Om hjemmesiden

Vi vil gerne hjælpe dig så hurtigt som muligt. Derfor har vi her samlet de oftest stillede spørgsmål til den nye hjemmeside.

Vi har også fået lavet nogle korte film, som kan hjælpe dig med at finde dine yndlingsfunktioner på det nye dmi.dk.

Få lokale vejrudsigter - for netop din by

Få detaljerede vejrudsigter - også fem og flere dage frem

Se nedbør med radaren - også de næste timer

Find farvandsudsigter og havprognoser

 

Nedenfor kan du finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål

Hvem har lavet det nye dmi.dk?

Det nye dmi.dk er designet med baggrund i brugerindsigt og designtests i Danmark, Grønland og Færøerne. Derudover har vi tilgængelighedstestet for bl.a. farveblinde. Designet er leveret af firmaet Blixt & Dunder. DMI har stået for den rent tekniske implementerering af designet.

Hvorfor er der reklamer?

DMI har haft bannerannoncer siden 2004. Som statsinstitution har vi hjemmel på Finansloven til at drive annoncer på vores hjemmeside og app. Vi stiller krav til bannerannoncerne, før vi bringer dem. Det betyder blandt andet, at der er typer af annonceindhold, som vi ikke accepterer, og der er begrænsninger på, hvor påtrængende annoncerne må være i forhold til DMI's læsere i kraft af lyd, bevægelse og placering. Indtægterne fra annoncerne yder et bidrag til, at DMI kan opretholde kvaliteten af sine digitale ydelser.

Er det lovligt at have reklamer på en offentlig hjemmeside?

Ja, det er lovligt.

Hvorfor virker app’en 'Vejret fra DMI/YR' ikke længere?

DMI ejer én app som hedder ”DMI Vejr”.

En del private vejr-app’s som f.eks. ”Vejret fra DMI/YR” trækker på data fra gamle dmi.dk. Da vi har lukket det gamle dmi.dk, kan det betyde, at disse vejr-app’s ikke længere fungerer.

Hvor er den landsdækkende femdøgnsudsigt for Danmark?

I takt med vejrmodellernes stigende nøjagtighed og brugernes behov for viden om lokale vejrforhold, har DMI nu valgt at erstatte skemaet for den landsdækkede femdøgnsudsigt med et forbedret lokalt overblik over vejrudviklingen. Inde på den enkelte lokationsside kan du derfor nu se prognosen for de næste fem dage som tabel (de enkelte dage kan foldes ud), du kan folde listen ud og se de næste 10 dage frem, og nedenfor ser du meteogrammer for de kommende 2 eller 3-9 døgn.

Der vil selvfølgelig stadig være mulighed for at se de næste mange dage frem i tiden for hele landet på skrift. Det finder man på siden for Danmark, men selve femdøgnsoversigten tager nu udgangspunkt i, hvor man befinder sig.

Hvor er Borgervejr?

Det er blevet besluttet, at Borgervejr er et af de produkter, som ikke skulle med over på det nye dmi.dk. Vi har været rigtig glade for produktet, men den tekniske understøttelse er desværre ikke tidssvarende længere, og vi lukker derfor for produktet nu.

 Vi vil i den kommende tid se på nye og mere tidssvarende muligheder for at gøre brug af borgeres vejrobservationer.

Hvorfor ser jeg vejret for København på min forside?

Du skal give tilladelse til, at dmi.dk må bruge din placering for at vise vejret der, hvor du er. Hvis du har blokeret denne tilladelse, vises i stedet vejret for København på forsiden af dmi.dk. Læs mere om hvordan du tillader eller blokerer brugen af din placering her.

Se en kort introduktionsvideo til, hvordan du vælger dine egne favoritter her.

Hvordan finder jeg vejret for en bestemt lokation?

I søgefeltet øverste i højre hjørne kan du indtaste navnet på den lokation, du ønsker at finde vejret for. Hvis du ønsker at gennem lokationen som favorit, så den altid bliver vist på din forside af dmi.dk, kan du trykke på det lille hjerte ud for lokationens navn.

I stedet for at søge lokationen frem i søgefeltet, kan du også scrolle ned på forsiden, til du møder Vejrkortet. Her kan du zoome ind og finde den ønskede lokalitet, og klikke på navnet. Dette vil også lede dig til den pågældende lokations side.

Hvordan tilføjer eller sletter jeg favoritter?

Du tilføjer favoritter ved at klikke på hjertet i søgefeltet øverst i højre hjørne, eller når du er inde på en lokalitet. Du fjerner en favorit ved at klikke på det røde hjerte, så hjertet bliver hvidt i midten.

Se en kort introduktionsvideo her.

Hvor finder man landsudsigten?

Klik på Danmark i menueen under Vejr.

Hvor finder jeg regionaludsigten?

Når du klikker på din favoritby, kan du under meteorogrammet se regionaludsigten for det pågældende område. Her finder du også farvandsudsigten, som hører til det område.

Se en kort introduktionsvideo her.

Hvor finder jeg radar?

På forsiden af dmi.dk scroller du ned, til du møder Vejrkortet. Ved at klikke på ikonet øverst til højre med de tre firkanter oven på hinanden får du en menu frem, hvor du kan bestemme, hvad du gerne vil se på kortet. Her kan du vælge 'Radar og lyn'. 

Se en kort introduktionsvideo til Vejrkortet her.

Hvor finder jeg satellit?

På forsiden af dmi.dk scroller du ned, til du møder Vejrkortet. Ved at klikke på ikonet øverst til højre med de tre firkanter oven på hinanden får du en menu frem, hvor du kan bestemme, hvad du gerne vil se på kortet. Her kan du vælge 'Satellit'. 

Se en kort introdudktionsvideo til Vejrkortet her.

Hvor finder jeg historisk vejrdata?

Historisk vejrdata kan du finde i vores Vejrarkiv og under måneden, sæsonen og årets vejr.

Se en kort introdudktionsvideo til Vejrarkivet her.​​​​​​​

Hvor er havprognoserne?

På forsiden af dmi.dk scroller du ned, til du møder Vejrkortet. Ved at klikke på ikonet øverst til højre med de tre firkanter oven på hinanden får du en menu frem, hvor du kan bestemme, hvad du gerne vil se på kortet. Du kan vælge vind, vandstand, havtemperatur, strøm eller bølger. Havprognoser er tilgængelige fra alle lokaliteter. Læs den mere udførlige guide her.

Se en kort introdudktionsvideo til, hvordan du finder farvandsudsigterne her.

Hvor finder man farvandsudsigten?

Du kan f.eks. søge på farvandet i søgefunktionen (luppen), eller scrolle i bund på siden med vejret for Danmark.

Se en kort introdudktionsvideo til, hvordan du finder havprognoserne, her.

Hvorfor er der ikke længere metarer og taffer?

Metarer og taffer er specialudsigter for piloter, og de kan tilgås på northavimet.com for dem, som har certifikat. Derfor har vi valgt ikke at vise dem på dmi.dk.

Hvad betyder varsel kategori 1?

Varslerne har kategorier for at også farveblinde kan se, hvor farligt varslet er. På den måde er man ikke afhængig af at kunne aflæse farven på varslet. Læs mere om varsler her.

Hvor er pollenarkivet?

I pollensæsonen kan dagens pollental findes på siden for Danmark.

Pollenarkivet ligger ikke længere på dmi.dk, men kan findes på Astma-Allergi Danmark’s website.

Hvor finder jeg ”Vejret lige nu”?

Vi har udviklet et nyt produkt 'Målinger seneste 24 timer', som erstatter 'Vejret lige nu'. Du finder 'Målinger seneste 24 timer' ved at gå ind i menuen og kigge under 'Vejr'.

Hvad er DMI's cookies- og privatlivspolitik på dmi.dk?

Brug af din placering
Du skal give tilladelse til, at dmi.dk må bruge din placering for, at du ser vejret for der, hvor du er. Hvis du har blokeret denne tilladelse, vises i stedet vejret for København på forsiden af dmi.dk. Læs mere om, hvordan du tillader eller blokerer brugen af din placering her:

Chrome

Safari

Firefox

Explorer

Læs mere her om beskyttelse af persondata og cookie-politik.

Er der ophavsret til DMI's materialer?

Ophavsrettighederne til alt materiale på DMI's hjemmesider tilhører Danmarks Meteorologiske Institut med mindre andet er angivet.

Materialet til privat brug kan frit downloades og printes. Der kan frit linkes til siderne. Links til DMI's informationer skal ske til en side med navigation, der har en selvstændig URL.

Links til grafikelementer, brug af data samt indkopiering af grafik, vejrprodukter og datamateriale på andre hjemmesider må ikke ske uden forudgående skriftlig aftale med Danmarks Meteorologiske Institut.

Ønsker du at bringe vejrdata – såsom udsigter og observationer – f.eks. på egen hjemmeside eller anden digital platform, så kan informationer, produkter og rådata købes ved at kontakte DMI via kontaktformularerne.

Giv feedback

Vil du give feedback eller rapportere en fejl, du har fundet, kan du gøre det ved at klikke på feedback-knappen til højre på siden. Vi arbejder løbende på at forbedre dmi.dk, så dine kommentarer betyder meget for os. Hvis du anvender en adblocker, skal du slå den fra for at kunne se feedback-knappen.

Handler din henvendelse ikke om dmi.dk, kan du finde kontaktoplysninger her.