Forældrene var ikke i tvivl: Tag afsted, lød opfordringen. De ville have deres barn i sikkerhed.
Anastasiia valgte Danmark, fordi det var tættest på Ukraine, og hun havde været i landet som turist et par gange, fordi arbejdsgiveren også havde kontor i Danmark.
- Det var min anden tvangsflytning. I 2014 måtte jeg flytte til den vestlige del af landet fra Donetsk-regionen, da russerne første gang invaderede Ukraine. Vi havde ikke forventet, at der ville komme en ”full-scale” invasion, men det skete i 2022, hvor jeg igen var nødt til at flytte, og denne gang uden for Ukraines grænser under ukendte og udfordrende forhold. Ingen kunne dengang forestille sig, at der endnu fire år efter ville være krig i Ukraine, fortæller Anastasiia.
Hun var for nylig med til at markere dagen for Ruslands invasion af Ukraine med fakkelmarchen gennem København, der endte i en demonstration foran Ruslands Ambassade.
- De første måneder flyttede jeg ind hos en kollega, der boede i København, og alligevel var det overvældende at skaffe sig et cpr-nummer, en bankkonto og andre papirer. Jeg havde ingen tid til research, som man ville gøre før en almindelig udstationering, men her foregik det hele på få dage. Jeg anede ikke, hvordan det danske samfund, løn og skatteforhold fungerede, da jeg landede.
Opsagt
Efter ni måneder måtte det canadiske firma skære ned, og Anastasiia blev jobsøgende.
- Jeg måtte søge et nyt job, og jeg indså, at når jeg gjorde det, måtte jeg også være indstillet på, at der ikke var tale om en midlertidig løsning, og at jeg skulle bo og arbejde i Danmark.
Anastasiia fik job som softwareudvikler på DMI, hvor hun nu har arbejdet i over to år. Hun er blevet mere og mere knyttet til Danmark, har bestået danskprøve, og er nu også kommet ind på det danske boligmarked som ejer af en bolig i en københavnsk forstad.
- Det var en stor beslutning at købe fast ejendom, og når jeg fortalte mine forældre om det, blev de både glade på mine vegne og bekymrede, for de synes jo, at det er en frygtelig masse penge, der skal betales. Min hverdag er så forskellig fra mine forældres tilværelse i det krigshærgede og inflationsramte Ukraine.
Krigen er altid tilstede
Mange gange dagligt bliver Anastasiia opdateret på Telegram og i chatgrupper med, hvor der er luftalarmer for luft- og droneangreb og det konstante stress når de er nær hendes forældres hjem.
- Jeg har ikke været tilbage bortset fra et kort besøg i 2023. Det var skræmmende at være der sidste gang med droner flyvende over hovedet, og siden er det bare blevet værre og mere farligt.
Det kan være pinefuldt at læse kommentarer på Facebook fra eksempelvis de få, som ikke ønsker ukrainere i Danmark.
- Vi ankom til en ukendt fremtid, og efterhånden, som vi bor i Danmark, får vi venner, familie og arbejde, og bliver integreret i samfundet og bidrager til velfærden. Vi hører til, og det er ikke mærkeligt, at mange ikke ønsker at forlade alt endnu en gang.
Søndag den 8. marts holder Folkekirkens Nødhjælp landsindsamling til fordel for Ukraine, Sydsudan og Gaza.
