Ifølge de to vejrdetektiver drejer det sig om tykke og ikke særlig højtliggende altocumulus-skyer.
Leif Rasmussen bemærkede, at skyerne, som lå oppe i varmluften, bevægede sig med stor hast. I koldluften underneden - ved jordoverfladen - var der derimod vindstille. Her er forklaringen på bølgerne.
"Bølgedannelserne opstår i frontfladen og skyldes den betydelige forskel i vindhastighed over og under grænsen", forklarer han.
Fænomenet hedder Kelvin-Helmholtz bølger og bliver synligt, når der f.eks. er skyer eller støv til stede i atmosfæren.
Senere søndag aften passerede et voldsomt tordenvejr fra vest mod øst over Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Et uvejr som allerede kunne læses i skyerne.