Under én person om året dør af lynnedslag i Danmark, men flere rammes uden at dø. Det præcise antal kendes ikke.
Her er en beretning fra en, som har overværet, at lynet er slået ned i en person:
”Sidste sommer var vi på ferie. En dag var min søn og jeg ude at fiske. Det begyndte at tordne ude over havet, og det kom tættere på. Vi begyndte at pakke vores grej, men blev ikke helt færdige.
Kl. 20:35 slog lynet ned i min 16-årige søn lige for øjnene af mig. Han var meget varm og forbrændt, stof der var nylon i strømper og underbukser, var smeltet, og der var hul i skoene der hvor lynet havde forladt ham.
Der blev tilkaldt ambulance. Han var kridhvid over hele kroppen. Han gispede som holdt i et skruestik. Hans øjne bristede, og livet forlod ham, men heldigvis genoplivede jeg ham hurtig med hjertemassage inden ambulancen kom.
Han var lammet fra brystet og til fødderne et stykke tid. Efter 3 dage på sygehus, hvor biokemien i kroppen var i store svingninger, blev han udskrevet. Journalister fra både TV og radio ville gerne ind på sygehuset for at snakke med os, men vi ønskede ikke at tale med dem.
Det var en voldsom oplevelse for os. Han har den dag i dag ingen mén, bortset fra når der er torden eller optræk til tordenvejr, bliver både han og vi andre i familien lidt beklemte.
Venlig hilsen faderen”