Den store afstand mellem Grønland og Danmark passer med, hvordan jetstrømmen i højere luftlag bugter sig og dermed bestemmer, hvordan kulde og varme bliver fordelt på vores breddegrader. Så når det er koldt i Grønland, er det ofte varmt i Danmark – og omvendt. Fænomenet hænger sammen med det, vi kalder temperaturvippen. Også kendt som NOA-indekset en forkortelse for ’den nordatlantiske oscillation’.
NAO-indekset er defineret ud fra forskellen i lufttryk mellem Azorerne, hvor trykket generelt er højt og Island, hvor trykket generelt er lavt. Når trykforskellen er lille, fordi både lav- og højtryk er svage, er NAO i den såkaldt ’negative fase’. Her oplever det nordvestlige Europa kolde vintre med forholdsvis beskedne nedbørmængder. Den trykfordeling betyder også, at den sydvestlige kyst konsekvent er i modfase til Danmark: koldt hos os betyder mildt på Grønland og omvendt.
Når trykforskellen mellem Azorerne og Island derimod er stor, fordi både lavtrykket mod nord og højtrykket mod syd er stærke, er NAO i den ’positive fase’. Det giver milde og fugtige vintre i Danmark.
Netop temperaturvippen har på det seneste været på spil. I Nuuk nåede termometeret i sidste uge helt op på 11,3 grader - den sjette varmeste januar-måling, der nogensinde er registreret.
