætninger vises nedenfor til højre.

Figuren viser den geografiske dækning af de to vigtigste modelopsætninger ved DMI. Begge opsætninger anvender en gittermaske på 2.5 km, men ambitionen er på sigt at forudsige vejret på kilometerskala eller mindre.

Modellen IGB dækker hele Grønland mens COMEPS, der er et setup baseret på et ensemble af prognoser med HARMONIE-modellen, dækker Nordvest-Europa. Dette ensemble har 25 medlemmer, dvs lidt forskellige prognoser for den samme vejrsituation. Herudfra beregnes særlige parametre som tryk, temperatur og så videre, der belyser sikkerhed/usikkerhed i den aktuelle vejrsituation.

COMEPS er særlig raffineret i sit setup, fordi der hver time produceres flere nye prognoser baseret på den seneste analyse. Der er konstant 25 prognoser til rådighed i et såkaldt ensemble, som belyser den usikkerhed, der er i forbindelse med vejrprognoserne.

De enkelte prognoser er forskellige bl.a. fordi de repræsenterer usikkerhed i atmosfæreanalysen (startbetingelser for modellen) og modellens beskrivelse af atmosfærens fysiske processer.

Ensembler er betydningsfulde for mange brugere, der ønsker at vide hvor sikre prognoserne er.

Temaansvarlig Bent Hansen Sass
Opdateret 4. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...