Mandag
Ugen lægger lunt fra land med en mandag, der ser ud til at bliver den varmeste dag på ugen. Dagtemperaturerne ventes at nå over 20 grader i det meste af landet, bortset fra i Nordvestjylland og på Bornholm. Dagen starter ellers ret skyet, og i morgentimerne kan det dryppe lidt rundt omkring, men i løbet af dagen kommer der lidt eller nogen sol. I den nordvestlige del dog fortsat mest skyet med lidt regn i perioder. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og svag til jævn vind omkring syd.
Tirsdag og resten af ugen
Tirsdag går vinden i sydvest, og mere kølig og ustabil luft strømmer igen op over landet. Det betyder perioder med lidt regn eller byger, og dagtemperaturerne tager et nøk ned til typisk omkring en 16-19 grader.
Du kan findes ugens vejr på https://www.dmi.dk/danmark/7doegnsudsigt-dk/
Af vagthavende meteorolog Erik Hansen d. 6. september 2026, kl. 19.00