Klima: Grønlands smeltende indlandsis kan få verdens have til at stige med 10 cm

Ny forskning forudsiger, at afsmeltningen af den grønlandske indlandsis vil resultere i en stigning på mindst 10 cm i det globale havniveau omkring år 2100. Forskningen er baseret på analyser af næsten 30 års videnskabelige data om afsmeltning af den grønlandske indlandsis, og viser hvordan den grønlandske indlandsis reagerer på klimaforandringer.

 

 

Isbjerge i Ilulissat

DMI’s klimaforsker Ruth Mottram og seniorklimatolog John Cappelen er en del af et internationalt forskerteam under ledelse af professor Edward Hanna fra University of Lincoln fra England. 

De har netop offentliggjort ny forskning, som forudsiger, at hvis den globale opvarmning fortsætter med samme hast som hidtil, så vil den smeltende grønlandske indlandsis bidrage med en stigning i det globale havniveau på mindst 10 centimeter ved udgangen af ​​det 21. århundrede. 

Forskerne har undersøgt forholdet mellem ændringen i de seneste 30 års temperaturer om sommeren i Grønland og isens overflademassebalance. Ud fra det har de beregnet, hvor meget afsmeltningen af Grønlands indlandsis vil bidrage til det globale havniveau.

’Vi har fundet en markant temperaturstigning nær de grønlandske kystområder. Her er temperaturen steget med ca. 4,4 grader om vinteren og 1,7 grader om sommeren fra 1991 til 2019,’ forklarer seniorklimatolog John Cappelen. Klimaforsker Ruth Mottram fortsætter:

’Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil, det vi kalder det høje udledningsscenarie – så vil temperaturen sandsynligvis stige med yderligere 4,0 til 6,6 ° C inden år 2100. En sådan temperaturstigning er i øvrigt betydeligt større, end det vi forventer for den samlede globale temperaturstigning i samme tidsperiode - hvilket afspejler, at polområderne er meget udsatte over for klimaforandringer.’

Den relativt store temperaturstigning har store konsekvenser for det globale havniveau.

’Vores forskning viser, at vi skal forvente en stigning på 10 til 12,5 centimeter i det globale havniveau frem mod år 2100 som direkte følge af en øget is-afsmeltning og tab af overflademasse alene fra den grønlandske indlandsis,’ fortæller Ruth Mottram fra DMI.

Læs mere om udsigterne for Grønlands indlandsis her.

Det internationale forskningsteam har også udforsket forholdet mellem ændringer i Grønlands lufttemperatur og et fænomen kaldet ”Greenland Atmospheric high pressure blocking”, hvilket involverer en undertiden relativt stor luftmasse over Grønland i forhold til det, der er normalt - en såkaldt højtryksblokering. Det bringer relativt varm luft fra syd på over Grønland.

’Det ser ud til, at disse naturlige højtryksblokeringer er blevet styrket i foråret og om sommeren i de seneste årtier. Faktisk viser analyserne, at netop en højtryksblokering spillede en afgørende rolle i de meget voldsomme smelteperiode i sommeren 2019 og 2012 – hvor sommeren 2019 kun overgås af rekordåret 2012,’ forklarer Ruth Mottram fra DMI.

Sådan en viden er vigtig idet forekomsten af højtryksblokeringer spiller en relativt stor rolle og hermed skal overvejes bedre i computermodellerede klimafremskrivninger.

Resultaterne af forskningen er offentliggjort i ’International Journal of Climatology.’

Bibliographic reference - Hanna, E., Cappelen, J., Fettweis, X., Mernild, S.H., Mote, T.L., Mottram, R., Steffen, K., Ballinger, T.J. and Hall, R.J. (2020) Greenland surface air temperature changes from 1981 to 2019 and implications for ice-sheet melt and mass-balance change.

Find artiklen i International Journal of Climatology her. 

 

Fakta om studiet

  • DMI’s klimaforsker Ruth Mottram og seniorklimatolog John Cappelen er en del af et internationalt forskerteam sammen med forskere fra Belgien, Schweiz og USA under ledelse af professor Edward Hanna fra University of Lincoln fra England.

  • Forskerne har re-analyseret den grønlandske lufttemperatur, nær overfladen, gennem de sidste tre årtier frem til 2019. De har hovedsageligt fokuseret på vejrstationer nær kysterne, men der indgår også analyser, som er baseret på lange tidsserier midt inde på Indlandsisen.

  • Forskningsteamet har brugt nogle af de nyeste tilgængelige globale og regionale klimamodelleringsværktøjer til at estimere, hvor meget temperaturen vil stige i Grønland.

  • Forskningsarbejdet kombinerer grønlandske temperaturdata med modelberegninger af isdækkets massebalance for 1972 til 2018.

  • Studiet viser, at for hver 1 ° C sommertemperaturen stiger, svarer det til et overflademassetab på ca. 91 milliarder ton pr. år og et total over hele året på116 milliarder ton af det samlede massetab fra isdækket.

  • Grønlands indlandsis indeholder nok vand til i sidste ende at hæve det globale havniveau med hele syv meter.

  • Forskningsteamet har anvendt en relativ simpel statistisk analyse af data og modeloutput fra de sidste 30 år som et redskab til at ”følsomheds-tjekke” forudsigelser af den fremtidige ændring i isens overflademassebalance.

  • Studiet af det grønlandske klima, er tværfagligt, da det krydser klimavidenskab og glaciologi.

Forskningsteamet har med stor sorg taget afsked med medforfatter professor Konrad “Koni” Steffen, der tragisk døde i en ulykke i Grønland den 8. august. Professor Steffen var en pioner inden for forskning i Grønlands isdække og en inspirerende, god, anset og loyal samarbejdspartner gennem mange år. Han er meget savnet.

 

Af Anja Fonseca
18. august 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram