Hans Henrik Pedersen har sendt os et foto af himlen søndag den 15. juli og spørger: Hvad er det? Det ligner bølger.
Et interessant foto, som fortæller historien om den varmfront, der lå over os.
"Både jeg og min med-detektiv Leif Rasmussen var ude og betragte himlen den aften. Leif kiggede blandt andet på de pågældende skyer fra Humlebæk", fortæller DMI's klimatoglog, John Cappelen.
Ifølge de to vejrdetektiver drejer det sig om tykke og ikke særlig højtliggende altocumulus-skyer.
Leif Rasmussen bemærkede, at skyerne, som lå oppe i varmluften, bevægede sig med stor hast. I koldluften underneden - ved jordoverfladen - var der derimod vindstille. Her er forklaringen på bølgerne.
"Bølgedannelserne opstår i frontfladen og skyldes den betydelige forskel i vindhastighed over og under grænsen", forklarer han.
Fænomenet hedder Kelvin-Helmholtz bølger og bliver synligt, når der f.eks. er skyer eller støv til stede i atmosfæren.
Senere søndag aften passerede et voldsomt tordenvejr fra vest mod øst over Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Et uvejr som allerede kunne læses i skyerne.
"Her og der ses tendens til konvektion. Det viser sig som cumulus-lignende udvækster fra skylaget, ofte kaldet castellanus eller kastelskyer. Castellanus røber, at den varme luft er instabil og giver på den måde et forvarsel om uvejr. 'Tordenforkyndere' er den gamle betegnelse for skytypen, henkaster Leif Rasmussen".
"Instabiliteten udløses ved varmluftens opglidning over koldluften og det blev jo særdeles mærkbart i aftenens og nattens løb", slutter John Cappelen og lukker endnu en sag for vejrets detektiver.
For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation på 39 157 500 eller via webmail.
Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 12. november 2020
