Sådan er tidsperioderne i klimaatlas valgt ud

Klimaatlas arbejder med fire perioder, der repræsenterer både nutiden og fremtiden.

Klimaatlas anvender data for fire tidsperioder: 1981-2010, 2011-2040, 2041-2070 og 2071-2100. Historiske data benyttes som reference, mens de tre fremtidige perioder kaldes ’start århundrede’, ’midt århundrede’ og ’slut århundrede’.

Perioderne er udvalgt for at give brugerne af Klimaatlas de mest præcise data og det bedst mulige overblik over klimaudviklingen.

Perioder på 30 år er standarden i klimatologiske undersøgelser og klimaforskning. 30 år er lang tid nok til, at enkelte ekstreme år, f.eks. særligt varme eller særligt nedbørfattige, ikke påvirker gennemsnittet væsentligt.

Perioden 1981-2010 repræsenterer nutidens klima. Det er den periode, de øvrige perioder i Klimaatlas sammenlignes med i data for relative ændringer i en parameter, f.eks. den årlige nedbør. Perioden er valgt, fordi det er den seneste klimatologiske 30-årsperiode. Samtidig lægger den sig centralt oven i den 20-årsperiode 1986-2005, som FN's klimapanel, IPCC, benytter til at repræsentere nutiden i sin seneste store tilstandsrapport fra 2014. Det giver mulighed for at sammenligne.

Perioden 2071-2100 er valgt, fordi det er den seneste periode, hvor der findes store mængder klimamodel-data. Efter år 2100 er der langt færre data, og det forventede klima er dermed dårligere beskrevet, bl.a. når det gælder usikkerheder og forekomsten af ekstreme vejrhændelser.

De to resterende perioder, 2011-2040 og 2041-2070, er lagt som 30-årsperioder imellem de to yderperioder.

Du finder vejrobservationer for Danmark i DMI's Vejrarkiv.

Senest opdateret: september 2019
© DMI

Få besked, når vi opdaterer data

Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.