FN's klimapanel

FN's klimapanel er et mellemstatsligt videnskabeligt panel. På engelsk hedder det IPCC, hvilket står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Panelets formål er at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaforandringer og deres konsekvenser for miljø, samfund og økonomi.

Klimaet og de ændringer, som det i stigende grad gennemgår, har globale konsekvenser. Alt liv på jorden bliver påvirket af forandringerne, og derfor er det vigtigt at forstå forandringerne, og hvordan vi kan begrænse dem og tilpasse os til dem.

Hvem er IPCC?

IPCC blev oprettet i 1988 af FN's organisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UN Environment). Der er 195 medlemslande.

IPCC’s hovedformål er med regelmæssige mellemrum at udgive rapporter om den aktuelle naturvidenskabelige viden om klimaforandringer, klimatilpasning og reduktionstiltag.

IPCC udfører således ikke selv forskning eller indsamler data, men vurderer den allerede eksisterende viden og litteratur. IPCC’s arbejde er relevant som beslutningsgrundlag for politikere og verdensledere, men IPCC kommer ikke selv med politiske anbefalinger.

IPCC's rapporter

Panelets arbejdsprogram fastsættes af regeringsrepræsentanter fra hele verden. Opgaven er at forsyne verden med videnskabelig vurdering af klimaforandringerne og deres konsekvenser for mennesker, natur og samfund.

Panelets arbejde ledes af 34 af verdens førende forskere, som står i spidsen af et arbejdsprogram med en række store klimastatusrapporter. Hver rapport har et forfatterhold på 2-300 forskere fra hele verden, hvis opgave  er at gennemgå og beskrive al den relevante videnskabelig litteratur inden for klimaforskningen. Hermed får vi en sammenstilling af al den foreliggende viden fra alverdens forskere, samtidig med at de vigtigste, de nyeste og de mest robuste resultater fremhæves. Klimapanelet udarbejder politisk relevant information, men kommer ikke med en række anbefalinger, da det er vigtigt at opretholde en politisk neutral rolle for at sikre videnskabelig integritet og uafhængighed.

Rapporterne udgør et autoritativt globalt klimavidenskabeligt grundlag, som står som en grundsten for DMI’s formidling og klimavidenskabelig rådgivning til regeringen, kommunerne og borgerne. Rapporterne udgør også det videnskabelige grundlag for FN’s Klimakonvention, herunder for Parisaftalen, hvis formål er at undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer.

IPCCs seneste hovedrapport udkom i 2021-2023, og du kan finde hovedbudskaberne på dansk her på siderne.

IPCC’s arbejde med retningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledninger

IPCC har en Task Force, der beskæftiger sig med, hvordan landene bedst opgør deres drivhusgasudledninger, hvilket de har en forpligtelse til under Klimakonventionen og Parisaftalen. IPCC har udgivet en række metoderapporter, som giver ganske tekniske retningslinjer for opgørelserne, og som regelmæssigt opdateres og suppleres.

IPCC’s kommende arbejde

IPCC arbejdsprogram 2023-2030

  • Særrapport om klimaforandringer og byer tidligt i 2027.
  • Metoderapport om emissionsopgørelser for Short-Lived Climate Forcers i 2027.
  • Metoderapport om emissionsopgørelser for Carbon Dioxide Removal Technologies, Carbon Capture Utilization and Storage i 2027.
  • IPCC Syvende Hovedrapport
  • Arbejdsgruppe 1 rapport: Observationer og fremskrivninger
  • Arbejdsgruppe 2 rapport: Sårbarhed og Klimatilpasning
  • Arbejdsgruppe 3 rapport: Reduktionstiltag
  • Tillæg til Arbejdsgruppe 2 rapporten, der reviderer og opdaterer ’1994 IPCC Technical Guidelines on impacts and adaptation’
  • Afsluttende Synteserapport sent i 2029

Temaansvarlig Tina Christensen
Opdateret 16. februar 2024

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...