DMI opruster på klimaforskning i 2020
I finansloven afsatte regeringen 19 mio. kr. til at oprette et klimacenter på DMI. Samtidig er DMI udpeget som ’regeringens klimavidenskabelige rådgiver’ i klimaloven, der blev fremsat i Folketinget i februar. Hvad betyder det i praksis, og hvordan kommer DMI til at styrke sit arbejde med den højaktuelle klimaforskning? Det forklarer direktør Marianne Thyrring her.
Hvad er visionen for Nationalt Center for Klimaforandringer?
-Grundlæggede er visionen at øge videngrundlaget om klimaforandringer i Danmark og Grønland. Og det skal være anvendelses- og rådgivningsorienteret viden, der kan kaste lys over klimaforandringerne og de praktiske konsekvenser.
Kan du give et par eksempler på det?
- Konkret vil afsmeltning af is fra det antarktiske område få et større fokus. Vi ved rigtig meget om klimaforandringerne allerede, men når det gælder afsmeltningen fra Antarktis er vores viden usikker. Omvendt er vi sikre på, at afsmeltningen fra Antarktis vil have stor betydning for de fremtidige vandstandsstigninger omkring bl.a. Danmark. Det fremhæver FN’s klimapanel i den seneste rapport (særrapport om hav og is, SROCC). DMI’s forskere er jo enormt stærke på afsmeltningen af indlandsis fra Arktis, og her skal vi ind og bruge vores klimamodeller og knowhow til at forstå mekanisme bag afsmeltning fra Antarktis.
- Et andet fokus for klimacenteret bliver oversvømmelser, og specielt samspillet mellem nedbør og forhøjet vandstand; det vi kalder koblede hændelser. I fremtiden kommer vi til at få mere af begge dele i Danmark som en følge af klimaforandringerne. Derfor vil vi gerne undersøge, hvad der sker, når vi får massiv nedbør samtidig med, at jorden er mættet af regn, og der er høj vandstand i vandløb og fjorde. Det kan jo give kraftige oversvømmelser, hvor vandet trænger længere op på land. Men hvor, hvordan og hvor meget? Svarene på de spørgsmål vil være guld værd for beredskaberne.
- Vi har højaktuelle eksempler lige nu i Horsens, Ribe og i Holstebro, hvor man oplever kraftig regn, samtidig med at jorden er allerede gennemvåd af al den nedbør, som er kommet i de seneste måneder.
Viden om f.eks. hyppigheden af koblede hændelser i fremtiden er væsentlig for udviklingen af DMI’s varsler om farligt vejr.
Hvilke forudsætninger DMI for at drive et center for klimaforskning?
-DMI er et meget velvalgt sted at oprette et klimacenter, fordi vi er et institut, som primært bedriver anvendt forskning. Vi står på skuldrene af grundforskningen, der foregår på bl.a. universiteterne og bygger videre på den grundlæggende viden for at kunne sige noget om, hvilke konsekvenser klimaforandringer kan få i praksis i f.eks. Grønland og Danmark.
-Jeg ser det som DMI’s fornemste rolle at være en katalysator for samarbejde mellem klimaforskningen og ’anvenderne’, dvs. politikerne, myndighederne, virksomhederne og befolkningen. DMI er i kontakt med samfundet hele tiden, og vi oplever en stor efterspørgsel på viden om, hvordan klimaforandringer kommer til at påvirke os på mellemlangt sigte, dvs. om 10, 20 og 30 år. Den viden er enormt vigtig for virksomheder, som skal planlægge nye fabrikker, når kommuner udstykker nye boligområder, eller når regeringen skal finde ud af, hvilke landbrugsjorde der er klogest at udtage som led i klimaindsatsen. Den viden skal vi i DMI også kunne levere.
I Klimaloven bliver DMI fremhævet som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Hvordan ser du den opgave?
Vi er rigtig stolte af at være en del af klimaloven og meget ydmyge over for den opgave, som DMI er blevet stillet. Den til enhver tid siddende regering skal kunne ringe til DMI og få ’state of the art’-viden om klimaforskningen og blive klædt godt på. DMI bedriver selv klimaforskning, samtidig med at vi er ’focal point’ i IPCC og er på den måde helt fremme, når det gælder den nyeste viden om klimaforandringer. Derfor er vi oplagte til at rådgive regeringen og Folketinget og svare på spørgsmål, så politikerne kan få det bedst mulige beslutningsgrundlag.
- Men der efterspørges jo klimarådgivning fra alle grene af det danske samfund. Altså, bare siden i sommer, hvor regeringen trådte til, har vi oplevet en massiv stigning i interessen. Vi har fået henvendelser fra alt lige fra Nationalbanken, VL-grupper til entreprenørvirksomheder og politikere fra Folketinget og kommunerne, som vil have vores input til, hvordan de skal forholde sig til klimaforandringer.
-Vi lancerede sidste år Klimaatlasset, hvor man helt ned på kommuneniveau nemt og gratis kan se, hvordan klimaforandringer kommer til at påvirke f.eks. nedbør, vandstand, temperaturer i hele Danmark. Det er godt eksempel på, hvordan vi tager viden fra FN-rapporter og vores egen forskning og omsætter det til et praktisk anvendeligt værktøj til gavn for beslutningstagere og resten af samfundet.
-Men omvendt er det vigtigt for mig at slå fast, at vi er uafhængige af regeringen, og at alt vi producerer af forskning og viden foregår under total forskningsfrihed. På det punkt er ligesom vi universiteterne, og en minister vil aldrig kunne lægge en bestilling på en rapport, hvor skal gås på kompromis med forskningsstandarder og videnskabelig etik. Men vi vil som regeringens rådgiver bestræbe os på at svare så prompte og præcist på stillede spørgsmål. Den ’deal’ opfatter jeg er netop det ministeren og Folketinget efterspørger.
Nu er bevillingen foreløbigt kun på ét år. Hvilke konsekvenser har det?
-Først og fremmest betyder det, at vi er kommet i gang. Fundamentet for centeret er blevet lagt. Vi har hyret forskere ind fra ind- og udland og startet nogle forskningsspor, som vi ellers ikke ville have kunnet. Så starter vi nogle samarbejder med forskningsmiljøer, som kan hjælpe os med at løfte opgaven. Og så er det selvfølgelig min forhåbning, at vi kan fortsætte, når 2020 er omme og konsolidere centeret, fordi jeg mener, at DMI’s rolle som brobygger mellem forskningen og samfundet er en unik.
AF Rasmus Bjørn
4. marts 2020
