Der findes flere forskellige vejrmodeller. DMI bruger den der hedder HARMONIE.
DMI’s vejrmodel HARMONIE findes i forskellige setups. Generelt arbejdes der på, at modellerne skal være mere og mere finmaskede. På den måde kan processer i atmosfæren på små skalaer opfanges, og usikkerheden bliver dermed mindre.
Der arbejdes også hen mod, at modellerne opdateres oftere og oftere. Dette gøres med henblik på at skabe bedre service og kvalitet til DMI’s mange brugere af vejrprognoser.
Modellen har fokus på begivenheder, som finder sted på lille skala, men med potentielt alvorlige følger, såsom ekstrem nedbør som skybrud (konvektiv nedbør) og hurtigt udviklende stormlavtryk.
De to vigtigste modelopsætninger vises nedenfor til højre.