En række søer landet over er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker. Det er fortsat forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt.
Som tommelfingerregel skal isen være 13–18 cm tyk, inden man begynder at overveje at kalde den sikker. Men dertil kommer lokale forhold som strøm eller lokale varmekilder, der kan spille ind.
Som tommelfingerregel vokser isen i en ferskvandssø 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time.
24 timer med en konstant temperatur på minus 5 grader fryser teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer × 5 graders frost × 0,1 millimeter).
Naturen har sine egne spilleregler.
– På en sø ude i virkeligheden falder virkningen af frosten i luften over vandet, efterhånden som istykkelsen vokser. Isen virker nemlig som en dyne over vandet og har en isolerende virkning. Jo tykkere is, des langsommere vokser den sig endnu tykkere. Falder der også sne, virker den som endnu et lag isolering, siger klimatolog Mikael Scharling.
Det er klimatologernes spidskompetence at have styr på den målte temperatur og vind over tid. Og på store søer spiller netop vinden også ind i forhold til isdannelsen.
Vind sætter vandet i bevægelse både på overfladen som bølger og under overfladen som strømninger. Stillestående vand fryser nemmere end vand i bevægelse.
Endelig er der vandstrømme, man ikke umiddelbart kan se. Ind- og udløb, der kan ændre temperaturen under overfladen og være årsag til våger i isen. Det samme gælder indsivende grundvand. Selv i frostvejr kan isen smelte nedefra, hvis relativt varmt grundvand strømmer til.
Om man må færdes på isen er i sidste ende myndighedernes afgørelse. I praksis er der ofte tale om et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.
